Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Paris

Telegiganter anklages for at hjælpe Iran

Publiceret: 21:15, 16. marts 2010
Siemens og Nokia leverer teknologi til Iran, der hjælper præstestyret med at undertrykke landets opposition, hævder nobelprismodtager.

Shirin Ebadi, modtager af Nobels fredspris i 2003, beskylder den tyske elektronikkoncern Siemens og den finske teleudstyrskoncern Nokia for at levere teknologi til styret i Iran.

Hun siger, at styret bruger den pågældende teknologi til at undertrykke landets demokratibevægelse.

I et interview på fransk radio siger den eksilerede, iranske advokat og menneskeretsaktivist, at vestlige firmaer undergraver oppositionen i Iran. Af samme grund opfordrer hun til sanktioner mod Iran.

- Desværre støtter et vist antal virksomheder det iranske regime i dets undertrykkelse og censur, siger hun.

- Dette gælder klart Siemens og Nokia, når de sender den iranske stat software og teknologi, der kan bruges til at overvåge mobiltelefoner og e-mails, siger Ebadi.

Tidligere på måneden meddelte de to koncerners fælles datterselskab Nokia Siemens Networks, at et system, det solgte til Iran i 2008, ikke gør det muligt at aflytte telefonsamtaler om overvåge internettet.

- Som en virksomhed går vi på ingen måde ind for misbrug af telekommunikationsudstyr, siger Riitta Maard, talskvinde for Nokia Siemens Network.

- Vi mener, at kommunikation og mobiltelefon-teknologi spiller en betydelig rolle i udvikling af samfund og promoveringen af demokrati, tilføjer hun.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Som om Siemens og Nokia ikke også leverer det udstyr her .. Som om vi ikke også aflytter og overvåger mobil og internet .. Skal vi så osse boycotte os selv ?

Kim Gram siger:

Fogh: Yttringsfriheden er absolut

( Undtagen hvis store virksomheder’s økonomi står på spil ).