Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Washington

USA fordømmer iranske dødsdomme

Publiceret: 22:49, 16. marts 2010
Dødsdommene over seks personer, der deltog i demonstrationer i forbindelse med det iranske præsidentvalg, udløser amerikansk fordømmelse.

USA fordømmer Iran for at have dømt seks personer til døden for at have deltaget i regeringsfjendtlige demonstrationer sidste år.

- Vi fordømmer henrettelsen af politiske fanger, og vi opfordrer til øjeblikkelige og betingelsesløse løsladelse af alle politiske fanger og anmoder den iranske regering om at respektere dets befolknings menneskerettigheder, siger talsmanden for det amerikanske udenrigsministerium, P.J. Crowley.

Teherans offentlige anklager, Abbas Jafari Dolatabadi, bekræfter dødsdommene, oplyser det iranske nyhedsbureau Fars, men tilføjer, at de seks sager endnu mangler at blive behandlet ved en appeldomstol.

Det er uklart præcist, hvor mange personer der deltog i de regeringsfjendtlige demonstrationer sidste sommer, der er blevet dømt til døden. Men ifølge lokale medier sidder der 10 personer på dødsgangene i Iran i forlængelse af demonstrationerne forud for det iranske præsidentvalg sidste juni samt nye demonstrationer i december.

De 10 personer er blevet dømt til døden for samfundsundergravende virksomhed og “moharebeh” - handlinger imod Gud.

/ritzau/dpa

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
Helge Berg siger:

ja,.. det er godt nok for meget at henrette folk for at deltage i en demonstration, det ville forbedre deres præsidents image lidt hvis han benådede dem.