Kakaodrikken Cocio skal i 2012 have papir på, at kakaoen ikke kommer fra børnearbejde. Det oplyser Cocios direktør, Peter Giørtz-Carlsen.
Han fortæller, at virksomheden allerede i 2009 begyndte arbejdet med at gøre kakaodrikken 100 procent certificeret.
- Jeg vil mene, at vi tager et meget væsentligt skridt i forhold til at komme problemet til livs, siger Peter Giørtz-Carlsen.
Den planlagte certificering skal være færdig i 2012.
Cocio er kommet i søgelyset efter afsløringer af særdeles groft børnearbejde i kakaoplantagerne i Elfenbenskysten.
Peter Giørtz-Carlsen peger på, at der er meget lidt certificeret kakao - kun 0,2% i hele Elfenbenskysten. Alligevel garanterer direktøren, at halvdelen af Cocios kakao komme fra certificerede bønder i 2011, og i 2012 vil resten også være certificeret.
Cocio har længe kendt til problematikken med børnearbejde og foretog derfor i januar 2009 en undersøgelse, der skulle klarlægge virksomhedens kakaoindkøb og herunder udvælgelse af leverandører.
- Vi er gået aktivt ind i at vælge en leverandør, som allerede i dag giver os nogle forhold som, vi mener, er væsentlig bedre. Men vi vil over på 100 procent certificerede produkter, siger direktør i Cocio, Peter Giørtz-Carlsen.
Han forklarer, at leverandøren i dag er den i området, der garanterer den højeste andel af kakao produceret af såkaldte kooperativer - som ejes af kakaobønderne selv. Det giver færre mellemled og dermed en bedre pris til kakaobonden, en bedre sporbarhed og mulighed for at undervise bønderne.
- Det er jo meget trist at se, at det her stadig foregår, og det viser også bare, hvor svært et problem det er. Det er en langvarig indsats, der skal til for at komme den her problemstilling til livs, siger Peter Giørtz-Carlsen.
/ritzau/
Kommentarer
Direktøren fra TOM’s chokolade mener ikke det er muligt at kontrolere om der er børnearbejde, og de må lukke hvis de ikke kan få det fra, hvor de plejer!
Så luk for helvede er alting da skredet ud i total ligegyldighed?
Politikere kan bruge tid på at kontrolere eller forlange kontrol af X-factor, og i denne sag høre man dem knap nok.
Er dette demokratiet der er ved at gå i opløsning?
jeg synes det er vildt tankevækkende at chokolade-slave historien kommer nu… Jeg tænker at den må dække over en anden og mere vigtig historie, der så undertrykkes i nyhedsmedierne til fordel for denne følelses-sag.
jf. at kendskabet til slave-chokolade har eksisteret fra før årtusinde skiftet.
-læs f-.eks den artiklen fra 2000 ,http://news.bbc.co.uk/2/hi/africa/946952.stm
og find mere nederen her http://slave-trade.com/
Det kan da godt være, du har ret i det, Michael. Mon det er VKO’s stramninger af udlændinge-reglerne, den skal dække over? eller noget helt andet?
Det interessante er sådan set, at det er EB, DR2 og Miki Mistrati, som står bag historien. Og ja, børne-arbejde er forfærdeligt og farligt og meget meget andet.
Når det er sagt, så skyldes børne-arbejde på farmene i Elfenbens-kysten jo fattigdom i Mali. Forældrene sælger deres børn for at få råd til mad mm. Måske især unge piger? bliver solgt, da de som oftest er dyrest; de skal jo have en medgift med, når de engang skal giftes…
Hele problematikken kommer jo også af, vi her i Vesten, også i Danmark, slet slet ikke er klart til at betale hvad varerne reelt koster. Er vi villige til at betale ca. 42 eller 52 kr. for en plade Tom’s Marabou-chokolade, hvis eller når børne-arbejde engang bliver forbudt. Nej, det vil vi ikke.
Præcis som vi ej heller er villige til at betale 1000 kr. for en DVD-afspiler, når vi kan få en til 300 kr. Ganske vist lavet i Kina. Og jeg er da bestemt heller ikke bedre selv end, at jeg næsten lige har købt en ny DVD-afspiller til 400 kr. (som også er lavet i Kina).
Og set i et større perspektiv handler folk jo stadigvæk i Jysk, (hos Lars Larsen), også selvom det blev påvist, at Jysk får deres klæder, eller en del af de farvede stoffer, de sælger lavet i bl.a. Indien, hvor der også bruges børnearbejde til at lave de her klæde-stoffer.
Eller tænk på vores mad….og den måde vore husdyr har det på i dag….
Personligt er jeg slet ikke parat til at betale noget som helst for Marabou-chokolade, da den er for ringe.
Tom’s har et projekt i Ghana med bakketørret kakao, den køber jeg. Den kan bl.a. købes i deres butik A Xoco på Gl. Kongevej.
Ellers holder jeg mig til oprindelses-og sortsmærket chokolade, gerne fra Trinidad.
Priserne på sådanne chokolader er høje, men jeg behøver højst 10-20g chokolade om dagen.
Så mit råd må blive: undgå masseproduceret, slagtilbudschokolade og spis lidt men godt af noget du ved hvor kommer fra.