25 danskere kan ikke sagsøge statsministeren for grundlovsbrud, fordi Danmark deltog i Irakkrigen uden FN-mandat.
Det har Højesteret onsdag afgjort i en principiel og enstemmig dom. Alle ni højestetsdommere var enige i at stadfæste dommen fra 2007 i Østre Landsret. Sagsøgerne savner ifølge dommen retlig interesse i at sagsøge statsministeren. De har ikke søgsmålskompetence, fandt landsretten.
Med dommen undgår Lars Løkke Rasmussen (V) en retssag om grundlaget for, at Danmark i marts 2003 gik med i den amerikanskledede krig mod Irak. Løkke overtog retssagen, som Grundlovskomitéen 2003 (GK2003) i 2005 anlagde mod forgængeren, Anders Fogh Rasmussen. Han er nu Natos generalsekretær.
Irak-krigen var kontroversiel, fordi den blev vedtaget med et snævert flertal af VK-regeringen samt Dansk Folkeparti. Desuden savnede krigen ifølge sagsøgerne et klart mandat fra FN’s Sikkerhedsråd.
Regeringen har konsekvent afvist en parlamentarisk undersøgelse af krigen. Den er blevet gransket i undersøgelser i Holland og USA, ligesom krigen kulegraves i Storbritannien. Her har såvel tidligere premierminister Tony Blair som hans efterfølger, Gordon Brown, samt topembedsmænd afgivet forklaring om grundlaget for krigen.
Efter krigen viste det sig, at Saddam Hussein ikke havde masseødelæggelsesvåben. Det var ellers en del af begrundelsen for at indlede krigen. Den danske regering har forklaret, at Danmark deltog i krigen, fordi Iraks leder, Saddam Hussein, ikke efterlevede flere FN-resolutioner.
Sagsøgerne for GK2003 har ifølge deres advokat Christian Dahlager “teoretisk set” muligheden for at gå til Menneskerettighedsdomstol. Han vil først kommentere det, når han har nærlæst dommen.
- Man ville godt have haft en blødere landing, men på den anden side er det måske meget sundt, at dommerne var enige, siger han.
Løkkes advokat Peter Biering fra kammeradvokaten vil ikke kommentere højesteretsdommen, før han har læst præmisserne.
/ritzau/
Kommentarer
Så er retssamfundets dødsdom underskrevet. Farvel parlamentariske demokrati. Fra nu af råder kun spindoktorene og PR-bureauerne.
Nej, så hellere koncentrere os om at få spm. om sms-afstemningerne i programmet X-Factor bragt for højesteret…
Citat: “25 danskere har ikke retlig interesse i at sagsøge statsministeren for grundlovsbrud”
Det danske retssystem nægter at realitetsbehandle indklagningen af statsministeren for grundlovsbrud, ved at DØMME over hvad der er, og hvad der ikke er RETSLIG INTERESSE hos de 25 sagsøgere.
Det at retssystemet tillader sig at dømme omkring hvad der er borgernes interesse i denne sag, at det at man anlægger sag i sig selv ikke i sig selv afslører interessen, ikke bare hos de 25 sagsøgere, men også hos alle os andre biintervenenter, det er i sig selv så provokerende for al retsfølelse, så ingen med ret kan påstå, at Danmark er en retsstat.
Det her betyder genindførelsen af naturtilstanden. Ingen er forpligtet på landets love eller dets forfatning, magtudøvere eller andet.
Vi er fritstillet! Velkommen kære venner. Men husk nu, at når man går over for rødt, så er man så meget mere ansvarlig for følgerne af det!
http://www.information.dk/170565
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-63.pdf
Jeg skal på det nærmeste have udfærdiget en udmeldelse af det parti jeg i en årrække har været medlem af.
Kontingentet vil fremover gå til ikke-parlamentarisk politisk aktivitet. For ikke-parlamentarikere kan nok stadig fremover prøves for deres evt. forbrydelser, i modsætning til politikerne på borgen.
Stemmesedlen vil fremover blive brugt som toiletpapir.
Jeg kender ikke grundloven godt nok, så jeg må sætte min lid til de 9 højesteret dommere.
Jeg finder det dog problematisk at vi ikke kan retsforfølge magthavere der i så udstrakt grad har villedt og misbrugt deres beføjelser.
Folk der kan en smule historie vil måske blive skræmt over at så mange lande, Danmark og USA inklusive, aldrig har været mere solmodne for en god gammeldavs gang nationalsocialistisk diktatur med fasistiske tendenser.
Højesteret har truffet en korrekt afgørelse i denne sag.
Hvis der var grundlovsbrud eller misbrug af beføjelser , så ville der i øvrigt nok kunne skrabes et flertal sammen i Folketinget mod regeringen .
I øvrigt, hvis man ikke behøvede en retlig interesse i at anlægge en sag, så kunne pengestærke grupper hyre et stort antal advokater, anlægge en stribe retssager mod enkelte udvalgte personer (politiske modstandere m v) , og reelt “nedlægge” disse personer med hele tiden at skulle rende fra det ene til det andet retsmøde ( og ikke have tid til andet.).
Alt i alt en god afgørelse fra Højesteret til gavn for det demokratiske styre . Er man sur på regeringen ( og folketingsflertallet ) i denne sag, så er det på valgdagen ved stemmeurnerne , at man markerer sin holdning.
Denne afgørelse om at de 25 personer INGEN retslig interesse i at sagsøge statsministeren. Jeg forstår ikke hvorfor almindelige mennesker ikke har retslig interesse i at statsministeren overholder vor Grundlov og Folketinget gør Danmark til krigsførende .med mindst muligt flertal.
I mine øjne må denne afgørelse føre til en kritisk gennemgang af vor Grundlov. Det var endnu en af Fogh Rasmussens STORE fejl, at han fulgte DF og nægtede en kritisk gennemgang af Grundloven i forbindelse med ændringen af Tronfølgeloven.
PS: Høre lige Folketingets spørgetime, hvor Birte Rønn Hornbech er den minister som statsministeren i dag har udpeget til at svare på direkte spørgsmål. Her blev hun stillet spørgsmålet om hun mente at 4 år frem for 3 år før valgret til kommunerne valg IKKE var et tilbageskridt for demokratiet og integrationen BRH svarede meget hovent at det var en FORBEDRING.
Det må være på sin plads her at belyse den berygtede “45-minutters-påstand” :
Tony Blair hævdede, at Saddam Hussein kunne fremskaffe kemiske våben indenfor 45 minutter.
Sagen er den, at man kan hævde om enhver person X at han indenfor 45 minutter kan skaffe sig råstofferne til fremstilling af først og fremmest sennepsgas ( - opskrifter skal ikke gives her - ), eftersom det er almindelige kemikalier, der bruges til bl. a. rengøring. Derfor kan de heller ikke underlægges embargo.
Påstanden indgik i den nedtromlingsproces overfor parlamenterne, som blev foretaget af efterretningsvæsenerne og bl. a. Rumsfeld.
Dermed fratog efterretningsvæsenerne de facto parlamenterne beslutningsretten.
Denne fratagelse blev villigt efterfulgt af Fogh og Per Stig Møller (“det er noget vi ved”).
De har altså i ledtog med fremmede magter pålagt Folketinget tvang gennem usande påstande, og efterfølgende straffet en FE-medarbejder der sagde sandheden.
Endnu engang viser Højesterets behændige lille juleleg med at afvise at ville behandle de emner der vedgår os alle, ved at hævde at det ikke vedgår nogen som helst (sic!), at der er et stort behov for en uafhængig forfatningsdomstol, der på eget initiativ kan tage sager op, på hele befolkningens vegne.
Hvis ikke pårørende til dræbte danske soldater i Irak skulle have en “retlig interesse i at sagsøge statsministeren”, hvem har det så? Er dommerstanden i Danmark korrupt? Jeg er efterhånden af den opfattelse, at det så kun er dommerstanden i Danmark samt VKO-sammenholdet der mener, at Danmark gik i krig i Irak på et lovligt grundlag. Jeg græmmes!
Jeg håber at sagsøgerne går videre med sagen ved EU-domstolen.
@ Robert Kroll:
.”Hvis der var grundlovsbrud eller misbrug af beføjelser , så ville der i øvrigt nok kunne skrabes et flertal sammen i Folketinget mod regeringen.”
Fantastisk morsomt! Denne lille finurlighed har netop reddet min dag. Der er intet som lidt humor til at sætte en angrebskrig på løgnagtigt grundlag i relief.
Jeg må sige, at jeg er målløs.
En ting er om det var en ulovlig krig, det er jo en mindre ting i den her sammenhæng.
Det principielle i den her dom er jo at så længe man har et flertal i folketinget så kan man gøre hvad man vil. Og vi snakker virkelig hvad man vil.
Og så længe man har det flertal, så er der ikke noget at gøre ved det.
Chokerende.
// Jesper
Jens Rasmussen:
Man kan ikke gå videre med en sådan sag ved EU-domstolen. Man kan i det hele taget ikke gå videre ved EU-domstolen med konkrete sager af denne karakter.
Det er ligesom om det kniber med det demokartiske sindelag, når man ikke selv har flertal?
En domstol eller en forfatningsdomstol har ikke til formål at “afmontere” / “stække” demokratiet ved at lægge hindringer i vejen for det folkevalgte flertal ?
Og en forfatning bør alene have til formål at sikre, at demokratiet fungerer med regelmæssige parlamentsvalg o s v ,og at det er det til enhver tid værende flertal , der bestemmer.
Idéen om at der er forskel på et demokrati, som er kendetegnet ved at alle handlinger, også politiske, foregår i en lovmæssig ramme, og så pøbelvælde, som er kendetegnet ved at flertallet gør lige præcis hvad der passer dem, er et par tusind år gammel, men stedsegrøn.
Spørgsmålet er, er flertallet hævet over loven, eller ej? I praksis lader det til det.
Denne afgørelse fra Højesteret betyder muligvis, men jeg er nu ikke sikker, at grundlovens § 19 og måske også § 20 er uden reel betydning.
For ingen kan indbringe overtrædelser af dem for domstolene.
Den må jeg sgu lige tænke over. Har jeg overset noget her?
fra socialstat til banan-stat….
Kære Steen Ole Rasmussen
Blot fordi du ikke er enig i højesterets kendelse - betyder det ikke, at det danske demokrati eller den danske retsstat er afskaffet - og i hvert fald ikke, at du er fritstillet i forhold til dets ordenshåndhævelse, retsforfølgelse og eventuel straf dersom du måtte bryde vores demokratisk vedtagede love.
Kære Jesper Frimann, du skrev:
“Det principielle i den her dom er jo at så længe man har et flertal i folketinget så kan man gøre hvad man vil. Og vi snakker virkelig hvad man vil”
Her vil jeg mene du overfortolker kendelsens rækkevidde.
Kære Hans J. Lassen, du skrev:
“Denne afgørelse fra Højesteret betyder muligvis, men jeg er nu ikke sikker, at grundlovens § 19 og måske også § 20 er uden reel betydning. For ingen kan indbringe overtrædelser af dem for domstolene”
Det ville vist også være at overfortolke kendelsens rækkevidde.
Hans Jørgen Lassen:
“Har jeg overset noget her?”
Ja. At en forfatningsdomstol, såvel som en effektiv magtdeling i tre ligeværdige ben, er en nødvendighed. Som det er nu, er folketingets flertal også regering og hævet over domstolene.
Den politiske magt og magtfuldkommenhed er i praksis total. Befolknings afmagt ligeså.
Situation er trist og dum, og tilmed fastlåst. Det eneste lovlige middel til at forbedre tilstanden, er at håbe på at politikerne kommer til fornuft.
Kære Troels Ken Pedersen.
M h t om flertallet er hævet over loven, så blot den bemærkning, at det er flertallet, der bestemmer, hvad der er lov , og flertallet kan frit ændre tidligere flertals love.
Hvad er alternativet ? - skal kongen eller dronningen bestemme , hvad der er lov ?- eller f eks de danske biskopper ? - eller forsvarschefen ? - eller hvad?
I et demokrati kan det kun være flertallet, der bestemmer lovgivningen.
Tredeling af magten ville være rart.
Jesper Frimann:
“Chokerende.”
Næh, en logisk konsekvens af, at landets forfatningsmæssige rammer ikke kan forhindre en sådan deroute. Det var blot et spørgsmål om, hvornår der kom et tilpas magtfuldkomment og uforstandigt folketingsflertal. Intet andet end fornuftige og besindige folketingsmedlemmer, ville have kunne forhindre dette.
Robert Kroll
Mener du virkeligt at det er et gode for landet, at et simpelt flertal kan gøre Danmark til meddeltager i en angrebskrig.
Jeg kan ikke forstå, at det ikke skulle være i den danske befolknings interesse, at vi får en revision af vor Grundlov så vi ikke igen skal sendes i krig med det mindst mulige flertal.
@ Hans Jørgen Lassen
Vedr. Grundlovens § 20, må jeg desværre erklære mig enig – den er de facto ikke længere gyldig, og bør derfor afskaffes.
Dette, så vi i fremtiden kan iværksætte angrebskrige UDEN at skulle ’høre for det’.
@ Lars Hansen
Jeg referer her til mit ovenstående indlæg.
“Jeg kender ikke grundloven godt nok, så jeg må sætte min lid til de 9 højesteret dommere.”
Det forhold at en af dommerne er
Asbjørn “skyd 3 gange efter benene” Jensen burde ellers få dig på lidt andre tanker ..
Retsstat min bare, London bringer en hilsen til Holger..
Men Højesterets dom er vel i realiteten blot en bekræftelse af at ministres (eller den samlede regerings) embedsførsel er et Rigsretsspørgsmål og at rigsretssager alene kan rejses af Folketingets flertal . Altså må vi finde et eller andet parti der vil rejse en rigsretssag efter næste valg ..
Henrik Sivgaard,
Jamen så vil jeg da henvise til Grundloven.
Robert Kroll siger:
“M h t om flertallet er hævet over loven, så blot den bemærkning, at det er flertallet, der bestemmer, hvad der er lov , og flertallet kan frit ændre tidligere flertals love.”
Der er flere former for flertal, det Troels mener er selvfølgelig et simpelt flertal, nemlig 90 mandater.
Og 90 mandater burde aldrig kunne indføre love, eller udføre gerninger, der er i strid med grundloven. Det er en af de fundamentale piller som vores demokrati og samfund står på.
Det kræver nemlig noget mere.
Men hvis man ikke kan holde et 90 mandaters flertal til regnskab, når man nu mener at de forbryder sig mod grundloven. Så er den jo i praksis sat ud af spil.
Selve sagen om Irak krigen er en ulovlig krig er jo en speget sag. Men set med Danske øjne er det jo eksponentielt værre at man ikke kan stille et simpelt flertal til ansvar, hvis man mener de har brudt grundloven. (det være sig hvilken farve de måtte have).
// Jesper
http://da.wikipedia.org/wiki/Grundloven:
”Den nuværende (februar 2010) opposition i Folketinget (S, R, SF og EL) vil nedsætte en Grundlovskommission til at forberede en grundlovsændring, hvis/når de får flertal.”
http://www.information.dk/193329 :
”S: Grundloven skal være folkets lov
Grundloven tilhører i øjeblikket juristerne, og ikke folket. Det mener Svend Auken (S), der sammen med resten af oppositionen kræver en modernisering. Juraprofessor mener ikke, at der er noget presserende behov for en ændring.”
Nu gælder det vel om at fastholde oppositionen på dette?
Med venlig hilsen
GRL § 20 har været krænket permanent, siden politikerne fik lempet et “ja” ud af danskerne, til Maastricht ratificeringen i anden omgang, i 1993.
Paragraffen forbyder enhver beslutning om suverænitetsafgivelse, med mindre omfanget er veldefineret, og at der foreligger et 5/6’s folketingsflertal eller en folkeafstemningbeslutning om sagen.
Der kan næppe hersker skyggen af tvivl om, at den magt der er givet EU, ikke lader sig klart definere. Et klokkerent Grundlovsbrud.
I forbindelse med Irak-krigserklæringen, er § 20 (muligvis) krænket, men i så fald ved, at selvbestemmelse i et veldefineret omfang, ikke er korrekt vedtaget (med 5/6’s flertal eller folkeafstemning).
Minder efterhånden om “Catch 22” og “1984” skrevet sammen til en roman.
Det turde da være indlysende, at enhver dansk statsborger har en retlig interesse i om grundloven bliver overholdt. Hvem skulle ellers have det?
Det tror jeg skal skrives ind i vores nye konstitution, sammen med en forfatnings- og forvaltningsdomstol. Hvis det kan nås!
JF,
Naturligvis kan og skal 90 mandater med ‘kongens’ tilslutning vedtage love - og naturligvis kan og skal end ikke 189 mandater med eller uden ‘kongens’ tilslutning kunne bryde eller ændre grundloven.
En grundlovsændring kræver først et flertal i Folketinget - dernæst et folketingsvalg - så endnu et flertal i Folketinget - og endelig en folkeafstemning førend en grundlovsændring har virkning.
Og sådan mener jeg det bør være.
HRJ,
Dansk deltagelse i Iraks befrielse udgør ikke i forfatningsretlig forstand overførelse af beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, hvorfor et flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer ikke var en forudsætning for lovlig dansk deltagelse i Iraks befrielse.
Som jeg tidligere har forklaret var danske styrker i Irak kommandomæssigt set underlagt nationale myndigheder.
Til gengæld er jeg straks mere enig i din udlægning af det forfatningsretlige tvivlsomme ved suverænitetsafgivelserne til EU.
…Vi nøjes med 179 mandater…
Robert Kroll:
Det er en ualmindelig flabet kommentar at påstå at det kniber med det demokratiske sindelag, blot fordi man ikke har flertal, og derudover er der noget du har misforstået.
Det er ikke bare en tilfældig lov der er tale om her, men rigets grundlov, og den er mig bekendt ikke blevet ændret på anden vis, end at vor regering har manipuleret en ændring igennem der med Lars Løkkes ord “sender et stærkt signal om ligestilling”. At det er en gang forbandet vrøvl skal vi ikke diskutere her.
Alle medlemmer af folketinget sværger troskab mod grundloven når de bliver valgt ind. Hvis de har brudt grundloven bør de stå til ansvar. Længere er den ikke. Vi ønsker forhåbentlig ikke italienske tilstande hvor love kan ændres form at fritage magtfulde misdædere fra ansvar, eller hvad?
Krank Kristensen har indrømmet at have brudt grundloven, og jeg er ikke engang sikker på at han blev sanktioneret med Ekstrabladets nytårstorsk.
Fogh og resten af VKO, har muligvis brudt grundloven, men det finder vi jo ikke ud af. Det synes jeg er noget forbandet svineri, og jeg kan slet ikke forstå begrundelsen. Enhver borger i dette land har da en interesse i at magthaverne overholder den grundlov de forpligter sig på når de får magten. Medmindre selvfølgelig at den dømmende magt er bonkammerat med den lovgivende magt(Når Skaarup må anklage rigsrevisionen for at politisere, må jeg også anklage vor ærværdige dommerstand).
Jeg synes det er en skændsel for vort demokrati det der her er sket, og jeg håber fanden æde mig, at en ny regering, der ikke er så kulsort og modbydelig som vor nuværende, får nosset sig sammen og banket en forfatningsdomstol sammen.
Lars Hansen:
“Her vil jeg mene du overfortolker kendelsens rækkevidde.”
Det er jeg nu ikke enig i. Der har bredt sig en megalomanisk magt eufori på borgen. Hvor den ene lov efter den anden vedtages i terror frygten og smålighedens navn. Love som er i modstrid med de grundlæggende principper for vores samfund.
Lad os bare se på nogle af de vigtigste paragraffer i grundloven.
§ 71 siger, at den personlige frihed er ukrænkelig
§ 72 siger, at boligen er ukrænkelig
§ 77 siger, at vi har ytringsfrihed.
§ 79 siger, at vi har forsamlingsfrihed.
Det har vi så ikke mere…. uden at man har ændret grundloven. Man vedtager bare en ny lov. Og det her at hunden ligger begravet.
// Jesper
Iraks befrielse = Iraks besættelse
Danmark blev som bekendt befriet af tyske tropper for rent præventivt at frelse os for engelsk besættelse.
Så Danmarks befrielse = Danmarks redning fra engelsk besættelse.
Nu må du sgu styre dig, Lars.
Det kan synes at Kroll, ikke rigtigt forholder sig til, at der er særlige bestemmelser, for at ændre grundloven.
Der er jo altså rimeligt mange der mener at med bl.a. Danmarks overfalt på Iraq var grundlovsstridigt.
Det er det, som vi ikke får afklaring af, når dommerne beslutter hvad, de danske borgere har interesse i. Eller det modsatte.
Men her , ligesom i Egholm sagen fra Løgsdør, kan man ikke fortsat have tillid til det Danske retsystem.
Desværre.
Men sådan vil det nok ofte gå, når regeringen,
i den grad har sat troværdigheden over styr.
MVH KHA
Frimann:
“…Det har vi så ikke mere”
Det mener jeg nu vi fortsat har - og dommen i dag ændre i hvert fald ikke på nogen af de af dig nævnte grundlovssikrede rettigheder.
Jeg skal prøve, men lover intet, Lassen!
Lars Hansen siger:
“Det mener jeg nu vi fortsat har - og dommen i dag ændre i hvert fald ikke på nogen af de af dig nævnte grundlovssikrede rettigheder.”
Tja. Nu skrev jeg jo love og
§ 71 Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.
Administrative friheds-berøvelse. Så er den vist parkeret.
§ 72 Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.
Er vi enige om at med lognings bekendtgørelsen terror og rocker loven har gjort denne paragraf mere eller mindre til grin. Undtagelserne er mere eller mindre blevet reglen. Bare se på:
Logning af al internet kommunikation.
Aflytningen af Greenpeace.
Randsagninger på nørre Bro under urolighedder.
§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
Spilleloven udøver cencur mod adresse opslag (DNS). Det svarer til at du ikke kan slå en adresse op i Aalborg fordi der også bor en kriminel i området.
§ 79 Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.
Ja, den fik vi vist punkteret under COP15.
// Jesper
Knud Helmer Andersen,
”Der er jo altså rimeligt mange der mener at med bl.a. Danmarks overfald på Iraq var grundlovsstridigt.
Det er det, som vi ikke får afklaring af, når dommerne beslutter hvad, de danske borgere har interesse i. Eller det modsatte.”
Læs venligst dommen. Højesteret har med dagens dom også taget stilling til, at Danmark kan gå i krig uden FN mandat. Det er blevet fastslået, at det kan Danmark godt.
Dommen må vise at vi bliver nød til at få den Grundlovsrevision.
“25 sagsøgere tabte Iraksag i Højesteret”
Sludder og vrøvl !
Man har vel næppe tabt, når Højesteret bestemmer, at sagsøgerne slipper for at betale de 125.000 kr. i sagsomkostninger, som Landsretten ellers fandt, de skulle betale + de omkostninger, som sagen har kostet for Højesteret.
Dommen er relativt klar, da den bla. fastslår, at
sagsøgerne ikke er personligt påvirket af Folketingets beslutning om at sende soldater til Irak, end nogen som helst andre i den alm. befolkning - heller ikke sagsøger Kirkmand, hvis søn blev dræbt af en vejsidebombe, da denne tog af sted helt frivilligt.
Endvidere afviser Højesteret, at der skulle være nogen uklarhed er i Grundloven, § 19, stk 2. Denne skal tolkes efter sin ordlyd, og er en klar procedureregel til fordeling af opgaverne mellem regering og Folketing, mens det er regeringen, der er tillagt kompetance til at handle på rigets vegne i udenrigspolitiske forhold.
(tillige underforstået : ….Og hverken domstolene eller FN Sikkerhedsråd)
Reglen indebærer iflg. Højesteret, på ingen måde, at Folketinget skulle have tillagt FN sikkerhedsråd veto-ret for, hvornår DK kan anvende militære magtmidler, idet
Folkeretten heller ikke har nogen grundlovskraft.
Endelig fandt Højesteret, at der ikke var afgivet beføjelser i Grundlovens forstand til nogen udenlandsk myndighed.
Pressemeddelelsen om dommen kan ses :
http://www.domstol.dk/hojesteret/nyheder/Afgorelse…
og selve dommen:
http://www.domstol.dk/hojesteret/Documents/Domme/2…
Dorte Sørensen,
Det afhænger helt af, om man ønsker at Danmark skal afgive sin suverænitet til at føre krig eller ej. Det, Højesteretsdommen i dag bl.a. har slået fast, er, at det har vi ikke med Grundloven af 1953.
Se, hvis nu det var 60 medlemmer af Folketinget der havde sagsøgt havde det været noget helt andet ..
DE har nemlig retlig interesse i spørgsmålet .
Jeg har ingen respekt overhovedet overfor Kirkmands forældre, jeg har meget ondt af dem. Deres søn tager afsted frivilligt som delingsfører for 30 mand og det værste skete han mistede livet. hvad gør hans forældre? sagsøger statsministeren.. man klarer vel sørgen på forskellige måder.
Martin Hjorth´s far bærer stolt sin søns medaljer og hjælper andre som står i den uheldige situation som ham, Kirksmands pisser på hans grav.
de har også svigtet de 30 mand som Kirkmand havde under sig.
jeg var i samme kompagni som Kirkmand og det jeg hørte de sagde at det var den ansvarlige for krigen og ikke soldaterne de var imod. det er så ikke den følelse jeg får når de har udtalt sig.
“Kirksmands pisser på hans grav”
prøver igen
Kirksmands forældre pisser på hans søns grav.
Frimann,
Jeg finder ikke nogle af de af dig nævnte eksempler umiddelbart udgør grundlovsbrud.
JF:§ 71 (…) Administrative friheds-berøvelse. Så er den vist parkeret”
Ingen danske borgere er blevet administrativt frihedsberøvet på grund af deres politiske eller religiøse overbevisning eller afstamning - ej heller uden hjemmel i lov.
JF:§ 72 (…) Er vi enige om at med lognings bekendtgørelsen terror og rocker loven har gjort denne paragraf mere eller mindre til grin…”
Næh det er vi ikke.
JF:§ 77 (…) Spilleloven udøver cencur…”
Det er ikke min opfattelse.
JF:§ 79 (…) Ja, den fik vi vist punkteret under COP15…”
Også her må jeg stille mig helt uforstående.
Og igen - dommen i dag har i hvert fald ingen indflydelse på tolkningen af de at dig nævnte grundlovssikrede rettigheder.
Jeg vil dog medgive, at den danske Grundlovs ordlyd ikke tildeler borgerne særlig mange umistelige rettigheder - men lyder først og fremmest som en fredsaftale mellem den daværende enevældige kong og borgerskabet - hvilket den jo i høj grad også var. Dertil, at det i dag er folketinget, og dermed folket, som i vid udstrækning bestemmer lovenes nærmere bestemmelser.
Det er jeg i grunden ganske tilfreds med.
Kirksmands forældre pisser på deres søns grav
Enig - det er utroligt hvad ideologi kan gør ved folk.