Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

S: Sløret revet af regeringens sparekrav

Publiceret: 13:50, 17. marts 2010
Regeringen risikerer at skulle spare 34 milliarder kroner og ikke kun 13 for at få nulvækst. S mener, at regeringens spareplan ikke længere er realistisk.

Socialdemokraterne mener, at regeringens spareplan for det offentlige forbrug engang for alle nu er skudt i sænk.

Partiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, henviser til nye beregninger fra Nationalbanken. De viser, at fortsætter det offentlige forbrug, som det i gennemsnit har gjort de sidste ti år, er det alt for optimistisk, at regeringen har værdisat nulvæksten i det offentlige forbrug i årene 2011, 2012 og 2013 til kun 13 milliarder kroner. Den burde være på 34 milliarder kroner.

- Beregningerne viser, at den bebudede opstramning kommer til at føles meget, meget hårdere end det, som regeringen lægger op til. Det er en karakteristik af regeringens politik som urealistisk, siger Henrik Sass Larsen.

- Det er også derfor, at vi - og SF - i stedet foreslår at bruge flere penge for at opretholde serviceniveauet. Og det er derfor, vi har fremlagt - og vil fremlægge - en plan for at fremskaffe pengene. Nationalbanken siger jo også, at skattestoppet ikke kan opretholdes, hvilket vi også siger. På visse områder og strækninger må skatterne hæves, siger Henrik Sass Larsen.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Sådan Henrik helt fint, se så at få det skattestop afskaffet. Det var og har altid været idiotisk, totalt ødelæggende for et velfærdssamfund. Der er masser af penge at hente.

Tænk engang, VK løj om skattestoppet. Hvem kunne have forudset det….. *host*

Alt for mange af dem, der nyder godt af og er glade for skattestoppet, stemmer på SF og Socialdemokraterne, og så er pengene alligevel spildt for regeringen. Det betaler sig ikke i stemmer.

Ib Ling siger:

Det eneste disse beregninger viser er da at væksten i det offentlige tidligere har været kraftigere end anslået.

0-vækst er 0-vækst.

At bureaukratiet så de sidste 10 år (tak Nyrup og tak, specielt Anders Fogh…) er vokset med himmelfart gør det da kun mere påkrævet at stoppe himmelvæksten.

Nul vækst er fint nok, men så må regeringen squ da lade være med at love især ældre borgere en fandens masse! Det kan ikke nytte noget med fx. efterløn hvis alle andre skal spare!