Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Washington

USA dræber central figur i al-Qaeda

Publiceret: 06:22, 18. marts 2010
Central figur i al-Qaeda er blevet dræbt af amerikanske ubemandede fly i det nordlige Waziristan i Pakistan. Han skal have deltaget i drabet på syv amerikanere.

Ubemandede amerikanske fly har dræbt en central figur i terrororganisationen al-Qaeda i Pakistan, siger en unavngiven amerikansk embedsmand, der arbejder med landets antiterrorindsats.

- Vi har indikationer på, at Hussein al-Yemeni er en vigtig planlægningsfigur og katalysator i al-Qaeda, der er baseret i stammeområder i Pakistan - blev dræbt i sidste uge, siger embedsmanden.

Al-Yemenis speciale var bomber og selvmordsangreb og han er mistænkt for at have spillet en “hovedrolle” i et angreb på CIA i det østlige Afghanistan, der kostede syv amerikanere livet.

Al-qaeda-manden blev angiveligt dræbt i et drone-angreb i den pakistanske by Miranshah i det nordlige Waziristan i landets nordvestlige stammebælte.

USA har øget antallet af missioner med ubemandede fly mod islamiske oprørere i Pakistan, da præsident Barack Obama har gjort Pakistan til en central del af USA’s kamp mod al-Qaeda.

Nyheden om drabet på al-Yemeni kommer netop som CIA-direktør Leon Panetta har fortalt avisen Washington Post, at lederne i al-Qaeda må finde bedre skjulesteder og har fået sværere ved at planlægge angreb på grund af USA optrappede indsats.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her