Nigeria trækker sin ambassadør i Libyen hjem og siger, at den libyske leder, Muammar Gaddafi, har opført sig “uansvarligt” ved at blande sig i en religiøs konflikt i det vestafrikanske land.
Det nigerianske udenrigsministerium siger, at ambassadøren kaldes hjem som svar på “oberst Gaddafis uansvarlige ytringer”.
- Hans teatralske opførsel og hans pusten sig op ved enhver given anledning er blevet for mange til at tælle, hedder det vredt.
Gaddafi har foreslået, at Nigeria splittes op i to lande - et muslimsk og et kristent land.
Formanden for Nigerias senat, David Mark, blev tidligere på dagen gengivet for at sige, at Gaddafi er “en gal mand”.
- Med al respekt, hvorfor give en gal mand så megen omtale, siger han til flere nigerianske aviser.
Nigeria har de sidste måneder været skueplads for blodige sammenstød mellem kristne og muslimer.
- Det er den samme gale mand, som sagde de samme ting om England. Og han sagde det samme om ethvert andet land, og så ønsker I at gøre ham til noget særligt, siger Mark med en anklagende finger mod de nigerianske medier.
Gaddafi, der for nylig trådte tilbage som formand for Den Afrikanske Union, foreslog tidligere på ugen, at Nigeria skal følge den pakistanske model fra 1947. Det var i det daværende Indien, hvor der blev skabt en muslimsk stat under navnet Pakistan.
Gaddafi mener, det er bedre, at de kristne opretter deres egen stat i det sydlige Nigeria med Lagos som hovedstad.
Nigeria er Afrikas mest folkerige land. Der er næsten lige så mange muslimer som kristne.
/ritzau/AFP
Kommentarer
Så oplevede man sq at være enig med Gaddafi.
Endnu en fantastisk uge.
Gaddafi har faktisk flere gode ideer, blandt andet er han den eneste nordafrikanske leder, der har fundet på at udnytte det ocean af ferskvand, der ligger under Sahara. Tripoli får drikkevandet herfra. Det meste af Sahara kunne faktisk revitaliseres og dyrkes op med de vandmængder og et passende dyrknings system. Men det kræver åbenbart en Gadaffi.
Gaddafi giver ofte et velbegrundet indtryk af at bekymre sig om befolkningen ( til forskel fra mange andre arabiske ledere - og såmænd også til forskel fra nogle “enkelte” ledere heromkring ) - især ved sørge for opbygningen af en solid infrastruktur -
efter Fogh-vælder her og i EU - kan vi så måske komme på udannelsesrejser til Libyen så vi kan lære hvordan vi kan få de her stedlige infrastrukturer (gen)opbyggede.
Hvad er det for noget vand, der ligger i oceaner under Sahara?
Har du en kilde?
Ethvert sted der er beboet af muslimer skal naturligvis være autonomt og islamisk - det gælder Vollsmose, og Nord-Nigeria.
Der er ikke nogen lande der ikke gerne satte pigtråd op omkring deres muslimske enklaver. Men verden som helhed har ingen interesse i et sådant kludetæppe af nationaletnicistiske homelands model Gaza over hele kloden. Det har kun destruktive kræfter.
Ballade-og-konflikt-potentialet vil øges enormt globalt. Det er naturligvis vand på islams mølle, men dette er ikke noget pro-argument heller..
Selvom læseren nok opdager det alligevel, fremgår det kun uklart, at første passus i indlægget ovenfor har en ironisk kant. Jeg er dog selv usikker på om den ironi er 100%. Your choice ;-)