Ungdomspolitikerne fra de tre store oppositionspartier kræver, at en kommende centrumvenstreregering tager et opgør med de universelle velfærdsydelser.
- Selve velfærdsydelserne er i løbet af de seneste år blevet markant forringet. For os er det vigtigere, at vi prioriterer at gøre vores fælles institutioner stærkere, end at alle modtager det samme, siger Peter Hummelgaard Thomsen, forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, DSU.
Tidligere på ugen var KL’s nye formand Jan Trøjborg (S) også ude i et opgør med princippet om ens velfærdsydelser til alle, da han foreslog at lade velstående ældre betale for deres egen rengøringshjælp. Det blev dog straks skudt ned af Socialdemokraterne og SF. Men ungdomspartierne er langt mere åbne over for at differentiere de sociale ydelser.
I et fælles indlæg i centrum-venstre tænketanken Ceveas tidsskrift Vision foreslår DSU-formanden og formændene for SF’s Ungdom og De Radikales Ungdom, at folkepensionen, ældrechecken og børnepengene i højere grad bliver rettet mod dem, der har behov.
Men i moderpartierne på Christiansborg bliver ungdomspartiernes forslag skudt ned.
- Det er en gammel traver. Det er vigtigt, at der er nogle kerneydelser i vores samfund, som vi alle sammen betaler til, og alle kan bruge, siger Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen.
Selvom De Radikale erklærer sig klar til en række reformer, så imponerer ungdomspolitikerne ikke den politiske ordfører Morten Østergaard.
- Jeg ved ikke, om det er de bedste eksempler, de hiver frem, siger han.
SF’s gruppeformand Ole Sohn anerkender også, at der er behov for reformer. Men der skal ikke gøres op med den omfattende omfordeling, som ungdomspartierne langer ud efter, understreger han.
Til gengæld er partiets socialordfører Özlem Cekic åben over for at ændre på børnepengene.
- Jeg så gerne, at børnechecken først og fremmest bliver rettet mod dem, der virkelig har brug for den, siger hun.
/ritzau/
Kommentarer
Jeg vil begynde med at sige, at jeg går ind for lige adgang til offentlige ydelser, så folk ikke skal føle sig ”uværdige” når de skal søge om hjælp til dit og dat. Det har der været for meget af tidligere.
Derudover vil jeg lige tilføje at venstres afvisning af Jan Trøjborgs forslag om at ”rige” pensionister bør selv betale for rengørings hjælp., når Venstre i forbindelse med Strukturreformen fik vedtaget love med DFs stemmer, der tillod brugerbetaling for fx et ekstra bad end kommunen havde givet tilladelse til. Loven fratog bare den kommunale hjemmepleje lov til at udbyde disse ekstraydelser til brugerne, det blev kun tilladt for private udbydere, hvorved brugeren ikke fik et frit valg og kommunerne ikke fik lige konkurrence. Men det sjove er ,at her havde Venstre intet imod brugerbetaling af alle der selv havde penge og brug for ekstra hjælp.
Boligydelsen, halvdelen af folkepensionen, den gensidige forsørgerpligt, ældrechecken, diverse helbredstillæg, varmetillæg og et hav af andre personlige tilskud, som man allernådigst kan ansøge og opnå afhængig af papirnusser paragraffer og procenter, er skam allerede målrettede. Det kræver blot en videregående uddannelse at kende sine rettigheder i et samfund baseret på disse ideologier, og tankerne fra de gammeldags unge lyder mest af alt som en videreudbygning af den eksisterende regeljungle som deres forældre har skabt med endnu mere overbureaukrati indenfor skat og socialvæsen og endnu færre, der vil vide om det eksempelvis kan betale sig at spare op eller om man skal have sine småpenge stående i kunst eller placeret under gulvbrædderne. Kort sagt endnu flere almindelige Olsen bande danskere.
Hvis man mener, at alle borgere i sidste ende alligevel skal have tøj på kroppen oa, så kunne alternativer til beskæftigelsesterapien i bureaukratiet være basisløn til alle og andre klare minimumsrettigheder efter tilsvarende principper.
Endnu engang et forsøg på at hæve uligheden. Mistænkeligt og udansk.
Der er gode og klare argumenter for, at de rige skal give til de fattige!
For det første har de rige lov til i dette samfund a plukke i arbejdsstyrken efter forgodtbefindende - og så må man kompensere dem, man ikke vil have!
For det andet bygger de riges profit på lettere, sjovere, selvskabt og selvreguleret arbejde - og det må man betale for, når andre mindre priviligerede er nødt til at tage det nedslidende, hårde, kedelige og styrede arbejde.
For det tredje bygger evnen til at kunne drive virksomhed nogle sociale og samfundsmæssige strukturer og konstruktioner, som nogle har mange gange mere ud af end andre, og derfor må dem, der præmieres af strukturerne betale til dem, de ikke er til fordel for.
For det fjerde er hele årsagen til, at vi har et arbejdsmarked, der langt overstiger behovene hos de mennesker, der lever i samfundet, at kunne finansiere et samfund og et acceptabelt liv for dem, som lever i det. Der er med andre ord ingen anden grund til overhovedet at drive en samfund baseret på økonomisk vækst i så ekstrem grad, som det sker hos os, hvis ikke frugterne af det komme fællesskabet til gode i høj grad.