Pave Benedikt undskylder lørdag i et brev irske præsters sexmisbrug af børn og tilføjer, at han føler skam og anger.
- I har lidt alvorligt, og jeg er oprigtigt ked af det, skriver han i et helt usædvanligt brev om katolske præsters sexmisbrug af mindreårige i Irland.
De irske ofre er dybt skuffede over pavens skriftlige undskyldning. Det siger en gruppe af overlevende misbrugte.
- Vi føler, at brevet er alt for kortfattet, hvad angår bekymringen for ofrene, siger Maeve Lewis, der er leder af offergruppen One in Four.
Hun siger, at pavens brev fokuserer alt for meget på menige irske præster i stedet for at erkende Vatikanets ansvar.
- Brevet opfordrer heller ikke lederen af den katolske kirke i Irland, kardinal Sean Brady, til at trække sig, sådan som offergrupperne har krævet det, tilføjer Lewis.
I brevet skriver paven, at Vatikanet vil iværksætte en formel undersøgelse af de irske bispedømmer, præsteskoler og religiøse ordner, der er involveret i skandalen.
Paven tilføjer, at han er villig til at møde ofrene for personligt at anerkende deres lidelser.
Pave Benedikt sagde onsdag, at han håbede, at hans brev ville hjælpe med at angre, hele og forny.
I de seneste uger, har Vatikanet forsøgt at begrænse skaderne, efter at en stribe skandaler om præsters seksuelle misbrug af børn har ramt Irland, Tyskland, Østrig og Holland.
/ritzau/Reuters
Kommentarer
Jeg synes det er hån mod ofrene, at den katolske kirke med paven i spidsen først forsøger at true ofrene til at holde mund og dernæst tror at overgrebene kan ties ihjel, så kirkens image ikke smudses til. Jeg synes det er et fattigt plaster på såret at undskylde og erkende skam og skyld. I stedet for blot at tilbyde, at ofrene kan mødes med paven burde den katolske kirke afsætte et betragteligt beløb til ofrene og deres pårørende for den smerte og gru de ved overgrebene er blevet udsat for. Det er for de fleste ofre for sexuelle overgreb og voldtægt ualmindeligt invaliderende at have disse oplevelser i bagagen. Det kræver ofte langvarig behandling og støtte at finde sig tilrette i livet. Mon paven reelt kan sætte sig ind i hvilken smerte præsterne har påført de små og store børn.
Han skulle hellere melde dem til politiet, som anstændige mennesker gør når de for viden om pædofili.
Et ynkeligt forsøg på at købe sig tid.
Til flere overgreb ???
@ Travis Malmzon
For en ordens skyld så kan man ikke anmelde pædofili, pædofili er ikke strafbart - lige så lidt som heterofili eller homofili.
Sexmisbrug af børn og voksne er strafbart og kan anmeldes. Artiklen handler således heller ikke om pædofili, men netop sexmisbrug.
Og så får nyhedsbrevet Bolle-tino en ny betydning.
Holy smoke! On the water.
Det kan faktisk læses på nettet, og helt ærligt, efter at have læst det følte jeg mig misbrugt - af den verbale fuckfinger.
Forbyd religion i dag.
er sexovergreb mod børn, i den katolske kirke ikke nærmere reglen fremfor undtagelsen??
Han er ked af det …
Hvornår skrider politiet til handling ?