København
11 krigsveteraner har begået selvmord
Danske krigsveteraner er så mærkede af krigen, at de tager deres eget liv. Inden for de seneste to et halvt år er det sket 11 gange.
Oplevelserne som dansk soldat i krig kan være så voldsomme, at ikke færre end 11 hjemvendte soldater inden for de seneste to et halvt år har taget deres eget liv. Det skriver fyens.dk.
Ifølge Yvonne Tønnesen, specialkonsulent i Hærens Konstabel- og Korporalforening, kan det samlede antal selvmord blandt krigsveteranerne være langt højere.
- Jeg aner ikke, hvor mange der er tale om. Nogle gange tænker jeg, at tallet er frygteligt højt. Andre gange tænker jeg, at det nok bare er, fordi dem jeg kender, er så snothamrende syge, men jeg ved jo, at der er mange derude, der er mindst lige så syge, siger hun.
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) lover, at der kommer yderligere fokus på området.
- Et selvmord er et for meget, men forsvarets psykologer rækker hånden ud. Vi vil enormt gerne hjælpe dem, siger hun.
Opgørelsen fra Hærens Konstabel- og Korporalforening viser desuden, at
281 soldater har forsøgt at begå selvmord, efter at de er kommet hjem fra krig. Det tal er ifølge ministeren bekymrende, og derfor vil hun indføre en ny veteranpolitik, der skal nedbringe antallet af selvmordstruede hjemvendte soldater.
- Noget af det, som vi kan tage fat på nu, er at formulere en veteranpolitik, hvor vi både skal kigge på de veteraner, der ikke fejler noget og dem, som desværre ikke har det så godt. Fremadrettet skal det være klart og præcist, hvordan vi hjælper, sagde Gitte Lillelund Bech fredag.
Siden 1992 har godt 25.000 danske soldater været på internationale missioner.
De 11 soldater, der har begået selvmord, var følge jp.dk i begyndelsen af 1990’erne en del af FN’s fredsbevarende styrke på Balkan.
/ritzau/
Kommentarer
“Inden for de seneste to et halvt år er det sket 11 gange.”
Det er rundt regnet et selvmord hver anden uge. Er det ikke snart på tide at få de danske soldater bliver trukket hjem?
Ups der kiksede det lige med hovedregningen. Under alle omstændigheder er tallet af selvmord alarmerende højt.
Per, hvis du beregner selvmordsforsøg i stedet for selvmord, passer dit tal meget godt…..
“De 11 soldater, der har begået selvmord, var følge jp.dk i begyndelsen af 1990’erne en del af FN’s fredsbevarende styrke på Balkan”.
Per Thomsen: læs nu hele telegrammet inden du begynder..
De var udsendt til Balkan, soldaterne på Balkan er så småt ved at blive trukket ud derfra.
Dem fra Balkan er i fleretal af dem som har psykiske problemer.
Thomas H. Pedersen:
.” Dem fra Balkan er i fleretal af dem som har psykiske problemer.”.
Ja naturligvis. Det er en kendt sag, at der i reglen rnormalt går relativ langt tid fra en person er blevet truamtiseret i krig og til vedkommende går til grunde af den grund.
Om 5-10 år vil vi opleve en sand epedemi af selvmord og psykiske lidelser blandt personer der har gjort tjenest i Irak eller Afghanistan. Det er lige så sikkert som ammen i kirken.
Der foreligger en analyse fra en engelsk frivillig organisation til støtte for veteraner med PTSD. Den blev oprettet for 100 år siden.
Analysen viser, at der går ca. 14 år, før en veteran med PTSD kommer for at få hjælp.
De hårdest ramte har begået selvmord inden da - hvilket statistikken viser.
Jyllands-Posten har en temaside med bl.a. personlige beretninger fra sårede soldater i Afghanistan.
http://jp.dk/system/topicRoot/Krigen_i_Afghanistan/
Bl.a. kan man læse, at en ung soldat, der blev hårdt såret i marts 2008 ( hans kollega blev dræbt) nu efter genoptræning er blevet erklæret 10% invalid, men alligevel igen sendt til Afghanistan i februar 2010.
At blive sendt ud igen efter så kort tid og efter sådanne oplevelser for blot to år siden kan ikke være rigtigt. Enhver psykolog må da holde en sådan ung mand tilbage. (også andre tidligere sårede er blevet genudsendt fremgår det af de personlige beretninger).
Hans data sakset fra jp.dk:
Navn: Nicolai (ønsker ikke efternavn offentliggjort)
Alder: 23 år.
Bopæl: Nykøbing Falster.
Stilling: Konstabel ved Livgarden, Høvelte Kaserne.
Mission: Udsendt med hold 5 til Afghanistan februar 2008.
Såret: Blev ramt af en sprængladning under en patrulje den 26. marts 2008 i Den grønne zone. Fik revet en større pulsåre over og brækkede lårbensknoglen. Samme eksplosion dræbte kollegaen Anders Bjørn Storgaard.
Status i dag: Er erklæret 10 pct. invalid. Har genoptrænet det seneste år. Er rejst med hold 9 til Afghanistan i februar 2010. Har tendens til forkalkning i knæet, men har bestået de normale løbetests for at blive udsendt.
Aksel,
man kan tvivle på fornuften i hvad denne Nicolai vælger at gøre, men hans viljestyrke og mod fejler vist ikke noget.
Det må have krævet ekceptionelle mentale kræfter, at blive i stand til at kunne blive erklæret egnet til at blive udsendt endnu en gang. Intet var nok lettere, end at fejle det mål. Det må man tage hatten af for.
Heinrich du skriver:
“Det må have krævet ekceptionelle mentale kræfter, at blive i stand til at kunne blive erklæret egnet til at blive udsendt endnu en gang. Intet var nok lettere, end at fejle det mål. Det må man tage hatten af for.”
Tidligere soldater plages i stort tal af PTDS, selvmordsforsøg og selvmord. Det bør derfor ikke kun være op til den enkelte om man vil (gen)udsendes. Hvordan testes deres mentale egnethed?
Desværre er jeg bange for, at det er for let at blive erklæret egnet. I ovenstående tilfælde anføres, at han “har bestået de normale løbetests for at blive udsendt.” , men intet om de psykologiske test.
Aksel Gasbjerg
Det at manden er blevet såret, og genoptrænet, er jo fint.
Han behøver jo ikke at fejle noget, omend han løber en større risiko - jo flere udsendelser, jo større risiko.
Men det at han er blevet såret, er ikke ensbetydende med at han får PTSD.
Mennesker kan “cope” mange ting i lang tid, og PTSD kan komme snigende, så der kan gå mange år førend det viser sig.
Men som sagt behøver han ikke at fejle noget ud over sin 10 % invaliditet.
Niels,
Hvis vi skal gøre noget ved de overraskende høje tal for PTSD og selvmord, må forebyggelsen begynde et sted.
F.eks. kunne man psykologisk identificere nogle risikogrupper og i større udstrækning tilbageholde potentielt truede, selv om de selv ønsker udsendelse.
Jeg er ikke psykolog - og vi skal ikke diskutere det konkrete tilfælde - men traumaer i forbindelse med egne sår, omstændigheder ved tilskadekomsten, og tiden inden næste udsendelse bør naturligvis indgå som parametre i en psykologisk afvejning.
Hvis vi bruger tallene i telegrammet kunne det antyde en forhøjet risiko for selvmord for tidligere udsendte.
I følge Landsforeningen for efterladte efter selvmord – begår omkring 800 danskere selvmord hvert året (svarende til 0,0145% af befolkningen) - af disse er 4,4 tidligere udsendte (svarende til 0,0176% af de udsendte fra hæren siden 1992) - det giver en overrisiko på ca. 21%
Det tal kunne man givetvis få ned på befolkningsgennemsnittet med en målrettet indsats fra sundhedsvæsenets side - spørgsmålet er om sundhedsvæsenet vil iværksætte en målrettet indsats mod en så forholdsvis lille gruppe blandt de selvmordstruet? Jeg tror det desværre ikke, da der findes en del grupper med betydelig højere overrisiko.
Forsvaret og Kammeratstøtte-ordningen o.l. vil nok skulle løfte denne opgave uden den store målrettet hjælp fra sundhedsvæsenet - og meget bliver da også gjort og jeg er sikker på mere vil blive gjort når de spredte erfaringer og mere metodiske undersøgelser samles og omsættes til praksis i forsvaret.
Dog tror jeg også tallet vil falde alene på grund af de tiltag som forsvaret allerede har taget, den øget opmærksomhed på og tilgang problemstillingen samt tidens missionstyper.
Jeg tror ikke det er et tilfælde at udsendte til Eksjugoslavien udgør alle 11 selvmord - det har ikke været nemt - som følge af et utroligt svagt mandat - som soldat at være vidne til en brutal borgerkrig. Uden mulighed for at kunne gribe effektivt ind over for massakre og andre krigsforbrydelser. Det ikke godt for movitationen eller moralen eller psyken som soldat at føle sig magtesløs og sat i en umulig situation af politikerne.
I dag er forsvaret heldigvis indsat i internationale operationer - hvor mandat og opgave er i orden - og soldaten derfor kan gøre en positiv forskel missionsområderne. Det har en stor betydning for psyken og vil givetvis kunne ses i statistikkerne om føje år.
Dertil har det også en betydning for moral og psyke, at det omgivende samfund er blevet langt, langt, langt bedre til at udtrykke deres opbakning og støtte til soldaten. Lad det være en opfordring.
Hvad angår udsendelse efter en fysisk skade eller særlige traumatiske oplevelser - så tyder nyere erfaring på det kan modvirke psykiske skader på længere sigt (kald det en slags udvidet eksponeringsterapi eller ‘op på hesten igen’ om man vil).
Problemerne opstår typisk når folk skal tilpasse/omstille sig efter INTOPS - og især dem der forholdsvis hurtigt skal opstille sig fra INTOPS til det civile liv - det er typisk her det går galt, når det går galt.
Hvilket chok: krig er en brutal og krævende beskæftigelse!
Endnu en angrebsvinkel på en krig som adskillige debattører tydeligvis ikke er tilhængere af. Men ikke et argument for at stoppe indsatsen i Afghanistan.
Alternativet er at skære forsvaret ned til kun at bestå af ingeniørtropper, personel til felthospitaler og feltpræster. Og det holder jo ikke, hvis vi gerne vil føre en aktivistisk udenrigspolitik og deltage i fredsbevarende aktioner rundt om på kloden, også på længere sigt.
Forøvrigt er jeg i kontakt med flere der var med i Krajina i 1995, da det gik hårdest for sig. De har det fint, og lever ganske normale liv. Så der er altså ikke 100 % selvmords-garanti på at være udsendt soldat.
At forsvaret så huser et rigidt bureaukrati og en massiv forandringsskepsis blandt karrierepersonellet, må være en sag for ministeren og HR-afdelingen. Tingene kan jo altid blive bedre.
Lars Hansen:
.”Hvis vi bruger tallene i telegrammet kunne det antyde en forhøjet risiko for selvmord for tidligere udsendte.”
Det tør svagt antydes.
Max Andersen,
Nu er det jo en fagforenings opgave at skabe (politisk) opmærksomhed om dens medlemmers problemstillinger - det kunne jo være politikerne ville sende en pose penge til sundhedsvæsenet øremærket det her specifikke område.
Thomsen,
Ja - men den er ikke højere end en række andre faggruppers - fx. læger som topper selvmordsstatistikken.
I vietnamkrigen var antallet af veteraner der begik selvmord efter krigens ophør langt højerer end antallet af soldater der faldt i krigen.
Sådan vil det efter al sandsynlighed også gå for de danske soldater. Indtil videre er der faldet mere end 30 danske soldater i Afghanistan, og derfor er der en stor sandsynlighed for at mindst 30 af veteranerne vil begpå selvmord på et tidspunkt.
Hvorfor skal alle disse mennesker dø til ingen verdens nytte?
Deres selvopofrelse er ikke nytteløs - så jeg må simpelthen afvise din præmis, Thomsen.
Krigen i Afghanistan er lige så meningsløs og umoralsk som krigen i Vietnam var. Det er en kolonikrig som Vesten ikke har den mindste chance for at vinde.
Krigen i Afghansitan har på nuværende tidspunkt varet længere end Anden Verdenskrig, og på trods af det kontrollerer modstandsbevægelsen langt den største del af landet.
Hvis “modstandsbevægelsen” kontrollere størstedelen af Afghanstan så er det sgu da pænt af dem de lader os blive i de områder som de angiveligt har kontrollen over.
Bare fordi de fra tid til anden magter at smide syre i hovedet på en skolepige betyder det ikke de har kontrollen - men på den anden side kan vi jo ikke have en soldat på hvert gadehjørne - så jeg vil kalde situationen uafklaret.
Thomsen
Det eneste der er meningsløst og umoralsk i denne forbindelse er din udsprede af had og galle, samt at du kalder afghanistan-indsatsen for en “koloni-krig”, idet kampen samt den omfattende opbygningsbistand netop nu foregår med det ene formål at skabe stabilitet og en demokratiseret selvbestemmelse for afghanerne, uden at de skal risikere at komme til at lide under et vanvittigt Taliban-regime af daglig tortur, forfølgelse og stand-retter.
At danske soldater sætter sit liv og førlighed på spil for at hindre at fundamentalister af denne usædvanligt farlige karakter, som Taliban fra at blive stærke nok til at tilkæmpe sig Pakistans atom-våben, med det ene formål at opnå deres drøm om Stor-pashtuisk overherredømme i hele regionen, kan aldrig på nogen blive meningsløst.
Peter Pedersen:
.”At danske soldater sætter sit liv og førlighed på spil for at hindre at fundamentalister af denne usædvanligt farlige karakter, som Taliban fra at blive stærke nok til at tilkæmpe sig Pakistans atom-våben, med det ene formål at opnå deres drøm om Stor-pashtuisk overherredømme i hele regionen, kan aldrig på nogen blive meningsløst.”
Nej så er det da langt bedre at danske soldater dør som fluer for at holde en korrupt, fundamentalistisk og kriminel diktator ved magten, der kendt for at have begået systematisk valgsvindel i stor målestok ved det seneste valg.
Naturligvis er det dybt tragisk - særligt for de efterladte, - at nogen begår selvmord, og måske i særlig høj grad for veteraner, der jo trods alt i mange tilfælde er kommet hjem efter at have overlevet direkte livstruende kamphandlinger.
Uden at jeg på nogen måde forsøger at bagatellisere et alvorligt problem, er personers grunde til selvmord som bekendt mangeartede, og
netdoktor Erik Fangel Paulsen, oplyser dog :
“De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt i livet haft tanker om selvmord i kritiske livssituationer. Hensigten med at tage livet af sig selv er ikke altid åbenlys og ofte ledsaget at stor tvivlrådighed.
Det kan være tilfældigheder der afgør om du forsøger at tage livet af dig selv.”
http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/selvmord.htm
Thomsen
Næh, Thomas H. har bare for en gangs skyld bevæget sig kun ned på dit niveau.
Jeg har allerede påpeget, hvorfor soldaterne kæmper.
Der er ingen der kæmper for direkte at holde Karzai ved magten som sådan (H.Clinton fx. udtalte så direkte som det var muligt, at USA helst så en anden person på præsidentposten), men uanset formodning om valgsnyd i 2009, er det reelt ham, afghanerne har valgt.
Selv hans modkandidat Abdullah Abdullah vurderede, at svindelen ikke var så omfattende, at det tjente noget formål, at udsætte de afghanske vælgere for yderligere livsfare gå ud i 2. valgrunde.
Ved de to tidligere ved valg, hvor Karzai blev valgt vurderede alle internationale organisationer, at der var tale om, efter forholdene, fuldt fair og demokratiske, og desuden vælges selve parlamentet ved andre valg, end præsidenten
og næste parliamentsvalg finder sted i år - vist nok i september.
At en del af ministerposterne i Karzais regering fortsat er ubesatte, fordi parlamentet har nægtet at godkende flere af Karzais minister-emner, er jo netop tegn på et begyndende stærkt demokrati der virker - som minimum i sin spæde opvækst.
Korruption og valgsvindel optræder i meget stor udstrækning i forbavsende mange lande - og du burde trods dit tilsyneladende stærkt Sovjet-nostalgiske sind, kunne erkende, at dette også er tilfældet i fx Rusland, hvor valgene af Putin er en konsekvent overtrædelse af forfatningen, og at det russiske politi er særedeles korrupt, hvilket aktuelt ses af dagens aviser :
http://www.berlingske.dk/verden/proev-en-lada-putin
Peter Pedersen:
.”Der er ingen der kæmper for direkte at holde Karzai ved magten som sådan”
Som sådan og direkte? Hvad mener du dog med det???
Skal det betyde at det sådan mere er på en indirekte måde, at de danske soldater myrder for at hold en korrupt, fundamentalistisk og brutal diktator ved magten?
Altså at de danske soldater godt nok kæmper for at holde en diktator ved magten, men at det egentlig ikke er med vilje, men mere er noget de gør “som sådan”.
Det er ikke svært at gennemskue hvad du er i gang med, Petersen. Du er i gang med en retorisk øvelse i lighed med den vi til stadighed bliver konfronteret med, når nogen spørger de danske soldater om, hvad hulen de fortager sig i Afghanistan, og de så konsekvent replicerer med det samme evindelige nonsens, om at de er i landet for “gør en forskel”.
Thomsen
Når du ikke forstår begrebet “at gøre en forskel” må det skyldes, at du har næppe nogen sinde har været uden for DKs grænser og set, hvor enorm elendighed, afghanere,og andre, reelt lever i.
Soldaterne er fuldt ud klar over, at de ikke kan komme og ændre på afghanernes forhold fra den ene dag til den anden, men at de derimod klart kan medvirke til en gradvis markant forbedring.
Peter Pedersen
.”Når du ikke forstår begrebet “at gøre en forskel” må det skyldes, at du har næppe nogen sinde har været uden for DKs grænser og set, hvor enorm elendighed, afghanere,og andre, reelt lever i.”
Jamen, jeg forsåt da udmærket godt hvad der ligger i flosklen “at gøre en forskel”.
Det er et udsagn der kan betyde alting og ingenting og derfor er det dejligt bekvemt i den nuværende situation.
Det lyder jo meget pænerer at sige at man vil til Afghanistan for “at gøre en forskel” end at sige at man vil sendes ud for at prøve “at nakke afghanere, selvom det betydninge i de to udsagn er den samme.
I øvrigt er det er da rigtigt at jeg ikke har været ude i den store verden for at skyde til måls efter irakere eller afghanere, men det nu er ret beset heller ikke nogen forudsætning for at have kendskab til hvad der sker uden for landets grænser.
Per Thomsen:
Mit gevær læber aldrig tør for kugler ligesom mine argumenter heller ikke gør. :)
Jeg ved det er flovt at jeg kommer ned på dit niveau med hadske budskaber imod mennesker jeg ikke kender.
Jeg syntes bare det er utroligt at det er blevet skåret ud i pap så mange gange og du stadigvæk forsætter i det samme spor.
Thomas H. Pedersen:
.”Jeg syntes bare det er utroligt at det er blevet skåret ud i pap så mange gange og du stadigvæk forsætter i det samme spor.”
Det forstår jeg godt Pedersen.
Krigsopviglerne har jo i flere år haft monopol på at udtale sig om kolonikrigenen og den aktivistiske udenrigspolitik, og derfor må det være meget ubehageligt at opleve, at flere og flere er begyndt at stille spørgsmålstegn ved den militære galskab.
“Far her” måtte træde tilbage på grund af al råddenskaben, og det er simpelthen begyndelsen til enden for militariseringen af den danske udenrigspolitik.
Så du kan lige så godt vænne dig til at blive sagt imod, uanset hvor mange gange du så end “skærer tingene ud i pap”, som du siger.
Jamen uddan dig til journalist og tag afsted. så får “Krigsopviglerne” lidt mere sagligt modstand end de gør nu.
Søren Gade blev nød til at træde tilbage pga. folk så at han var et godt menneske og udnyttede det til det yderste. alle gode mennesker har et breaking point og jeg forstår godt Gade.
Jeg har intet imod at folk siger mig imod hvis de har noget rigtigt og fornuftigt at fortælle.
Peter Pedersen
Det kan godt være at den gode netdoktor mener at mennesker i forskellige livssituationer har haft tanker om selvmord - men det har intet med veteranerne at gøre.
Danske veteraner fra de forskellige krige, er jo netop ikke gjort af et stof, der får dem til at begå selvmord, på grund af kriser i deres privatliv.
Mennesker med PTSD har været derude, hvor meget få kommer!
De har virket under ekstreme forhold, og overlevet.
De har set og gjort ting, som gør at de tilhører en lille lukket kreds, der ikke umiddelbart kan forstås af andre.
Og de kan ikke dele det med andre end de indforståede, der har prøvet det samme eller noget lignende.
Det er mænd der er vant til at handle - og eftersom de har fået en fast makker, der hedder PTSD, og de har været handlekraftige og vant til at omgås våben, har de en kortere vej til en afslutning på lidelserne.
PTSD er din faste makker resten af livet - uanset om du kan lide ham eller ej.
PTSD er der 24/7 - også når du prøver at sove!
Det æder din sjæl op, at billedsekvenser, lugte og lyde hele tiden trænger sig ind i din almindelige hverdag, og bringer dig tilbage til kamphandlinger, død og ødelæggelse.
Du sidder altid med ryggen op ad væggen når du går ud - så du kan kontrollere dine omgivelser.
Du er altid anspændt, afventende…
Sover dårligt, søvnen er fyldt med mareridt, og du bliver agressiv, i situationer hvor det ikke hører hjemme.
Det kaldes “battle-mind”!
Og eftersom det er mænd der har været vant til at klare sig selv, undertrykker de symptomerne i lang tid, førend de træder frem og erkender at der er noget galt med dem!
Hvis ikke de begår selvmord inden!
Behandlingen består af medicinering med anti-depressiv medicin, neuroleptika, sovemedicin, medicin mod epilepsi - you name it.
Og når kriser opstår - må de tage mere medicin.
Visse former for psykoterapi kan afhjælpe de værste symptomer - men det går aldrig væk!
Og når de så bliver udsat for stress - f.eks. at de skal sendes ud i et flex-job -så knækker de sammen.
De tåler ingen belastninger mere - ingen!
Problemet er at få dem identificeret i tide - de er hårde “nysere” der ikke kommer i tide, fordi PTSD er en snigende sygdom - det er oftest deres pårørende der opdager det først - og det er den vej rundt, at forsvaret skal få fat i soldaterne!
De går rundt og lider i stilhed, indtil symptomerne bliver så voldsomme, at de ikke kan holde det ud mere, men det kan tage år før de når den erkendelse.
Og nogle af dem bukker under for PTSD og tager deres eget liv.
Men det er fordi “vi” ikke er gode nok til at få fat i dem - og det er i mine øjne urimeligt at folk der har overlevet kamphandlinger, ender med at begå selvmord, fordi samfundets indsats ikke er sufficient!
Mosbak
Jeg har bla. gennem frivilligt arbejde konkret kendskab til en hel del PTSD-ramte, samt en del andre personer både ex-soldater og alm. civile, der har forsøgt selvmord og dermed mere kendskab selve disse lidelser, end du tilsyneladende tror.
Man behøver ikke nødvendigvis at have oplevet noget konkret livstruende eller set noget specielt værre, end en alm. trafikulykke, for at kunne diagnosticeres med lidelsen.
Om man er veteran eller har PTSD eller ej, har heller ikke nødvendigvis noget med selvmord - eller forsøg - at gøre, men kan sagtens have et hav af andre årsager, - selvom PTSD er det mest nærliggende at tro, hhv. kan være medvirkende årsag.
Thomsen
Det, der efter dit yderst særprægede menneskesyn og verdensfjerne tilgang til afghanernes lidelser, ses som en “floskel”, om at gøre en forskel,
tager man som soldat absolut særdeles alvorligt.
Der er ingen normalt tænkende danskere der tager afsted med det formål at “nakke” nogen som helst.
som du forsøger at propagandere med,
og i øvrigt kunne ingen her, nogen sinde finde på, at “skyde til måls efter tilfældige irakere og afghanere”, således som du ellers videre fremturer med.
Peter Pedersen:
.”Der er ingen normalt tænkende danskere der tager afsted med det formål at “nakke” nogen som helst.”
Helt enig. Problemet er bare, at man i reglen ikke kan betegnes som “normalt tænkende”, når man som leveej vælger at være en af regeringens rakkerknægte.
Mosbak
Jeg skal understrege, at jeg har fuld og dyb medfølelse og forståelse for dine lidelser, som jeg mener, er flot, at du - modsat normalbilledet - har mod nok til at give læserne et indblik i.
Udover en hel del veteraner, kender jeg dog også en nu tidl. politimand fra en jysk politikreds, der er lever med samme diagnose, på trods af at han kun har været uden for landets grænser som turist Tyskland og Norge,
- ligesom ham, der var i TV, som var blevet ramt af lynet under en løbetur fra hjemmet, efter sigende også er blandt ofrene.
Thomsen
Selvom det nu har karakter af mundhuggeri, og selvom ligesom mange andre læsere her, er fuldt ud klar over, at din opfattelse af, hvad der er normalt, langtfra er i overensstemmelse med flertallets.
så lad mig da præcisere min sætning :
“Der er ingen, der i forhold til soldater eller nogen som helst andre danskere, må betragtes som normalt tænkende, der tager afsted med det formål at “nakke” nogen som helst.
Peter Pedersen:
.”Der er ingen, der i forhold til soldater eller nogen som helst andre danskere, må betragtes som normalt tænkende, der tager afsted med det formål at “nakke” nogen som helst.”
Er det noget du ved eller noget du tror?
@ Per Thomsen
Det er lige så sikkert som ammen i kirken.
Det vil altså, at det er absolut usikkert! Ammer er der nemlig ikke mange af mere, og hvor mange, der så ovenikøbet gå i kirke, er yderst usikkert. ;-)
he,he…
PTSD og choktraumer kan behandles effektivt og behøver ikke at være noget, man skal slæbe rundt på resten af livet.
En del af problemet er nok de begrænsede offentlige midler og ydernummerbegrænsningerne; der er adskillige psykoterapeuter, der er uddannet i bl.a.CHOKTRAUMETERAPI.
P.H. Knudsen
Måske, men det er så vidt jeg ved ikke videnskabeligt fastslået som fuldt ud virksomt, men uanset hvad, er bivirkningerne tit mindst lige så betydelige som selve hovedlidelsen - i form af meget omfattende hukommelsestab oma.
Thomsen
Du kan nu godt spare dig den hentydning til AFR.
Det virkede jo heller ikke sidste gang, du forsøgte.
@ Peter Pedersen
Af de klienter jeg har behandlet, er der, mig bekendt, kun én enkelt, der fik fuldt udbytte af behandlingen. Vedkommende sluttede før, at behandlingen var slut.
Det er selvfølgelig ikke videnskabeligt bevist, at det var virkningsfuldt, der var ingen videnskabsfolk tilstede - heldigvis - det ville osse have været yderst forstyrrende.
P.H. Knudsen
Skal vi forstå det således, at du udfører forsøg på levende mennesker ?
Kræves der ikke en godkendelse fra Sundhedsstyrelsen eller andre ?
@ Peter Pedersen
Ikke forstået??? - du må forklare dig lidt tydeligere.
I princippet kan enhver nedsættes sig som behandler - også af PTSD - det kræver ingen godkendelse.
At det så er en rigtig god ide at undersøge den pågældende behandlers uddannelsesmæssige baggrund er en lidt anden sag.
@Per Holm Knudsen
Dine kommentarer kl 16.11.
Skal der ikke stå:
“Af de klienter jeg har behandlet, er der, mig bekendt, kun én enkelt, der IKKE fik fuldt udbytte af behandlingen. Vedkommende sluttede før, at behandlingen var slut.”
Peter Pedersen
Jeg kender adskillige politifolk med PTSD - faktisk også en del der ikke har været udsendt.
Det er en faggruppe, der på grund af arbejdets karakter er ret udsat.
Jeg har selv rimelig klarhed over hvor nogle af mine skader stammer fra - bemærkelsesværdigt nok, har jeg ingen traumatiske situationer fra min udsendelse i Kroatien.
Men 25 års engageret politiarbejde, kan også gøre det.
Men selve forståelsen af hvad der påvirker psykisk, er uhyre svær at forstå - selv for læger.
I min egen erstatningssag, fæstnede lægerne sig særligt ved, at jeg var ved at blive skudt ned med en helikopter i Kroatien.
Grunden til at jeg ved det, var at det var min serbiske “land-lord” Stefan, der også gjorde tjeneste i Krajina militiaen, der var ved at skyde os ned.
Han havde låst missilet fast på helikopteren, men angrebet blev afblæst af en kontraordre.(via ordonnans - felttelefonen virkede ikke.)
Det er noget jeg ved fra ham selv - jeg fik det at vide et par måneder efter episoden. (Vi er stadigvæk venner).
De gode læger kunne levende sætte sig ind i denne hændelse, og lagde bl.a. den til grund for afgørelsen i min erstatningssag.
Jeg selv har aldrig tillagt det nogen som helst betydning, idet jeg ikke var klar over hvad der skete dengang.
Det afgørende for mig er, at jeg ikke vidste jeg var i livsfare, og denne episode er en anekdote jeg kan fortælle mine børnebørn, i de mørke vinteraftener.
Herregud - hvis man skulle dø i et ildglimt fra et missil, mærker man ikke noget til det.
Det er nok det her med, at hvad man ikke ved har man ikke ondt af. ;-)
Jeg kan så glæde mig over, at jeg var 45 år inden jeg blev ramt hårdt - jeg har ondt af de unge mennesker i tyverne, der virkelig kan få det meget svært med overhovedet at få en tilværelse.
Når jeg gerne står frem skyldes det, at jeg har den opfattelse, at hvis man får PTSD skyldes det at man har ydet en indsats ud over det sædvanlige, og det gælder både soldater og politifolk.
Det kan ramme enhver der udfører sådanne opgaver under vanskelige forhold, og der er intet i myten om at det er de “sarte” der bliver ramt.
Det er jo påvirkninger der ligger uden for en selv, der er afgørende for, om man på et tidspunkt udvikler PTSD. Man bliver ramt….
Det er derfor man taler om de usynligt sårede, men de skal ikke være usynlige i vort samfund, de skal ikke gå og dukke nakken og ende med at tage livet af sig selv, fordi samfundet ikke er i stand til at hjælpe dem på en ordentlig måde.
Vi er nødt til at tale åbent om PTSD, dels for at forstå hvad det er, idet en tidligere indsats kan formindske skaderne, og for at gøre ofrene for PTSD klart, at det er bedre at gå til biddet med det samme de får det mindste symptom.
Og for at kende symptomerne har forsvaret og organisationerne en forpligtelse til at bøje det i neon for de unge mennesker - hvad er symptomerne!
Og hvad er risikoen; 25-30% for soldater der har været i kamp.
@ Aksel Gasbjerg
JO da, det andet er jo meningsløst ;-))) - Tak!
Så jeg tager den lige igen, for en sikkerheds skyld
@ Peter Pedersen
Af de klienter jeg har behandlet, er der, mig bekendt, kun én enkelt, der ikke fik fuldt udbytte af behandlingen. Vedkommende sluttede før, at behandlingen var slut.
Det er selvfølgelig ikke videnskabeligt bevist, at det var virkningsfuldt, der var ingen videnskabsfolk tilstede - heldigvis - det ville osse have været yderst forstyrrende.
@Niels Mosbak
Tak for åbenheden og den personlige beretning.
Niels Mosbak:
Jeg ved godt at der ikke har været åbenhed i forsvaret mht. psykiske skader efter man er kommet hjem det er dog blevet bedre og det kan sagtens blive bedre.
VI har mange gange fået at vide hvilken symptomer som kan lede til PTSD og andre sygdomme. som du siger er det ikke kun op til soldaten/betjenten selv, det er ligeså meget op til kollegaer, venner og familie at overbevise dem om at det kunne være man skulle søge hjælp, det er ikke altid at personen selv kan se at det er galt eller vil indrømme det.
Det er også meget vigtigt at man får fat i starten så man kan gøre noget ved det inden det udvikler til noget meget slemt.
Det handler også om at folk står frem og fortæller om det.
Den største og mest veltrænet af soldaterne i min deling stod frem foran delingen og fortalte han gik til psykolog da han bliver aggressiv når han drikker. Det kan få dem som har problemer til også at stå frem når en af de bedste soldater “tør” indrømme han går til psykolog.
Og jeg syntes det er rigtigt flot at du står frem, forhåbelig kan flere som har gjort tjeneste på Balkan (og for den sag skyld Irak og Afghanistan) stå frem og få hjælp så de kan begynde at leve et normalt liv igen, de har fortjent det.
Per Holm Knudsen,
Alt afhængig af hvor mange klienter du har behandlet - og hvad du definere som ‘fuldt udbytte af behandlingen’ - forekommer det mig ganske usandsynligt, at din og ‘Bodynamic International Aps’ succes skulle være så ufattelig imponerende.
Især dersom vi tale om svære tilfælde af PTSD.
Peter Pedersen,
Den er god nok - enhver idiot kan slå sig op som terapeut - det er ikke en beskyttet titel - men autorisationslovens bestemmelser om ‘kvaksalveri’ vil naturligvis finde anvendelse over for sådanne personer, hvis behanling måtte udsætte nogens helbred for fare.
Det er dog mit umiddelbare indtryk, at alt for mange kvaksalvere og charlataner gives fripas - deres målgruppe er jo ofte mennesker som ikke har overskud til at melde og klage over pseudovidenskabelige fupbehandlinger.
@ Lars Hansen
Der er såmen ikke hverken noget “imponerende” eller “ufatteligt” ved metoden, den er blot effektiv. Problemet ved megen psykolog/psykiatribehandling er, at den som hovedregel kun er verbal. Og selvfølgelig kan der måske være meget tilfælde af PTSD, som metoden ikke kan klare - eksempelvis traumatiserede flygtninge, hvor sproget kan være en barriere.
Kvalitet ved psykoterapi i denne sammenhæng er, at klienten er tilfreds, har fået en bedre livskvalitet, og ikke længere forfølges af de gener, som traumerne medførte.
Per Holm Knudsen,
Jeg gider ikke bruge min tid på at debunke den påstået effektivitet af ‘Bodynamic International Aps’ løb på stedet-terapi - og må blot fastholde, at jeg ikke køber validiteten heraf indtil seriøse publikationer giver en anledning hertil.