Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

New York

USA tillader opiumdyrkning i Helmand

Publiceret: 18:50, 21. marts 2010
Avis: Styrker fra USA og Nato tillader bevidst lokale bønder i Helmand-provinsen at fortsætte med deres opiumsdyrkning.

De amerikanske styrker i Afghanistans Helmand-provins er begyndt at vende det blinde øje til lokale bønders dyrkning af opiumvalmuer. Det sker for ikke at lægge sig ud med civile afghanere i forbindelse med kampen mod Taliban, skriver New York Times.

USA’s militær er slået ind i på den nye politik i forbindelse med storoffensiven mod Taliban i Helmand-provinsens Majar-område. Hovedindtægtskilden for 60-70 procent af bønderne i dette område, er opium.

Militærets holdning er nu, at “de amerikanske styrker ikke længere foretager udrydning” af opiumsplanter, siger en Nato-kilde. Det er, skriver avisen, en holdning, der er gældende fra den øverstbefalende for USA’s og Natos styrker, general Stanley McChrystal, og nedefter.

Amerikanske marineinfanterister i Majar-området har fået ordrer om at lade bøndernes opiumsmarker være i fred.

- Vi vader ikke hen over indtægtskilden hos dem, hvis hjerter vi forsøger at vinde, siger kommandør Jeffrey Eggers, der er strategisk rådgiver for general McChrystal.

FN er enig i den amerikanske linje, selv om man er klar over det mystiske ved dette.

- Billeder af Nato-soldater og deres allierede, der vandrer rundt ved siden af opiumsmarker, vil ikke blive vel modtaget af publikum i hjemlandene. Men beslutningen om at udskyde udrydningen i dette særlige tilfælde, er fornuftig, siger Jean-Luc Lemahieu, chef for FN’s lokale kontor for bekæmpelse af narkotika.

Afghanske embedsfolk er splittede over for den amerikanske strategi. Nogle påpeger, at Afghanistans forfatning forbyder opiumsdyrkning.

- Hvordan kan vi tillade verden at se lovlige styrker, der har ansvaret for Marja, ved siden af marker fulde af opium, der på den ene eller anden måde vil blive høstet og omdannet til gift, der dræber mennesker over hele verden, spørger Zulmai Afzali, talsmand for Afghanistans ministerium for bekæmpelse af narkotika.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Ha-ha narko lobbyen er stærk.

Der er en god økonomisk grund til, at vi stadig har de tåbelige forbud for brug osv af narko !

der dræber mennesker over hele verden”

Men mest i Iran… Hvordan går Obamas tale (nowrooz) op med den politik han fører tænker jeg? Er det dette han kalder for en håndsrækning?

- Arash

K Andersen siger:

sidst USA rakte hånden ud til et lands befolkning var der 1mio af dem der gik hen og døde, pluds nogle hundredtusind drevet på flugt og et land i ruiner

K Andersen siger:

gæt land?

Tyskland?

K Andersen siger:

Irak

Jeps - for der var jo langt flere døde og fordrevne tyskere.

Desuden mente jeg ikke irakerne har slået en hel million af deres landsmænd ihjel - men når du siger det er det nok rigtig.

Tom Clark siger:

Det er da klart, at USA lukker øjnene overfor opiumdyrkning og salg.. det havde ellers været umuligt at lave en alliance med de tidligere krigsforbrydere fra den nordlige alliance, hvor narko handel spiller en stor rolle. Karzais regering er syltet ind i det, og hans ene bror siges at være en af de største narkohandler i Afghanistan.