København
Landbruget er lettet efter ny hjælpepakke
Landbruget er glad for regeringens nye hjælpepakke. De danske bønder kan blandt andet se frem til lavere jordskatter og en opblødning, når det gælder miljøet.
Landbruget ser regeringens og Dansk Folkepartis nye landbrugspakke som en tiltrængt håndsrækning til det kriseramte erhverv.
Formanden for den erhvervspolitiske organisation Landbrug og Fødevarer, Michael Brockenhuus-Schack, beskriver aftalen som “et vendepunkt for landbrugs- og fødevareerhvervet i Danmark”.
- Aftalen indeholder reelle omkostningslettelser og dermed forbedrede konkurrencevilkår for erhvervet. Det glæder os, at de mange samtaler, vi gennem de sidste mange måneder har haft med regeringen, nu har ført til en forståelse vores behov for bedre rammevilkår, siger han.
Landbrug og Fødevarer har især vendt sig imod, at landmændene frem mod 2015 skal reducere kvælstofudledningen med 19.000 ton. Med den nye aftale fastholder regeringen officielt målet, men underkaster 10.000 af de 19.000 ton kvælstof en ekstra undersøgelse.
Landbruget håber, at reduktionskravet bliver barberet ned.
- Vi kan jo endnu ikke vide os sikre på, at vi ikke skal skære meget i kvælstofudledningen. Men det er klart, at hvis man fastholder en reduktion på 19.000 ton vil det have enorme negative konsekvenser for hele landbrugs- og fødevaresektoren, siger Michael Brockenhuus-Schack.
Han glæder sig også over, at landbruget fra 2011 skal betale en halv milliard kroner mindre i jordskat. Også selvom de økonomiske vismænd advarer mod, at lempelserne hverken gør landbrugsproduktionen mere effektiv eller gør det billigere for nye landmænd at etablere sig.
- Jeg er ikke enig i den kritik. Det vi bekymrer os om i øjeblikket er ikke stigende jordpriser. Man skal huske på, at det er mennesker af kød og blod, der er hårdt ramt, siger landbrugets førstemand.
/ritzau/
Kommentarer
Samtaler?
For mig at se, er det snarere lanbrugslobbyen,
som har vredet armen rundt på regeringen…..!
GRØN VÆKST 2 ER EN AFLEDNINGSMANØVRE
Grøn vækst 2 er det minimale, der kunne gøres for at dæmpe uroen i det største regeringspartis traditionelle bagland: Den generelle skattelettelse var allerede bekendtgjort, og lempelserne m. h. t. kvælstofudledningerne er reelt meget usikre, idet de afhænger af “analyser”. Hertil kommer en hel række yderst begrænsede initiativer, som fylder godt i aftaleteksten, men som ikke flytter noget af betydning. Der er enkelte lyspunkter i aftalen, nemlig at kommunerne kompenseres for det tabte skatteprovenu, og at der ikke gives fuldstændig los for afbrænding af biomasse, dvs. af jordens kulstofreserver; aftalen kunne på dette punkt have været endnu værre, end den blev.
Kendetegnende for grøn vækst 2 er, at man fortsat tror, at man kan rende om hjørner med de trængte bønder. Den højlydte jubel fra Landbrug og Fødevarers top viser om noget, hvilke interesser denne organisation repræsenterer, nemlig finans og industri, som venter på at score gevinsten i form af vidtstrakte landbrugsarealer til spotpriser. For at det kan gå, som de egentlige magthavere bag såvel Landbrug og Fødevarer som Regeringen ønsker det, skal de kriseramte bønders dødskamp blot styres, så den forløber uden at give anledning til alt for voldsomme nationaløkonomiske rystelser eller ukontrollable politiske bevægelser. Dét håber man kan ske med spin i form af jubeloptimistiske udmeldinger fra “landbrugets” topfolk og slørende tillægslove, som skal skabe falske forhåbninger og skjule situationens alvor. Alt imens L39, den danske bondestands dødsattest, kan begynde at virke…
Én betingelse mere skal være opfyldt, for at dette rædselsscenario bliver virkelighed: Det skal se ud som om, der ingen alternativer er. Som om naturlige lovmæssigheder her virker og sætter sig igennem, uanset hvad mennesker måtte mene og ville. Sådan er det imidlertid ikke. Tværtimod ligger en anden løsning lige for, nemlig kapitaltilførsel i kraft af spredning af ejendomsretten til landbrugsjorden på mange flere, mindre producenter. I det omfang det bliver klart for befolkningen, at denne løsning også er den eneste, som igen kan bringe landbruget i samklang med såvel naturgrundlaget som det omgivende samfund, bliver etableringen af mange, nye, mindre brug ikke blot en mulighed, men et uomgængeligt krav.
(Se mere om L39 på: www.levende-land)
De kommuner, der komemr til at mangle skatteindtægter jubler slet ikke.
Men regningen for manglende indtægter bliver helt sikkert sendt videre til de skattebetalende borgere.