Folketinget har helt bevidst afsat for få penge til Forsvarets internationale opgaver. Det fremgår af et interview til CS Bladet, der udgives af Danmarks største militære fagforening, Centralforeningen for Stampersonel (CS).
I et interview fortæller forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), der var med til at lave forsvarsforliget 2010-2014, at hun på forhånd vidste, at budgettet ikke ville række.
- I forsvarsforliget er der sat en milliard kroner af til vores internationale indsats. Men allerede da vi lavede forliget, vidste vi, at der ikke var penge nok.
Formanden for CS, Jesper K. Hansen, siger, at han er rystet over udtalelsen.
- Det er simpelthen ikke i orden, at kredsen bag forsvarsforliget ikke har sat de fornødne penge af og nu vil skære for 1,3 milliard kroner i forsvaret for at få tingene til at nå sammen, siger Jesper K. Hansen.
Nye opgørelser fra forsvarsministeren viser, at de samlede omkostninger, som kan henføres til ISAF-styrken i Afghanistan, løber op i 2,3 milliarder kroner for 2010. Det er 1,3 milliarder kroner mindre end det, der er afsat på forsvarsbudgettet.
Ministeren forklarer til bladet, at forligskredsen skal nedbringe det planlagte underskud for 2010 ved at effektivisere eller skære væk andre steder i forsvaret.
Men medarbejdere i forsvaret er allerede udsat for et voldsomt pres, siger Jesper K. Hansen.
- Forsvaret løser en masse opgaver for samfundet - og Afghanistan er bare én af mange internationale og nationale indsatser. Politikerne vil have hele pakken - bare med færre ressourcer. Men det er en utopi, siger Jesper K. Hansen.
/ritzau/
Kommentarer
Sygt.
// Jesper
Hvem vidste, at der ikke var afsat nok midler, da der blev indgået et forsvarsforlig? Det var vel ikke den samlede forligskreds?
Hvis der i forsvarsforliget fremgår, at der kan afsættes flere midler til Afghanistan missionen, svarende til besparelser Forsvaret kan foretage på andre områder, er der formodentligt hjemmel til at Forsvarsministeren betragter budgetrammen som sin personlige husholdningspengepung, men det er jo et åbent spørgsmål om det er tilfældet.
De andre områder der er afsat midler til, er vel blevet tildelt midler, fordi det menes, de løser en opgave? I forligskredsen er der vel næppe stemning for, at Forsvarets Efterretningstjeneste, Auditørkorpset eller noget tredje skal beskæres kraftigt.
gå nu af VKO
Heinrich R.
“Hvem vidste, at der ikke var afsat nok midler, da der blev indgået et forsvarsforlig? Det var vel ikke den samlede forligskreds?”
Det tror jeg, er en meget naiv antagelse.
Jeg har googlet artiklen fra CS-Bladet, og som jeg tolker det, som Lillelund formulerer, peger meget på, at det var den samlede forligskreds, der bevist ønskede at tvinge hinanden og militæret til besparelser :
“Vidste at forliget ikke holdt :
Det overordnede ansvar for at mål og midler
hænger sammen i Forsvaret ligger hos forsvarsministeren,
som siger:
- I forsvarsforliget er der sat ca. 1 milliard
kroner af til vores internationale indsats.
Men allerede da vi lavede forliget, vidste vi,
at det ikke kunne holde.
- Men det skal ikke gå ud over de soldater,
som er udsendt. De skal ikke have at vide, at
de ikke kan skyde, fordi der ikke er penge til
ammunition sidst på måneden – eller at de
ikke kan få det sikkerhedsudstyr, som de har
brug for - fordi der ikke er penge nok.
- Pengene skal findes et andet sted. Som
situationen er i Danmark lige nu, kan jeg
jo ikke gå over på den anden side af vejen,
banke på og sige: ”Kan I ikke lige levere flere
penge herover til forsvarsministeriet”, siger
Gitte Lilleund Bech og peger ud af vinduet i
ministerkontoret mod Christiansborg.
- I forligskredsen skal vi vise, at vi kan
nedbringe det planlagte underskud for 2010.
Enten ved at effektivisere eller skære væk,
siger Gitte Lillelund Bech.
Man skal tænke ud af boksen
Når nu budgettet på forhånd ikke rækker til,
at Danmark har 2000 soldater klar til udsendelse
i internationale missioner, kunne man
fristes til at spørge, om det er en ide at sætte
dette mål til for eksempel 1500 i stedet for?
- Nej, det tror jeg ikke. Men nu skal forsvarschefen
vende stenene, og sidst i maj får
jeg en masse ideer til, hvordan vi kan få mål
og midler til at hænge sammen. Før går jeg
slet ikke ind i noget om, hvad der skal ske.
Jeg kan ikke love noget, og jeg kan ikke give
nogle garantier nu.
Men nedskæringerne er nødvendige, fastslår
Gitte Lillelund Bech.
- Vi politikere skal ikke tro, at vi kan gøre
det hele for det halve. Vi skal have et realistisk
ambitionsniveau, siger hun.
Umiddelbart vil de fleste nok mene, at der
allerede er skåret mere end rigeligt ned i
Forsvaret. Men hertil har ministeren svar på
rede hånd:
- Nogle gange skal man tænke ud af boksen
og se, om man kan gøre tingene på en
helt anden måde. Måske kan man ikke selv se
mulighederne – men det er der måske andre,
der kan. Vi er også alle tryghedsnarkomaner
– vi er skeptiske over for forandringer.
- Derfor vil vi komme til at stå i en situation,
hvor nogle vil tænke: ”Hvorfor er det
lige min jobfunktion, det går ud over? Eller
hvorfor er det mig, der skal løbe hurtigere?
Eller hvorfor kan vi ikke få ansat de folk, vi
har savnet? siger Gitte Lillelund Bech.”
M.a.o. er begrebet at stille mål efter de midler, man agter at stille til rådighed, stadig så ukendt for militær-politikerne - som det har været det lige siden Chr.den 4. dage…
Peter Pedersen:
“Det tror jeg, er en meget naiv antagelse”
Ikke forstået. Er det meget naiv at antage, at det er en umulighed, at forligskredsen alle til hobe skulle være klar over at det afsatte beløb rækker som en skrædder i helvede, men bevidst alligevel undlader at afsætte et passende beløb?
Det er jo ofte nemmere at få tilgivelse for overforbrug, end at få tilladelse, men det ville være meget sørgeligt, hvis det er tankegangen hos landets lovgivere. Der burde holdningen jo netop være, at alt bør gøres korrekt og lovformeligt.
GRL § 43 siger:
Ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov; ejheller kan noget mandskab udskrives eller noget statslån optages uden ifølge lov.
Hvis alle har været klar over, at de afsatte ene mia. ikke rækkede, kan jeg kun undre mig over det lovligelig i, at mandskabet alligevel er blevet udskrevet. Pengene skal jo komme et sted fra…
Heinrich R. Jørgensen.
Jeg er kommet frem til at Budgetter og love på borgen faktisk bliver lavet efter temmelig avanceret matematik, og ved brug af avanceret teknologi.
Faktisk er den eneste måde man kan få tingene til at gå op, ved at bruge BistroMathics. Hvilket også forklarer hvor så mange politikere tilbringer så meget tid som muligt i ‘snapsetinget’.
Og grunden til at politikerne slipper afsted med så mange dumme ting kan kun forklares ved brug af SEP felt generatorer.
For folk der ikke er matematik kyndige, er der en lægmands gennemgang af bistroMathics her:
http://www.earthstar.co.uk/bistro.htm
Og for folk der ikke har læst kvantefysik er der en beskrivelse af SEP (NAP på dansk) felter her:
http://hitchhikers.wikia.com/wiki/Somebody_Else%27…
// Jesper synes efterhånden at politik er så langt ude, at man kun kan grine af det.
Heinrich R.
Jamen Kære Jørgensen. Det har de jo som bekendt altid gjort - så hvad skulle få dig til at tro, de var standset nu ?
Det er dog langt fra ensbetydende med, at de ikke allesammen utvivlsomt vil forsøge at stikke af fra ansvaret, bagefter - og kan derfor muligvis ses som en smule overraskende modigt af Gitte-Granat, her.
GRL § 43 hindrer jo på ingen måde, at Folketinget vedtager tillægsbevillinger - de s.k. aktstykker.. Det sker tit efter behov for en lang række ministeriers områder.
Det er almen viden, at budgettet afsat til Forsvarets internationale operationer ikke dækker udgifterne til INTOPS, hvorfor Forsvaret må dække underskuddet afledt af INTOPS med ‘rationaliseringer’, omprioriteringer, aktivitetsnedgang mv. andre steder i Forsvaret - ingen kan bilde mig ind at forsvarsudvalgets medlemmer og forligskredsens ditto ikke er bekendt hermed.
Og iøvrigt har dette vist ikke så meget med GRL § 43 at gøre - du er ved at blive lidt for rundhåndet med dine beskyldninger om grundlovsbrud, Heinrich ;o)
Det nye er at ministeren indrømmer politikerne bevidst underbudgettere en bestemt aktivitet - de plejer jo ellers at beskylde Forsvaret for dårlig økonomistyring, når det viser sig budgetplanlægningen ikke overlever mødet med fjenden.
Peter Pedersen:
“GRL § 43 hindrer jo på ingen måde, at Folketinget vedtager tillægsbevillinger “
Næh, det bliver de jo nødt til, da regningen jo skal betales.
Hvornår har der nogen sinde været sat penge nok af til en krig? Krig er som ild, når først den har fat, æder den alt.
Mon ikke også fru Lillelund har prøvet LOTTO for at kunne betale det der er indgået forlig om ??
MVH KHA
Heinrich:
“Næh, det bliver de jo nødt til, da regningen jo skal betales”
Det kommer lidt an på hvordan man ser på det - regningen betales jo ikke med en merbevilling, men skal afholdes indenfor forsvarets rammebevilling.
stig Larsen:
“Hvornår har der nogen sinde været sat penge nok af til en krig? Krig er som ild, når først den har fat, æder den alt”
Rolig nu, Larsen - Danmark anvender ca. 1,3% af BNP på forsvarsområdet - vi taler om ganske sagte gløder her.