København
Oppositionen kræver naturhandling
Forskeres barske kritik af den danske indsats for at redde truede dyre- og plantearter får nu oppositionen til at kræve handling fra regeringen.
Truede dyre- og plantearter i Danmark har det meget svært, advarer forskere. Det får nu oppositionen til at skyde med skarpt på regeringens indsats for at redde de truede planter og dyr.
Kritikken kommer blandt andet fra professor i makrobiologi Carsten Rahbek fra Københavns Universitet og seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Danmarks Miljøundersøgelser, der kalder den nuværende udvikling for en ny masseudryddelse af arter og sammenligner det med dinosaurernes forsvinden.
- Forskerne leverer en sønderlemmende kritik af regeringen på dette område. Man har haft ni år til at rette op på de dyre- og plantearter, vi mister i Danmark, og man har ikke gjort noget, siger Mette Gjerskov, miljøordfører for Socialdemokraterne og fortsætter:
- Jeg ser det som et led i den almindelige naturmassakre fra regeringen: Natur betyder ikke så meget, for vi vil hellere producere nogle fødevarer på naturens bekostning. Det, synes jeg, er ærgerligt, og jeg er glad for, at videnskabsfolkene nu råber vagt i gevær.
Danmark har sammen med de øvrige EU-lande opgivet at nå et mål om at stoppe naturens tilbagegang i 2010 og i stedet udskyde det til 2020.
- Der er ikke nogen tvivl om, at det er svært, men Danmark burde kunne finde ud af sætte fokus på det og gøre noget ved det, siger Mette Gjerskov.
Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, mener også, at regeringen har svigtet naturen.
- Hvis vi skal sikre natur og biodiversitet, kommer vi ikke uden om at reducere landsbrugets andel af det danske areal fra de nuværende 62 procent, siger Per Clausen.
Han mener, at regeringen er gået den modsatte vej ved at ophæve braklægningsordningen uden at skaffe erstatning for den ødelagte natur.
/ritzau/
Kommentarer
FRIE BØNDER deltog d. 13-04 i Videnskabernes Selskabs høring om biodiversitet, hvorfra de her referede forskeres udtalelser stammer.
Det blev under denne høring klart, at man med relativt små midler kan sikre mange arealer med værdifuld natur, nemlig ved at suspendere den i forvejen urentable drift i statsskovene. Oprettelsen af naturzoner på måske 20 % af landets areal vil yderligere hjælpe truede og trængte arter og vil være ret ukompliceret, hvis man vil afse midlerne til det. Derimod herskede der meget delte meninger om, hvordan biodiversiteten kunne fremmes i det, som blev foreslået udlagt som “landbrugszone”.
Foreningen Frie Bønder - Levende Land gjorde her gældende, at hverken de 20% naturzone eller den resterende del af det åbne land kan holdes eller drives under skyldig hensyntagen til naturen uden en dybtgående strukturreform af landbruget. Det nuværende, urentable og stærkt industrialiserede landbrug vil ikke være i stand til at løfte opgaven med f. eks. at sørge for afgræsning af såkaldt marginale arealer som overdrev og strandenge. Det skal der småbønder og husmænd til, og endda mange af dem, hvis opgaven skal løses i sin fulde udstrækning.
Problematikken er vel at mærke en lignende på det øvrige areal, “landbrugszonen”, som ud fra en biologisk og rekreativ interesse vækker mindre opmærksomhed. Også her er naturen under pres fra en driftsform, som for længst har dokumenteret, at den hverken er rentabel eller i stand til at håndtere naturgrundlaget på en forsvarlig måde. Det blev under høringen klart, at økologisk drift ikke nødvendigvis fremmer biodiversiteten. Frie Bønder er sikre på, at den eneste mulige løsning på biodiversitetsproblemerne består i at “genopfinde bondemanden” m/k som en del af naturen, dvs. som udøver af et jordbrug, der udnytter de muligheder, som naturens mangfoldighed giver og selv bidrager til denne mangfoldighed. En sådan omlægning kan på overskuelig vis ske ved en lovgivning, som omfatter en omlægning af landbrugsuddannelserne, indførelse af støtteordninger der fremmer naturintegreret drift og en udstykningslovgivning i stil med statshusmandsloven af 1919. Politisk er tiden til det, for der eksisterer ingen andre idéer til, hvordan det danske landbrug kan bringes ud af dets nuværende krise, som har historiske dimensioner.
OLE KJÆRULFF DAVIDSEN
/FRIE BØNDER - LEVENDE LAND
www.levende-land.dk
.”Oppositionen kræver naturhandling”
Bedre sent end aldrig, her er rigeligt at tage fat i!!!
Og tak til @Ole Kjærulff Davidsen fra Frie Bønder.
I gir´os andre et håb, om at et BÆREDYGTIGT lanbrug, har en fremtid hertillands!
( …det er industrilanbruget, som er skurken her.)
Ps. Klædeligt at Mette Gjerskov kalder en spade for en spade. NATURMASSAKREN-Ta´den VKO!!
Braklægningsordningen var da en produktionsregulerende landbrugsforanstaltning, som blev taget ind og “misbrugt” som en naturforanstaltning for at spare penge til naturgenopretning .
Man skulle have ladet braklægningen forblive en landbrugssag, og have udvalgt og opkøbt/eksproprieret de mest værdifulde naturarealer - så havde brakjordens videre skæbne været uinteressant i et naturperspektiv.
I øvrigt så skal der produceres mad til 11-12 milliarder mennesker ved udgangen af dette århundrede - så det bliver “spændende ” om man til den tid vil prioriterer fødevarer højt eller lavt i Danmark og i den øvrige verden med klimaproblemer , sult o s v.
Der produceres ikke mad til den sultende verden i Danmark.
Mad til usund svineproduktion, pil og majs til brændsel… Men intet der overhovedet kan komme de sultende i verden til gavn.
Den skrøne med at man skulle hjælpe de sultende og opdyrke marsk og hede er for længst død. Til gengæld opdyrker man arealerne langs vandløb med pil og markerne med majs til energiproduktion.
Ingen natur kommer der ud af det. Ingen madvarer som kan sendes til de sultende og dermed udradere den smule landbrug de selv kune stable på benene, hvis de blot fik lov og råd.