Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

Hongkong

Næsten 1500 dræbt ved skælvet i Kina

Publiceret: 19:13, 17. april 2010
Antallet af dødsofre stiger fortsat efter det store jordskælv onsdag i Kina. De statslige medier meddeler, at 1484 mennesker mistede livet.

Dødstallet fra jordskælvet i Qinghai-provinsen nær Tibet i Kina i onsdags er oppe på 1484 mennesker, meddeler Kinas statslige medier.

Dermed er antallet af dødsofre steget med 340 på et døgn.

Jordskælvet, der blev målt til 6,9 på richterskalaen, har kvæstet flere end 11.000 mennesker. Tusindvis af boliger er lagt i ruiner.

Der er tvivl om antallet af ofre. Tidligere lørdag, da det officielle dødstal lå på 1339, sagde tibetanske munke i området, at de havde kremeret 1400 omkomne ved en ceremoni, men oplysningerne kunne ikke bekræftes fra anden side.

Omfanget af katastrofen og frygt for sygdomsudbrud har tvunget indbyggerne i området til at fravige de traditionelle tibetanske begravelser, hvor afdøde lægges oppe i bjergene. Her bliver ligene så opløst i naturen eller spist af vilde dyr.

- Vi har aldrig haft en katastrofe som denne. Vi har aldrig haft så mange døde mennesker. Kremering er den eneste metode til at sende sjælene af sted, siger Jiemi Zhangsuo, der leder et buddhistisk kloster i området.

/ritzau/AFP

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Jordskælvet er sket i Tibet, ikke i Kina. Det meste af den nuværende Qinghaiprovins er del af det historiske Tibet, og jordskælvet fandt sted dybt inde på det tibetanske plateau, der har været befolket af tibetanere i tusinder af år. Området blev i 1949 indlemmet med magt i Folkerepublikken Kina, ikke i Kina selv. Det er en fornærmelse mod de mange døde at ignorere deres nationalitet. Medierne skriver desværre bevidstløst af efter hinanden uden at tjekke ordvalg og fakta.