R kalder V-forslag for "maoistisk"

Statslige institutioner skal ligges uden for København for at hjælpe Udkantsdanmark, mener Venstre. Radikale kalder det "maoistisk planlægningspolitik".

De Radikale kritiserer Venstres forslag om at flytte statslige arbejdspladser til provinsen. Forslaget skal hjælpe de kriseramte udkantsområder, og regeringspartiet har angiveligt blandt andet Kort- og Matrikelstyrelsen, Søfartsstyrelsen og Energistyrelsen i kikkerten.

De Radikales gruppeformand, Margrethe Vestager, kalder det "leflen for Udkantsdanmark" på et tidspunkt, hvor vælgerne flygter fra Venstre i netop disse områder.

- De seneste år er der forsvundet tusindvis af job, og senest har regeringen bebudet, at der forsvinder yderligere 8000 kommunale job. Og så begynder Venstre snakke om at flytte 300 til 400 job ud fra København. Det, som der er brug for, er privat vækst i de områder. I stedet for den her maoistiske planlægningspolitik, hvor man pludselig vil flytte flere hundrede kilometer rundt med folk og arbejdspladser, siger Margrethe Vestager.

/ritzau/

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Hansen

Centraliseringen er problemet - ikke at skat blev flyttet, men at ligningen ikke er lagt ud i kommunerne.
At kommunerne blev for store, så de ikke længere på demokratisk vis er tæt på borgerne, men snarere er et administrativt organ, der som statens forlængede arm kan styre befolkningen. Det er dér, det går galt: folkevalgte politikere er repræsentanter, der skal lede på vegne af, ikke lede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorsten Lind

""...statslige institutioner skal ligges uden for København...." Den skal man da vist lige sove på.
Skal de "ligges" flade, el. menes der "lægges"?
Ideen er god - I samme åndedrag, vil jeg foreslå,
at folketinget flyttes til Thule - Det ville gøre en forskel i udkantsDanmark - Og signalværdien i, at de folkevalgte "idealister" går forrest, med egne planer, er koloenorm......! Såeh, værsgo´til politikerne, mit forslag er til fri afbenyttelse...!

anbefalede denne kommentar