Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

København

Venstre vil indsætte liberale smagsdommere

Publiceret: 01:38, 15. maj 2010
Venstre har før tordnet mod socialdemokratiske smagsdommere, men nu arbejder partiet aktivt på at indsætte "liberale" talenter i råd, nævn og udvalg.

Venstre vil indsætte “egne kontakter og venner” i råd, nævn og udvalg. Det fremgår af et brev, som Morgenavisen Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af.

Brevet er skrevet af Venstres næstformand Kristian Jensen og sendt til en række “talentfulde, liberale unge”, som partiet ønsker at hverve for på sigt at “trække gode kræfter ind i konkrete opgaver med råd, nævn og udvalg.”

Socialdemokratiets politiske ordfører Henrik Sass Larsen beskylder Venstre for “dobbeltmoral og kammerateri”, fordi tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2001 beskyldte Socialdemokratiet for vennetjenester og kammerateri i de offentlige råd og nævn og senere indledte et korstog mod politisk udpegede “smagsdommere”.

Kristian Jensen afviser kritikken.

- Vi nedsætter ikke råd og nævn for at fortælle danskerne, hvordan de skal leve deres liv. Vi laver råd og nævn for at give gode råd til regeringen, som vi kan vælge at bruge eller ikke at bruge, siger Kristian Jensen til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Så nu skal slipsedrengene fra CEPOS - på det offentliges regning - lære Venstre at lave politik? Gys.

Mere skatteyderfinansieret spin!

Venstre viser endnu engang deres hykleri og dobbeltspil. Husk blot Fogh Rasmussens raseri over smagsdommerre.
Mon ikke det efterhånden vil blive nødvendigt at udskifte hele embedsmandskorpset i ministerierne. De er vel også politisk udpegede, og som sådan upålidelige for den kommende S-SF-R regering.
Venstre ved du hvor du har!
Se også: www.forbryderalbum.dk

Kristian Jensen, du skal for Rigsretten og i fængsel. Er du ved at forberede dig?

Dorte Sørensen Abonnent siger:

Har Fogh Rasmussen ikke hele tiden udpeget ”vennerne” til at sidde i de nedsatte nævn og kommissioner. Var Carsten Kock i Skattekommissionen ikke undtagelsen og udnævnelsen vel af taktiske grunde.

Jeg kom vist for sent. Alle ovenstående har dækket alle mine tænkelige synsvinkler på den statsstøttede affære.

Ultraliberalisterne i Danmark med Venstre som angrebets spydsspids ser sig febrilsk om efter nye måder at undergrave det danske facadedemokrati, således at, når der opstår kriser, så har de statsstøttede fascisitske tænketanke allerede udarbejdet en såkaldte handlingsplaner, redningspakker som hurtigt bringes til afvikling uden tilstrækkelig tid til at undersøge deres altødelæggende effekt. Disse handlingsplaner og udtalelser fra CEPOS er snedigt gennemtænkte forringelse af de oparbejdede og hårdt fremkæmpede borgerrettigheder.

Til alt held er CEPOS evne til at nytænke på det globale plan så indskrænket at det altid er muligt at finde en forløber for deres seneste udspil i de, omend endnu mere ultra-liberalistiske fastoide “tænketanke” i USA, såsom The Heritage Foundation m.v.

Ja der er vist ikke nogen der er mere til kammerateri end Venstre, det er helt sikkert!

Jan Hansen siger:

Hæ - nu har Information- og Politiken-segmentet tudet løs i 10 år over opgøret med de mange socialistiske, politisk-korrekte smagsdommer-infiltrerede råd og nævn, men så snart de borgerlige forsøger at få disse råd og nævn i politisk balance, så de i højere grad reflekterer den politisk virkelighed i Danmark, så er det galt.

Først overtog Venstre Socialkleptokraternes politik, og nu har de også overtaget deres adfærd.

Pamperi og dobbeltmoral.

I går var det 150.000 kroner fra borgernes lommer til en Venstre politikers uddannelse i sminke og udenomssnak, og drypvis kommer der historier om alt lige fra oliesponsorerede tænketanke til politiske partier omdannet til firmahold og stigninger i kommunikationsansatte i stat og kommuner foruden de ubehagelige spindoktorer betalt via den offentlige partistøtte. Dertil kommer diverse stærkt politiske medier og regeringskontrollerede tv medier med højresnoede ‘objektive’ kommentatorer foruden godt betalte kammerater i landbruget med diverse lobbyisme og retur smørebrød. Findes der nogle forsøg på opgørelse af værdien af den samlede politiske markedsføring?

Hvad er nyheden?
Men der er godt nok panik før lukketid.

Venstre har ikke længere nogen anelse om hvad det vil sige at være liberal. Partiet er blevet et administratorparti, hvis eneste formål er at finde ud af i hvilken retning folket bevæger sig, så det kan løbe ud for at lede det.

Jeg glæder mig til at se en ny regering, der kan danne grundlaget for en god regering efterfølgende. Desværre er S-SF konstellationen lige så trist i mine øjne som V-K og i særdeleshed hvis en ny regering skal forlade sig på DF. Mere stat, mere bureaukrati, mindre frihed og mindre folkelighed.

Kan vi få folket tilbage i folkestyret?

Med venlig hilsen Lennart

Ja, det duer altså ikke først at tale imod det og så selv indføre det der passer i egen handske. Havde håbet på de lod være…..

Thorsten Lind Abonnent siger:

…hvis de ypperste liberale talenter sidder på tinget,
så må jeg med skam erkende,
at “talentmassen” er ikke eksisterende…….med mindre, at man med talent mener:
“Evnen til at dyppe snablen i fælleskassen” Suk!..:-(

[Bruger slettet] siger:

@ Bernhard Dragsbjerg Fordi?