De tog til Bruxelles med ambitionen om, at nu skulle der rykkes ved landbrugsstøtten.
Men ét år efter valget må danske medlemmer af EU-parlamentet erkende, at de løber hovedet mod EU-muren.
- Der er et massivt flertal i både rådet (ministerrådet, red.) og parlamentet, der synes, at landbrugsstøtte er en rigtig god ting, siger Bendt Bendtsen fra parlamentets konservative gruppe.
Det er ellers et område, hvor de danske medlemmer er enige over en bred kam. Fra konservative til SF.
- Vi er nok lidt mere liberale heroppe nordpå. Vi tror ikke på, at de heftige støtteordninger og protektionisme er vejen frem. Det er sjovt at se, at man lige pludselige stemmer sammen med Bendt Bendtsen og Søren Søndergaard, siger SF’s Emilie Turunen.
Daværende landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, annoncerede i efteråret, at hendes budget var udtømt og sammenlignede sig selv med en fugl, der blev plukket levende.
Det gjorde hun i forbindelse med, at et overvældende flertal af EU’s landbrugsministre besluttede, at nu skulle der oprettes en fond på 280 millioner euro til trængte mælkebønder.
Men der var ikke noget at stille op, og da et flertal i parlamentet er af samme holdning som ministrene, er det derfor heller ikke hér, at foden bliver sat ned.
- Vi har i valgkampen sagt, at vi vil flytte penge fra landbruget over i forskning og udvikling, og det vil jeg stadig kæmpe for, men der er ingen tvivl om, at det bliver en lang og sej kamp, siger Bendt Bendtsen.
Han håber, at Danmark kan påvirke tingene, når vi overtager det roterende formandskab igen i 2012.
/ritzau/
Kommentarer
Næ landbrugsmafiaen er en magtfuld størrelse.
Den har krammet på alt og alle.
De danske EU politikere havde vel ikke forventet, at de kunne indfri et sådant “løfte”?
ja og den danske miljømafia har krammet på landbruget. så hvem er det egentligt der bestemmer
Og her er en dansk miljøminister der krammer med sin bedste ven: http—img1.information.dk-files-imagecache-article_image_large-avisbilleder-2008-04-24-20080424-191927-pic-533506420.jpg
Prøver lige igen
http://img1.information.dk-files-imagecache-articl…
Alle gode gange 3
http://img1.information.dk/files/imagecache/articl…
Landbrugsmafiaen har bildt alle andre ind, at stordrift er bedst, mest rentabelt, mest miljøvenlig og har mest dyrevelfærd.
Den vanvittige belåning har sat den danske økonomi under pres. De store landbrug er tekniske insolvente for rigtigt manges vedkommende. Bankerne og kreditinstitutterne tør ikke erklære dem konkurs af hensyn til egen økonomi.
MIljøvenligheden er svær at spore, al den stund at vores miljø hele´tiden bliver forværret. Og man ser den ene skandale efter den anden med ulovlig midler, der er indsmuglet til brug i de store industrielle landbrugsfabrikker. Både pulver til mark og dyr. Og man bekæmper fra landberugets side miljøtiltag, der kunen begrænser udslip af de stoffer, som skader miljøet, naturen og det vilde dyreliv.
Dyrevelfærden er ikke øget. alle tiltag til at få ændret ved den traditionelle opfattelse af håndteringen, strander ved at det ikke må belaste konkurrenceevnen i de lande, hvor man konkurrerer om afsætningen.
Man opfinder hele tiden begrænsninger i dyrenes daglige liv: burhøns, tremmesøer og køer på stald hele året. Ikke for dyrenes skyld men for fabriksejeren.
Køer er ikke skabt til at gå på beton, klovlidelerserne buldrer frem. søerne der kun kan stå og ligge i op til 15 uger ad gangen får bylder, sår og stress (mavesår), smågrisene skider sig selv i hjel ved for tidlig fravænnig (mor skal hurtigt i brunst igen) medmindre de pr. automatik får antibiotika (oftest tetracyklin).
Høns er skabt til at rode og skrabe på linie med svin, men man stopper dem ind i ynkelig små bure uden fast bund. De lægger jo æg alligevel.
Storken er helt fordrevet fra det naturlige liv i Danmark. Man har fra landbrugets side ligefrem stjålet den og andre førhen så naturlige individer i den danske natur.
Og alt sammen for penge man alligevel ikke kan tjene.
Jo landbrugsmafiaen har haft held til at forarme Danmark og nu europa.