Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

København

Bolignedtur truer 320.000 danskere

Publiceret: 10:02, 27. juni 2010
320.000 boligejere har ikke tænkt sig godt nok om, da de tegnede boliglån. De vil om få år stå tilbage med gæld, hvis de bliver tvunget til at sælge huset

Selv om solen skinner fra en skyfri himmel, er der begyndt at trække sorte skyer ind over 320.000 danske boligejerne.

Regeringen skønner, at omkring 320.000 danskere nu er det, der hedder teknisk insolvente, og vil stå tilbage med gæld, hvis de tvinges til at sælge huset.

Samtidig har omkring 40 procent gjort sig ekstra sårbare, fordi de har optaget rentetilpasningslån uden fradrag. Når renten stiger, og afdragene skal betales tilbage, vil mange få svært ved at klare betalingerne, vurderer flere eksperter. Det skriver Politiken Søndag.

Ifølge overvismand og økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen er de gyldne år med talrige nye lånemuligheder blevet brugt til at feste igennem på boligmarkedet i en urealistiske forventning om, at regningen ikke skal betales.

- Med afdragsfrie lån betaler man godt nok ikke afdrag de første 10 år, men så kommer der bare tilsvarende større afdrag senere. Virkeligheden har vist, at så sofistikeret har folk måske ikke været i stand til at se på det. Muligvis har folk i strid med økonomisk fornuft fokuseret på, hvor meget de skal betale hver måned i lånets start, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

De sorte skyer vil for alvor true i løbet af de næste fem år, når de afdragsfrie lån begynder at løbe ud.

Det forudser den privatøkonomiske rådgiver Kim Valentin.

- De afdragsfrie lån er sjældent årsag til, at folk er teknisk insolvente. Men problemet opstår, hvis man kombinerer afdragsfrihed med variabel rente, som mange har gjort. Hvis man sparer op ved siden af, opbygger man ikke reserver til at stå imod med, når renten stiger, siger Kim Valentin.

Tal fra Økonomi- og Erhvervsministeriet viser, at det særligt er boligejere mellem 18 og 35 år, der har købt for dyrt. Selv om gruppen kun udgør 18 procent af boligejerne, tegner de for 40 procent af de teknisk insolvente.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Igen en artikel fra ritzau, som bærer præg af “automat”-journalistik.
Der burde have været læst korrektur - men det gør man måske ikke om søndagen?

De holder vel renten kunstigt nede som hidtil, vi skal jo værne om det “frie marked”. *host*

Rentetilpasningslån uden fradrag lyder som en dårlig ide. Uden afdrag har man hørt om, men folk der har handlet på toppen som nye på markedet er vel i de fleste almindelige scenarier teknisk insolvente og yderligere med 2 x handelsomkostninger oveni hatten - også uden at de har afdraget nogle få tusinde kroner årligt pr. lånte million al den stund, at de samlede fald i priserne har været refereret som 30 procent eller mere. Nogle har så muligvis brugt besparelsen til at indskyde på pensionsopsparinger med fradragsmuligheder, som kreative økonomer også opfordrede folk med friværdier til. Det skortede jo ikke på fiduser dengang regeringens økonomer brændte lærebøgerne og troede på uendelig højkonjunktur. Hvem der ikke tænkte sig om kan diskuteres, men 320.000 stavnsbundne lyder som et ret alvorligt problem og ikke kun for de ramte!

Da jeg for snart 5 år siden (dvs. før finanskrisen kunne øjnes i det fjerne af andre end os, der “ikke havde forstand på noget som helst”) tog et “afdragsfrit” lån, blev jeg af mange udråbt til at være komplet idiot, når jeg nu insisterede på et lån med fast rente (4%) i stedet for et flexlån, hvor jeg kunne komme ned på det halve.
Det passer i øvrigt ikke, at man ikke betaler afdrag de første ti år. Man betaler blot renterne.

Det passer i øvrigt ikke, at man ikke betaler afdrag de første ti år. Man betaler blot renterne.

Var det, det man i gamle dage kaldte husleje?