Helle Thorning-Schmidt burde på forhånd have sikret sig grønt lys fra Skat omkring sin mands skatteforhold. Det mener et stort mindretal af de socialdemokratiske lokalformænd, som har svaret på en Ritzau-rundspørge om sagen.
- Det havde nok ikke forhindret skriveriet, men det havde taget noget af fusen af det, siger Knud Peter Levinsen, der er lokalformand i Haderslev og i øvrigt ikke finder kritikken af Thorning rimelig.
Samtidig finder 28 procent, at skattesagen og sagen for nylig om, at Thorning sender sin datter i privatskole, harmonerer mindre godt med at være formand for partiet.
Men når det så er sagt, så er opbakningen fra baglandet massiv efter en uge, hvor skattesagen har fyldt i medierne.
89 procent af lokalformændene finder kritikken urimelig, 65 procent afviser, at sagen skader partiet, og 91 procent afviser, at der er et modsætningsforhold mellem Helle Thorning-Schmidts private, familiære økonomiske forhold og partiets skattepolitik med blandt andet millionærskat.
- Så længe skattereglerne er, som de er, er det i orden at bruge dem. Så længe det ikke er ulovligt. Det kan ikke passe, at man kun kan bruge reglerne, hvis man er konservativ, siger lokal- og kredsformand i Holstebro Jan Therkelsen.
Han vurderer dog, at sagen - uanset at han finder kritikken urimelig - skader partiet.
- Jeg tror, at når vi skal diskutere skat, så vil den almindelige dansker finde det mindre troværdigt, når Socialdemokraterne taler om, at de bredeste skuldre skal bære, siger han.
46 ud af 98 socialdemokratiske lokalformænd har svaret i undersøgelsen, der er gennemført fra torsdag i sidste uge til mandag i denne uge.
/ritzau/
Kommentarer
Hvis man på en og samme gang er både kritisk og loyal i forhold til formanden og skatteproblematikken, så vælger man vel ikke at besvare henvendelsen fra Ritzau ?
Så konklusionen på Ritzau-undersøgelsen er derfor nok tvivlsom?
Iøvrigt vil problematikken blive mere og mere almindelig fremover, idet antallet af ægteskaber, hvor den ene part arbejder i et andet land, er stigende.
Globaliseringen betyder, at folk arbejder der, hvor de føler sig bedst tilpas ( sammenlagt vurdering af løn, bolig- og indtægtsbeskatning , sociale goder o s v osv) , og hvor de bedst kan udnytte deres erhvervsmæssige kompetencer.
HTS’s ægtefælle har sikkert bedre muligheder for at udnytte sine kompetencer uden for Danmark (med de skattemæssige konsekvenser det har ) , og så skal han da kunne gøre det ,uden at HTS skal bebrejdes af den grund?
Sprogbrugen i nyheden fra Ritzau er i sig selv ganske sigende. Der tales således om ”skattesagen”. Men mig bekendt er det kun Skat, som kan rejse en ”skattesag”, og det har de ikke gjort over for Kinnock. Siden hvornår er BT blevet myndighed på skatteområdet og dermed kompetent til at rejse skattesager?
Hvis jeg var Thorning ville jeg ikke spilde et sekund mere i dansk politik, hvis en ikkesag havde fældet hende.
Den gang karaktermord er ikke dansk politik værdig.
Hvor mange socialdemokrater og ægtefæller vil en millionærskat ramme ud af de 25.000 som det er beregnet den vil ramme - stort set ingen.
Skatten er udelukkende udtryk for den smålighed og misundelse som trives i de røde gemakker.
Intet fornuftigt menneske lægger længere nogen vægt på dansk presse. Journalisternes troværdighed er ikke eksisterende og bladdøden uafvendelig. For ingen vil betale for, at blive misinformeret eller direkte fyldt med løgn. Heldigvis er Information dog stadig en undtagelse. Og mange tak for det.
Man bør bemærke navnet på den journalist, som med BTs “afsløring” har sat et nyt niveau i dansk dagspresse for elendig research og kampagnejournalistik uden grundlag. Klovnen hedder Thomas Nørmark Krog, tidligere ansat på 24timer.
Om han er sendt i byen af BTs chefredaktion, Venstres Pressetjeneste, Ulvemanden eller selv bildte sig ind, at han lavede et “scoop”, må guderne vide.
Men lad de røde lamper blinke, når mandens navn dukker op - han er dybt utroværdig.
Under halvdelen af socialdemokraternes lokalformænd har bidraget til ritzaus undersøgelse, så man kan næppe kalde støtten til HTS massiv, og de lokalformænd, som udtaler sig, er tydeligt trætte af “skattesagen”.
Efter at have fulgt debatten i mange medier og på adskillige andre platforme er indtrykket, at dem, som taler HTS’s sag, udelukkende argumenterer med, at andre begår endnu flere større eller mindre fejl. Så når andre kvajer sig eller opfører sig bjærgsomt, er det også i orden, at HTS gør det? Temmelig mærkelig argumentation.
Det er svært begribeligt, at man finder kritikken urimelig, uanset om man tilhører den ene eller den anden fløj i dansk politik. Når man arrangerer sig sådan, som HTS og hendes mand gør, træffer man et aktivt valg om at betale så lav en skat som muligt, og som jeg har forstået det, er det intet til hinder for, at de i stedet kunne have arrangeret sig sådan, at SK betaler skat i Danmark, evt. fratrukket skat til Schweiz.
Drop gerne snakken om love og regler. Det her handler om moral. Tænk tanken - som en anden har gjort det i en anden debatsammenhæng - at det var en anden partileder, evt. en fra højrefløjen, som havde arrangeret sig sådan, at hendes mand betalte skat i udlandet fremfor i Danmark. Hvordan ville reaktionen så have været hos socialdemokraterne og dem, der hører til længere ude til venstre?
Vores velfærdssamfund er kostbart, og hvis man som HTS markerer sig som varm fortaler for velfærdssamfundet, kan det aldrig være troværdigt, at man selv ikke gør sit yderste for at bidrage, når man har muligheden for det.
Vi mangler i den grad troværdige politikere med høj integritet. Det er vores største problem.
Nedenstående er taget fra Socialdemokraternes hjemmeside.
“Socialdemokraterne og SF har i dag fremlagt anden del af et samlet skatteudspil. Målet er et Danmark uden store sociale skel. Lighed skal være en bærende værdi i det danske samfund. De bredeste skuldre skal bære en rimelig del af byrderne. Som fællesskab skal vi værdsætte almindelige lønmodtagere - både i deres arbejdsliv og pensionisttilværelse.
Men de sidste mange år er udviklingen gået i den gale retning. De bedst stillede har fået historisk store skattelettelser. Samtidig gøres der intet for at sikre en rimelig beskatning af kortsigtet spekulation ? eller for at bremse skatteunddragelse og skattespekulation, som betyder, at høje indkomster kan nøjes med lav skattebetaling.”
Det ser ud til at S-SF går efter sådan nogle som HTS familien.
Lene Mortensen, er det ikke det rene spekulation om hvorvidt det er et bevidst valg om hvorvidt de har valgt det grundet penge, eller det er tilfældigt. Manden arbejder trods alt i udlandet og har gjort det i en evighed, reglerne siger at når man opholder sig overvejende i et land, så er man påbudt at betale skat i det land. Uanset hvor storsindet manden måtte være, ændrer det ikke på reglerne, så det man siger er altså at han skal unddrage sig skattereglerne i det land som han er påbudt at betale skat i, så han kan værne om hyklerne i Danmark?.
Jeg har svært ved at lade mig hidste op på spørgsmålet om skat her eller skat der.
Derimod kan det godt genere min ellers spirende tillid til Ekstrabladet, at de ukritisk og på et udokumenteret grundlag forsøger at få Helle stenet af “de rettroende”.
Læs lige her, hvad de skrev i november 2007:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article4460…
Dengang fandt SKAT det åbenbart ikke umagen værd, at efterforske “sagen”, som ekstrabladet havde rejst, alene for at genere en politiker fra et parti, som Ekstrabladet ikke bryder sig om.
Der er forsøgt rejst et krav om, at uanset skattereglerne, så skal en socialdemokratisk ægtefælle betale skat her i landet.
Jeg kender ikke de faktiske forhold, og det ville da undre mig meget, om Skatteministeriet vil tage stilling til “sagen” på det foreliggende grundlag, man de vil nok remse skattereglerne op, for herefter at kontrollere de faktiske forløb efter aflevering af selvangivelsen for indkomståret 2010.
I den mellemliggende periode vil de borgerlige aviser sætte døgnvagt ved Helles hjem, for at notere Kinnocks kommen og gåen.
Pressen vil strække sig langt, for at hjælpe den nuværende uduelige, sorte og og efter min mening, kriminelle regering.
Som jeg har forstået det, er der intet til hinder for, at SK betaler skat i Danmark - og evt. fratrækker, hvad han betaler i skat i Schweiz, hvis han anses for at være skattepligtig dér.
Nej, jeg kan naturligvis ikke vide, om HTS og SK har truffet en beslutning om at “skattetænke”. På den anden side kan jeg heller ikke forestille mig, at lederen af socialdemokraterne ikke har forudset, at dette spørgsmål kunne have offentlighedens interesse og derfor valgt den dyreste ordning - at betale skat i Danmark
Signalværdien af sådan et arrangement kan da ikke undervurderes. Tænk, hvis hun adspurgt kunne svare: “Ja, vi kunne godt følge reglerne og nøjes med at betale skat i Schweiz, men vi vil gerne strække os langt for at bidrage maksimalt til det samfund, jeg gerne vil være statsmiinister for”
Så kunne man tale om personlig integritet og solidaritet.
Hvad mere intresant for debatten det er det enkle faktum, at at Stephen Kinnock IKKE har en dansk opholdstiladelse, jo hvorfor er denne lille detalge så intresant ?. jo lad os først fastslå han er i danmark langt under de 180 dage som han må være i danmark for at bevare sin skatte frihed,
og som udenlansk statsborger der ikke bor i danmark ja så kan danmark ikke gøre noget skatte krav gældede overfor ham, denne sag er en IKKE sag. der er ikke noget suspekt eller forkasteligt og ja det har været almen viden at han ikke bode sammen med sin ægtefælle men bode der hvor han arbejde først. som britisk dipolmat, i rusland, nu som direktør for et større virksomhed i Schweiz. Jeg finder debatten langt under værdigheden for en almen politisk debat i danmark for her er der ikke nogen sag, der er ikke foregået noget suspekt og Stephen Kinnock har ikke en dansk opholdstiladelse, som udenlansk statsborger der er det essensen ja humlen i denne debat, skal vi ikke bare glæde os over at danmarks kommede statsminister Helle Thorning-Schmidt hun er en både kompetent og dygtig selvstændig kvinde, der faktisk både opdrager deres fælles børn alene, mens hun er kariære politiker fordi at hennes mand også passer sin kariære som først kariære diplomat nu direktør. for en større virksomhed, Der er IKKE tale om, skattely nej hvem ville kunne passe et almindeligt arbejde i bare en anden by exembelvist konen og børnede bor i nordjylland mens manden bor og arbejder i kbh som hånværker, ja 5x46= 225 dage væk, eller ca 140 dage sammen med familien ja var det i tyskland han arbejdede som håndværker eller i england norge mm, så ville han betale engelsk, tysk eller norsk skat, uden at dette ville være suspekt eller ulovligt på nogen måde, dette var hvis det var et dansk dansk forehold,
Nu er der tale om en dansk kvinde og hendens engelske mand, der arbjder i et tredje land uden at ha en opholdstiladelse i det land hvor hans kone bor og arbejder hvordan man kan finde det suspekt ja kriminelt det må være et spørgsmål som man bør stille BT.
For hvordan har man tænkt sig at en mand der arbejder som direktør i Schweiz han kan befinde sig mindre end 250-300 dage i det land hvor han arbejder og i forebindelse med det job som han besider,
humlen er meget enkel Stephen Kinnock har ikke opholdstiladelse til Danmark og han ville aldrig kunne opnå at få opholdstiadlsen når han arbejder så mange dage i udlandet som han faktisk nu gør.
Pressehetzen mod Helle Thorning Smith er naturligvis dybt underlødig, men måske kan vi forvente meget mere af den slags i fremtiden. Det er jo i reglen langt lettere at gå efter manden (m/k) end efter bolden, og forskellighederne i de konkurrerende partikonstellationers bud på fremtidens politik kan ofte være svære at få øje på endsige gøre rede for på en for alle forståelig og troværdig måde.
Ergo er der så kun den personfixerede vinkel tilbage som hhv anbefalingsgrundlag og afskrækkelsesgrundlag.
Det skal blive sændende at se, i hvor høj grad denne specielle - formodentlig amerikansk inspirerede - form for politisk journalistik vil gøre sig gældende i forbindelse med næste valgkamp.
Den borgerlige presse er virkelig desperat. Det er ikke ulovligt at følge skattereglerne, tværtimod. Det er heller ikke ulovligt at have sine børn i privatskole hvis man synes folkeskolen efterhånden er blevet udsultet for meget af den siddende regering.
Valgkampen bliver åbenbart meget beskidt.
Man kaster rundt med skidt i håbet om at der er noget af det, der sætter sig fast. Havde det været en venstremand, havde han bare været en helt.
Thor Pedersen gjorde ligefrem ulovligheder. Han blev bare anset for at være en uheldig helt, eftersom han blev opdaget.