Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

København

Forbudt at skære hundes stemmebånd over

Publiceret: 11:15, 10. juli 2010
Justitsministeren forbyder nu at skære hundes stemmebånd over, så de ikke kan gø. Men det ændrer ikke noget, for topopdrættere får det gjort i Canada.

Det bliver forbudt at skære sin hunds stemmebånd over, såkaldt debarking, for at forhindre den i at gø. Det vil Justitsministeriet have slået fast i en ny bekendtgørelse.

- Det ændrer ikke noget. Dem, der skærer stemmebåndene over på deres hunde, får det gjort i Canada, og så længe der ikke er et importforbud eller et udstillingsforbud mod debarking, så bliver det ved, siger Per Juel Rasmussen, som selv avler hunde, og som oplever hunde, som ikke kan gø til hundeudstillinger.

- Det er frygteligt. Hundene lyder som om de hoster, når de gør. Det er top-opdrætterne, der benytter debarking, for de har typisk 15-20 hunde. Naboerne klager, og så får man dem debarket, siger Per Juel Rasmussen, som har stiftet facebookgruppen: Stop debarking.

Ifølge Per Juel Rasmussen har debarking været forbudt efter Dyreværnslovens generelle bestemmelser, derfor sker indgrebene ikke i Danmark.

Men Dyrenes Beskyttelse er alligevel glad for, at det nu bliver slået fast, at det er forbudt at skære stemmebåndet over helt eller delvist på hunden. Chef for dyrevelfærd i Dyrenes Beskyttelse, Pernille Fraas Johnsen, tvivler på, at det i fremtiden vil være lovligt at tage til Canada med sin hund for at få et indgreb.

- Det vil komme an på, hvordan domstolene tolker sådan en sag. Vi har i Dyrenes Beskyttelse ikke haft en konkret sag endnu, men hvis vi oplever, at hundeejere kører til et andet land for at få hundens stemmebånd opereret, så vil vi køre en sag, siger Pernille Fraas Johnsen.

Det er forbudt i det meste af EU at skære stemmebåndene over på hunde.

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. oktober 2010.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Et ret usympatisk forslag som i virkelighed handler om at skabe større udlighe i samfundet som Eva Kjær Hansen for nogen år var så åbenmundet med udtalelsen om at større ulighed i samfundet kan give mere dynamik i samfundet.

Det er første forsøg på at afskaffe mindstelønnen på langsigt.

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Kunne man ikke lave en liste over hvilke hunderacer, hvis glammen man gerne vil undvære?

Svinehundenes glammen er f.eks. ulidelig.

Gad vide om det er muligt at debarkere den indre svinehund?

Sådant barbari har undgået min opmærksom. Har aldrig før hørt om dette fænomen.

Hen Dansk Kennelklub har jo tilladt mange mærkelige amputeringer genenm tide. Selvom det har været forbudt i mange år, t ørekupere alle hunde, har man ved udstillinger og konkurrencer set vindenede hunde med netop amputerede øreflapper. Man undskyldte sig med, at de var importeret fra lande, hvor det var tilladt.

Det samme er gældende indtil for meget kort tid siden med haleamputerede racer.

skal vi så se, om det også kommer til at tage langt tid før denne ulækre amputering af stemmebånd også træder i kraft herhjemme?

Tager hunden da skade af, ikke at kunne larme?

Brian,

forstil dig at du fik stemmebåndene klippet og ikke længere kunne kommunikere verbalt…

Måske man så skulle klippe noget andet over i alle de tilfælde, hvor menneskers liv forpestes fordi naboers hunde skal have lov til at ’kommunikere’ døgnet rundt?

forstil dig at du fik stemmebåndene klippet og ikke længere kunne kommunikere verbalt…”

vov vov VOV VOV VOV. Det er ikke kommunikation. Det er larm

For hunden og de hunde omkring den er det kommunikation.

Det er jo lige det der er problemet: har vi som mennesker ret til at destruere dyrs kommunikationsevne bare fordi vi føler os forstyrret?

Har hunde ikke ret til uindskrænket ytringsfrihed?

Man tilpasser dyrene til menneskenes behov - således også med hunde, (og katte) der også får bortopereret kløerne, så de ikke skrammer møblerne, eller ridser parketgulvet.
Det er f.s.v. ikke anderledes end vores accept af burhøns, og bundne søer.

Men noget svineri over for dyrene er det….

Jeg har svært ved at acceptere at hunde skulle have ubegrænset ytringsfrihed, men forstår at folks omsorg kan hænge sammen med, at de synes deres nuttede dyr har forrang frem for ‘grimmere’ organismer. Ikke mærkeligt at flere partier har slået sig op som kæledyrspartier.

Niels.

Det er forbudt i danmark at bortamputere kattens kløer.

Alle problemer med selskabsdyr, der generer omgivelserne stammer fra forkert håndtering.

Mine op til 4 rottweilere levede i fredelig sameksistens med vores dengang parcelhusejere.

Derimod kunne naboens tv om aftenen med højlydt tysk underholdning gennem åbne vinduer godt være en prøvelse.

Men man vil vil ikke godtage, at han skulle have amputeret sin remote control finger?