Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

DF og KD vil stoppe muslimsk middag

Publiceret: 17:13, 1. september 2010
Muslimer fejrer afslutningen på ramadanen med en omstridt middag på Christiansborg. DF og KD mener, at det er i strid med grundloven

Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne forsøger nu at stoppe den omstridte ramadanmiddag, som holdes på Christiansborg. En middag, som afslutter muslimernes årlige fastemåned, ramadanen.

I en fælles klage til Folketingets formand, Thor Pedersen (V), henviser Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne til, at middagen den 6. september bryder grænserne for, hvad Christiansborg bør anvendes til, samt at “arrangementet er i strid med Grundlovens beskrivelse af, at vi i Danmark har religionsfrihed men ikke religionslighed”.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, kalder middagen for “en ren provokation mod det danske samfund”.

- Det er naturligt at holde festen, der hvor man har holdt ramadan og altså fastet. Men det er jo ikke ligefrem størstedelen af Folketinget, som har fastet den seneste måned. Derfor er det en absurditet og provokation at holde den her, og Folketinget bør ikke lægge lokaler til en provokation, siger Kristian Thulesen Dahl.

Folketinget oplyser, at Thor Pedersen torsdag forventer at tage stilling til klagen fra Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Det er naturligt at holde festen, der hvor man har holdt ramadan og altså fastet

Nu er det jo sådan at man holder fasten, hvor man nu engang er. Så det begrænser jo ikke. Desuden er det også normalt at fejre EID festen sammen med familie og venner, folk rejser langt for at fejre denne fest sammen med familie og venner, så den del af udsagnet er jo også forkert.

Jeg kan altså ikke se det absurde eller provokerende i at spise middag - men mener i princippet ikke Christiansorg skal bruges til andet end officielle arrangementer. Alternativt skal der være helt frit slag - og så vil jeg gerne booke det til julefrokost med drengene 10. December.

Alexander Carolinus: Er du da medlem af Folketinget? Ellers kan det nok ikke lade sig gøre.

I øvrigt: En meget afslørende “klage” fra et parti (DF), der selv har haft en rabiat ekstremist på besøg i det samme lokale.

Naturligvis er et sådan arrangement ikke i strid med grundloven.

Men det forekommer alligevel temmelig outreret og absurd at anvende folketingets lokaler til dette muslimske arrangement.

Det er selvfølgelig et stunt, beregnet på at score muslimske stemmer. Et klart misbrug af lokalerne.

Hvad faen bliver det næste?

Kan man dog ikke blive fri for de religiøse tossers infantile skænderier.

Det er selvfølgelig et stunt, beregnet på at score antimuslimske stemmer, når kristen ekstremisterne klager over brugen af snapstinget til et særdeles fornuftigt formål. Bedre at spise et godt måltid mad end sidde i slotskirken og skråle ulideligt tunge psalmer, og måske oven i købet gnaske Jesus legeme i sig og drikke hans blod.

Et klart bud på, hvor højt vi har til loftet herhjemme. Vammelt.

PS : Hans Jørgen Lassen ser middagen som et “klart misbrug af lokalerne. Måske jeg kunne formå dig til at redegøre på, hvilket grundlag du er kommet til denne forbløffende klare konklusion.

@ Hans Jørgen

” Hvad faen bliver det næste?”

Tja, det er ikke godt at vide, men jøderne har vist noget, der hedder Hannuka eller sådan noget en gang i løbet af december, som både Clinton og Bush holdt i det Hvide Hus, så der bliver nok rock i synagogen, når det her skal gengældes?

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Nic,

Hannukah er en lysfest, jøder holder. Den varer 8 dage, og ligger op ad vintersolhvervet. Det handler om socialt samvær og gaver, og minder således meget om substansen i f.eks. en dansk jul. Det er ikke noget teologisk grundlag for festen, arrangementet eller ritualerne, så det bør set som et kulturelt fænoment, snarere end et religiøst.

Ofte er det svært at skelne mellem hvad der er religion og hvad der er kultur, men lige med Channukah mener jeg dog det er ganske enkelt.

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

DF og KD mener, at det er i strid med grundloven”

Det burde ikke være muligt for nogen politiker at være så uvidende og ubegavet, at tro at det skulle forholde sig sådan.

Den mest realistiske konklusion, må være, at det er rent spil for galleriet. Grundløs indignation.

Hvis det alligevel ikke forholder sig sådan, må jeg trække mit udsagn om, at landspolitikere umuligt kan være så talentløse, tilbage.

Heinrich,

Hanukkah har allerdeles en religiøs baggrund. Den fejrer den gamle otte dage varende indvielse af og nedkaldelse af g_d i det andet tempel i Jerusalem.

Som bud på hvad faen det næste bliver, kunne én måske foreslå, at Thilo Sarrazin inviteres herop for at indvi os i sine genteorier.

Mon ikke det ville være let at finde sponsorer til en forestilling i Snapstinget … eller måske i Slotskirken?

@ Per Jongberg

jeg mener, at det er lidt at sammenligne æbler og pærer!
Politiske gæster, hvad man end mener om dem, har deres berettigelse på Christiansborg, om det så er Mugabe eller Kim Jong-Il!
Det mener jeg til gengæld ikke hel- eller halvreligiøse manifestationer har!

Jeg kan godt se forskel på dine æbler og pærer, men jeg kan ikke se, at såkaldte religiøse eller halvreligiøse festligheder ikke har nogen gang på borgen.

Man kan vel kun væmmes over at der til stadighed findes mennekser i dette land, der har så lav tollerance.

At de kan blive provokeret over dette siger vel mest om hvor stort et brokkehovede DF-organet er blevet, og hvor lidt indsigt i medmenneskelig og respekt de har.

Hvordan og mon monstro Kristian Thuesen Dahl bilder sig selv ind at han er et godt menneske?

Og religionsfrihed lyder da som en fin idé, så slipper vi måske for alt det her hertzeri.

Nic Pedersen,

Jeg faldt pladask for din konvertering til Asetroen, hvis blotningen bliver til noget kommer jeg med eller uden invitation.

Kunne du ikke genoptrykke den? Den gengav helt præcist problemstillingen i sin enkelthed.

Suppleres der med Søren Kristensens ”Jødetest” på problemstillingen, er der vist ikke mere at komme efter.

Til jer begge : Tak fo´et – hvorfor faen skal det være så surt!

@ Per

Jeg anser ganske enkelt religion som en forureningskilde, når den blandes med verdslig magt (politik)!
Jeg synes, historien taler tydeligt nok til os på det punkt?
Man bør bare ikke lade folk pisse i brønden, hvor uskadeligt et enkelt strint end kan synes!

Helge Berg siger:

ja det er simpelthen forfærdeligt, ja,.. uha hvor er det forfærdelig urimeligt at de vil snaske på det der hallahalla-mad ja,.. uha uha, jeg græder snot-bobler,… blob

Christian Mondrup Abonnent siger:

Jeg er principielt enig i, at politik og religion bør holdes adskilte.

Men denne sag, som så mange andre “sager” har for længst flyttet sig fra dette diskussionstema. Det der er på dagsordenen for DF - og tilsyneladende nu også KD - er endnu en gang at bidrage til den hadefulde hetz mod muslimske borgere. Det har jeg kun foragt og afsky til overs for.

@ Svend

Jo gerne:

” Godt så!

Der er vel efterhånden ingen vej uden om religion længere i disse forskruede multikulturelle politisk korrekte tider!?

Jeg vil nu alvorligt overveje at stille min ateisme i bero og i så fald blive praktiserende Asatroende!

Næste års blotfest vil så kunne afholdes i Landstingssalen, hvor det anerkendte trossamfund må have forrang til brug af lokalerne i kraft af anciennitet i Riget!

Der vil i de religiøse festligheder indgå øldrikning og ofring og påfølgende fortæring af diverse dyr, som af andre opfattes som både hellige, urene og nuttede!
Der vil således være rig lejlighed til efterfølgende, at antyde diverse former for upassende fordomfuldhed overfor evt. ikkedeltagende Christiansborgensere efter eget valg!

Vi er nu, som Hans Jørgen Lassen så rigtigt påpeger: “godt nok langt ude”!
Men så lad os da se, hvor langt vi kan skræve, før bukserne sprækker!?”

Jeg vil så helt uden copyrights bringe Søren Kristensens ”Jødetest” på problemstillingen:

” Vi må hellere bringe jødetesten i spil for at sikre at der ikke er tale om diskrimination: Holder de også en årlig fest på Christiansborg - jøderne og plejer statsministeren i så fald at deltage?

Og har ikke mere at tilføje.

Mig bekendt er der blevet holdt Eid-middag i Landstingssalen de sidste to eller tre år, uden at hverken DF eller KD er blevet kuppet, væltet af pinden eller har fået mystiske sygdomme.

Storm i et æggebæger …

Thorsten Lind Abonnent siger:

2 agurkepartier er 2 for mange……

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Thomas Holm:
“Hanukkah har allerdeles en religiøs baggrund.”

Der er ingen forskrift til en sådan fejring i Torah’en.

Men noget religiøst er der selvfølgelig i begivenheden. At jødernes gud, Jahve, lod 1 dags olie brænde klart i otte dage, har åbenbart inspireret teologer og sikker andre voldsomt.

Der er formodentligt også kommet et politisk, dvs. zionistisk, element i Hanukkah. Budskabet om at bevare jødisk særpræg, ikke at lade sig assimilere, har formodentligt alle dage nydt popularitet, men historien om makkabæerne der smed de syrisk-græske despoter ud af riget, er selvfølgelig vand på den zionistiske mølle. En historie der næppe historisk set har været populær, da makkabæerne viste sig at være værre despoter end dem de detroniserede.

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Nic Pedersen:
“Politiske gæster, hvad man end mener om dem, har deres berettigelse på Christiansborg, om det så er Mugabe eller Kim Jong-Il”

Ganske uenig. En tur forbi annekset derimod, ville være helt på sin plads. Ligesom jeg synes, gæstfriheden skal være så omfattende, at de kan modtage både vand og brød ad libitum. Ingen grund til nærighed til de herrer.

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Nic Pedersen:
“Jeg anser ganske enkelt religion som en forureningskilde, når den blandes med verdslig magt (politik)!”

Fair nok. Så du går ind for, at stat og kirke skal adskilles (langt om længe), formoder jeg? Eller går du så vidt, at du også ønsker religionsfriheden afskaffet, eller (yderligere) begrænset?

Aktuelt er situationen, at kongeriget ikke er sekulært, og at der i praksis er så godt som total religionsfrihed.

Eva Lia siger:

Kan ikke lade være med at tænke på, om KD og DF ville indbringe en klage til folketingets formand, hvis der fx var tale om en jødisk højtid som fx Hannuka eller budhismens Vesak (Buddhas Dag).

Jeg tror det ikke. Desværre. Det lugter af et ord, som jeg næsten ikke tør nævne…

@ Heinrich

” Så du går ind for, at stat og kirke skal adskilles (langt om længe), formoder jeg?”

- Det går jeg absolut ind for!

” Eller går du så vidt, at du også ønsker religionsfriheden afskaffet, eller (yderligere) begrænset?”

- Ja, så vidt går jeg!
Folk kan frit dyrke deres nisser i privatsfæren, men enhver form for religiøst begrundede hensyn i det offentlige rum bør klart afvises!
Alt andet er at lette låget på Pandoras æske!

Det er da en anelse besynderligt, at en socialist, Özlem Sara Cekic, insisterer på at lade religion spille en rolle i folkestyrets haller.

Endnu mere besynderligt bliver det, når man ser hendes partifælles, Kamal Qureshi, kamp imod andre religiøse indslag på Christiansborg:

http://www.kamal.dk/fokusligenu.php?id=346

Jeg kan fuldt ud tilslutte mig Kamal Qureshi på dette punkt. Herligt, at han protesterer mod denne utidige og upassende indblanding af religion i det danske folkestyre.

Hvorfor er der ikke flere folketingsmedlemmer, der bakker ham op, end bare de nævnte to?

Steen Sohn Abonnent siger:

Glimrende initiativ Qureshi tog - sidste år.
Det er således ikke rettet mod partifællens muslimske ‘julefrokost’, som Cekic omtalte den på tv i aftes.

Muslimsk julefrokost” - Ahhvafforenfalaffel?!

Der kan man da tale om en eufemisering af den anden verden. Og hvorledes skulle en sådan være et anliggende for folkestyrets arbejdsplads? ”

Der er jo tydeligvis ikke fodslag i SF, eller er der? Det ene medlem bekæmper kristne traditioner, mens det andet forsøger at få indført muslimske.

Måske, set i énvejs-tolerancens og rettighedsfetischismens dunkle skær, hænger det egentlig ganske godt sammen alligevel.

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Nic Pedersen:
“Alt andet er at lette låget på Pandoras æske!”

Hvad angår ønskerne om sekularitet og relionsudøvelsens fravær i det offentlige rum, er vi i så fald meget på linje.

Jeg går dog også ind for, at lovene skal holdes — selv de jeg gerne så ændret. Landets aktuelle lovgivning omfavner de og det religiøse, giver tilladelse til stort set enhver form for religionsudøvelse, og giver de religiøse en usædvanlig klar beskyttelse, i både Grundloven og via rigets tiltrædelse af EMRK.

Min misnøje med at observere religiøse manifestationer i tide og navnligt utide, må jeg med andre ord pakke væk. Det er fuldt legitimt. Ja, faktisk er landet største trossamfund en del af staten. Et trossamfund mere end 80% af befolkningen tilslutter.

Uanset hvor rablende uforstandige jeg finder landets love og de mange religionsentusiaster, er det jo blot at konstatere, at der åbenbart er et markant flertal for at det skal være på den måde.

Hvis der skal ændres på det, handler det ikke om at hakke på en religiøs sammenkomst i Tinget. Det handler om, at folk ikke skal hjernevaskes og mobbes til at melde sig ind i statskirken.

Man kunne jo begynde konsekvent at håne alle de, der vælger barnedåb fremfor en navnefest, og nægte at deltage i det forløgne. At gøre det samme med konfirmation fremfor nonfirmation, og i fald man deltager i konfirmationer, så give konfirmanten en passende gave — en Bibel, et krucifiks, en reproduktion af et klassisk maleri med Jesus som motiv. Helst noget der ikke kan byttes. Konsekvent protestere over, at skoleelever kan bruge skoletid til religionsforberedelse. Og i det hele taget være hånlig overfor de, der vælger at deltage i konfirmationsforberedelse — de er jo mentale svæklinge, opportunister og bedrageriske platugler, de blot forsøge at please.

Det tager nok nogle generationer at lutre dårskaben ud af befolkningen, men hvis der skal ske noget, er det nærmest en nødvendighed.

Alternativt, kunne man forestille sig en værdig demokratisk kultur i riget, således at fornuften kan råde. Både i Norge og Sverige er de meget langt fremme med det sekulære projekt.

Ytringsfriheden er først sat på spil, når en bestemt type ytringer står til særbehandling. Når det kræves om fx religøse ytringer, at de skal ydes særlig beskyttelse - eller at de, som mange kræver her i tråden, i særlig grad skal udelukkes fra det offentlige rum. Alle politikere har i teorien ret til at låne lokaler på Christiansborg til alt fra besøg af vælgerforeningen, fastelavnsfester eller til offentlige møder om hvad som helst. Vi har så som borgere ret til at lade os forarge, når DF lader en bidsk hollænder tordne mod de fremmede, eller når SF lukker en homofobisk minister fra Tyrkiet ind i de for vort demokrati så hellige haller.

Men vi har sgu da ikke ret til at bede om at få den slags afvist af parlamentariske smagsdommere. Teknisk set er da da bedøvende ligegyldigt, om politikerne inviterer folk til at samles for at helgenkåre Geert Wilders og kalder det et politisk møde. Eller om andre synes det er interessant at invitere politikere til at mødes om en fælles Ramadan-middag. Tilsvarende har en del partier traditionelt indledt gruppemøder med morgenbøn eller afsyngelse af samler - skal det nu også være forbudt, blot fordi det foregår på Christiansborg?

Ingen politiker vil slippe godt fra at argumentere med, at svaret står nedfældet i koranen eller bibelen - aktuelt er det kun præstefætrene, der prøver på det. Men de samme politikere vil heller ikke kunne argumentere for privatisering med at det er god liberalistisk politik - de er i stedet nød til at skrabe tal og rapporter frem for at kunne overbevise andre. Religion skal ikke have mere plads og rettigheder end anden forvirret ideologi, som jeg heller ikke har lyst til at høre for meget på - men hvad er lige argumentet for at give den mindre?

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Tom Paamand:
“Religion skal ikke have mere plads og rettigheder end anden forvirret ideologi”

Netop.

Bravo, Tom. Gennemtænkt og moden kommentar, fra ende til anden. En anbefaling hermed givet.