Århus
Krigsveteraner kræver mere støtte hjemme
Ud over de dræbte er hundredvis af danske soldater invaliderende såret under mission. Soldaternes fagforening kræver mere støtte til de ramte.
Krigsveteranerne skal have langt bedre støtte, når de vender tilbage fra en mission i udlandet - skadet eller i tilsyneladende god behold.
Det er hovedbudskabet i et oplæg til en ny veteranpolitik, som Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF) fremlagde torsdag.
Fagforeningen foreslår, at der nedsættes et såkaldt Veteranråd.
Formanden, der skal udpeges af Folketinget, skal stå i spidsen for et professionelt sekretariat, mener HKKF.
Formanden for soldaternes fagforening, Flemming Vinther, siger, at der er stor vilje til at hjælpe veteraner.
- Men der mangler koordinering af indsatsen og viden om, hvad der hjælper bedst. Får vi styr på organisering og viden, vil veteranpolitikken løbende kunne tilpasse sig udviklingen og soldaternes behov samt løse problemer, der måtte komme i morgen eller om to år, siger Flemming Vinther.
Oplægget til en veteranpolitik kommer dagen efter, at en tv-dokumentar afslørede de alvorlige problemer, som særdeles hårdt sårede og invaliderede unge soldater står i, når de bliver bragt til behandling i Danmark fra Afghanistan.
HKKF mener, at en veteran i dag kan løbe spidsrod mellem mange instanser - fra kommuner, stat og regioner til organisationer, frivillige og kolleger.
- I dag er risikoen, at nogle veteraner slet ikke får den hjælp, de har brug for. Eller at veteraner med samme behov får meget forskellige tilbud om støtte. Derfor foreslår vi, at der etableres et Veteranråd, som skal samle de private og offentlige aktører. Rådet skal både koordinere tiltag og rådgive om veteranområdet, siger Flemming Vinther.
/ritzau/
Kommentarer
Ja de såkaldte veteraner må lide under de samme
vilkår som andre tilskadekomne, psykisk syge eller handicappede her til lands. For ikke at tale om de udslidte gamle.
En erhvervssygdom som krigserhvervet medfører er ikke mere behandlings og hensynskrævende end andre.
Men heller ikke mindre end andre.
“HKKF mener, at en veteran i dag kan løbe spidsrod mellem mange instanser - fra kommuner, stat og regioner til organisationer, frivillige og kolleger.
- I dag er risikoen, at nogle veteraner slet ikke får den hjælp, de har brug for. Eller at veteraner med samme behov får meget forskellige tilbud om støtte. Derfor foreslår vi, at der etableres et Veteranråd, som skal samle de private og offentlige aktører. Rådet skal både koordinere tiltag og rådgive om veteranområdet, siger Flemming Vinther.”
Det er hverdag for resten af befolkningen der er ramt, at det rammer veteraner fra en krig de har meldt sig til, skal vel ikke være på bekostning af dem der allerede lider.
Staten må tilføre ekstra midler, hvis de mener dette er nødvendigt.
Alternativt kan man jo passende stoppe krigen og bruge pengene på at hjælpe folk i stedet.
Det eneste fornuftige er at lave en veteranlov der beskriver nøjagtigt hvilke rettigheder og pilgter hhv. veteraner og det danske samfund har ved hjemkomsten efter udsendelse i et krigsområde.
Det skylder samfundet soldaterne, uanset om man kan lide vores aktivistiske udenrigspolitik eller ej.
Kunne man ikke nøjes med, at forbedre vilkårene for folk der har været ude for arbejdsulykker. Hvorfor skal en bestemt profession skumme fløden, fremfor at forbedre vilkårene for alle. Vi taler om professionelle soldater, der alle selv har valgt deres job - ligesåvel som arbejderen på byggepladsen f.eks.
Den eneste forskel er, at forsvaret allerede har gode forsikringer der dækker arbejdsskader, udover de erstatninger der kommer fra Arbejdsskadestyrelsen. Så hvorfor skal denne gruppe have langt mere hjælp end andre, i samme ulykkelige situation…
Fordi den situation de har været i, slet ikke kan sammenlignes med fx en arbejdsulykke på en byggeplads. En psykisk og/eller fysisk kampskade er et resultat af en ekstrem situation, og kræver også drastiske og mere vidtgående midler for at kunne afhjælpes. Hvis ikke man får hjulpet dem i tide, mister vi dem for good. Da bliver det først rigtig svært at hjælpe dem. Og det skylder vi dem. Uanset om man synes krigen er noget slemt noget, eller ej.
Emil Arenholt:
Hvorfor skylder vi folk der frivilligt melder sig til sådan extreme omstændigheder. Skylder vi så ikke det samme til de dansker der for hjælpe organisationer tager til hotspots, dansker der tager arbejde for danske firmaer i nøjagtig de samme områder.
Alle grupper jeg nævner er lige frivillige og har selv søgt om at blive placeret i de områder.
Jeg har heller aldrig sagt at de ikke også skal kunne få hjælp. Om de skal have hjælp på niveau med veteraner, kan jeg såmen heller ikke se noget problem med. Faktum er at hjælpen skal gøres bedre. For selvom de fleste veteraner, modsat hvad de fleste tror, vender styrkede hjem, så er der også dem som virkelig kommer skadede hjem. Ikke at hjælpe dem er topmålet af dårlig stil og egoisme.
Emil Arenholt:
Jamen så er vi vel enig, de skal hverken have særlov eller særlig hjælp, de skal behandles som enhver anden dansker, det er så bare den generelle behandling der er for dårlig, var den i orden, ville der ikke være behov for at lave nogen særlov, og på den måde favorisere soldaterne. De er trods alt lige så frivillige som enhver anden.
Om man skal lave en særlov, eller kan få forholdene i orden uden, er ikke så vigtigt. Det skal bare gøres. Men at sige at de ikke skal favoriseres fordi de er frivillige, holder ikke. Det kan godt være de er frivillige, men det er regeringen der har sendt dem ud. Derfor skylder man dem også at sørge for at de kommer i behandling hurtigt og effektivt, og ikke ender i bureaukratisk møg.
Det er stadig en syg tanke, at veteraner skulle have forrang frem for civilister.
Hvis de mener at skulle det, må det være forsvarets opgave. Ikke samfundets.
Emil Arenholt:
Så du mener ikke at man skylder andre med fysiske eller psykiske problemer at ordne forholdene, det er ok, at alle andre en soldater havner i bureaukratisk møg. Mærkelig tanke.
Eller måske mener du at andre med fysiske og/eller psykiske problemer skal forsøge at få en udsendelse før de har retten til en behandling.
Du må da selv kunne se det ikke holder det du argumentere.
Overhovedet ikke. Som jeg sagde tidligere må hjælpen hellere end gerne være lige så god som den til veteranerne. Det man skal huske på, er at der er markant forskel på fx de psykiske problemer man kan pådrage sig herhjemme, og så dem man kan få i en krigszone. Får man ikke afhjulpet problemer hos én med psykiske kampskader meget hurtigt, risikerer man at tabe vedkommende på jorden. Det er det der er sket med mange af veteranerne fra ex-Jugoslavien, og det kan i yderste tilfælde koste menneskeliv (læs: veteranen de gik amok på to betjente med et sværd)
I dag er man blevet med bedre til at hjælpe, med fx en hurtig debriefing, psykologsamtaler efter hver patrulje (og i det hele taget efter behov), samt en indslusningsperiode efter en udsendelse. Der hvor det halter er på det langsigtede plan. For dårlig opfølgning. Det er derfor vi fx ser folk flytte ud i skoven. Ikke en normal reaktion for civile med psykiske problemer, men på grund af det soldater påvirkes af i en krigszone, kan det virke som en god løsning for dem. Det haster med hjælpen, derfor skal der fx være mulighed for at rykke dem frem i køen til behandling.
Det hjælper selvfølgelig også at soldater i Afghanistan har et mandat til rent faktisk at gribe ind, i stedet for i ex-Jugoslavien, hvor de kun kunne kigge på imens serberne begik folkemord.
Emil:
Der skal hverken være mere eller mindre mulighed for at rykke dem frem i køen til noget som helst. De har selv valgt at sætte sig i den situation, skal der gøres noget, må det være noget der aftales imellem de personer og deres arbejdsgivere. Her forsvaret. De må så afsætte en del af deres isenkram penge på at sørge for opfølgning på deres ansatte.
Desuden bør de begynde at forberede drengene bedre på hvad de kommer til at møde, og hvad de vil opleve. DET vil nok koste en del frivillige, men det koster det altså også de private arbejdsgiver, når de sender folk ud i nøjagtig de samme områder. Desuden må der laves en bedre udvælgning af udsendte, som det er nu, tager man stort set rat og kravl, Når en udsendt kan fortælle at han vil genudsendes fordi han ikke har opnået sit kill endnu, har de ganske klart udsendt forkerte personer.
Vi er en del, der har været ude for private firmaer, og selv måtte sørge for en ordentlig aftale før vi acceptere at arbejde i krigsområder. Der ses det også tydeligt, at lidt år på bagen, og dermed en afstand fra “drengerøvs” opfattelsen af sådanne opgaver og områder, helt klart hjælper på hvordan man håntere situationen.
Man kan dårligt forberede dem bedre på det de kommer ud til, end man gør nu. De ved udmærket godt hvad de tager ud til. Desværre kan al forberedelsen i verden ikke helt forhindre psykiske kampskader.
Forsvaret er ikke en privat virksomhed. Det kan slet ikke sammenlignes. Forsvaret administreres af staten, ergo er det også staten der har ansvaret for soldaternes velbefindende. Noget som langt størstedelen af danskerne heldigvis bakker op om.
Desuden tror jeg hellere end gerne forsvaret vil kunne klare mange af disse opgaver selv. Desværre handler det om prioritering. De skal allerede bruge forældet udstyr (fx M113 - “Blikspanden”) og andre sparemetoder for at få det til at hænge sammen. Ting som sætter menneskers liv på spil. Der kan ikke tages flere penge derfra.
Emil
At forsvaret ikke er en privat virksomhed, ændre jo ikke på, at den opgave de udføre, kræver støtte funktioner, som forsvaret ikke selv råder over. Hvorfor der følger en gruppe firmaer rundt med dem, når de er ude. Disse folk må arbejdsgiveren sikre, og der hvor de ikke sikres, må medarbejderen selv gøre det. Når vi kommer hjem, for de private er det ofte længer udsendelser end det er for forsvarets folk, jeg var selv sammenhængende ude i 2 år.
Hvorfor skulle jeg og mine kollegaer, springes over i køen af soldater, de er præcist lige så frivilligt på stedet som jeg og mine kollegaer var.
Hvorfor skulle falck redderen, politi betjenten, ja for den sags skyld den bankansatte springes over?
For noget tid siden, var der en debat om dem som selv medvirkede til deres sygdom, overvægtige og rygere bla. skulle om bag i køen, er soldaterne mindre bevidst om deres risiko når de tager en frivillig udsendelse.
Nej den danske stat, må leve op til sit ansvar, og sikre alle deres borgere. Det er jo blandt andet det den gerne vil være kendt for rundt omkring.
Jeg kan altså ikke se forskel på om man flytter ud i skoven eller man isolerer sig i sin lejlighed.
Procentvis er der stadig langt, langt flere civile end veteraner, der får PTSD - og mange af dem arbejder i f.eks. pleje- og undervisningssektoren. Hvem skaber et bedre samfund? Min stemme tilfalder dem der underviser og yder omsorg …
Så nej. Ingen forrang til veteraner. Det psykiske akutberedskab må forsvaret forventes at yde (selv om de ikke gider), og resten? Der må veteranerne finde sig i samme behandling som alle andre. Der tabes masser af civilister på gulvet hvert eneste år, fordi ‘systemet’ ikke er indrettet på at få traumatiserede mennesker bragt på fode. Det er ikke automatisk ‘mere synd for’ eller ‘en støøre skam’, fordi man tilfældigvis har valgt at arbejde i forsvaret.
Og så burde diskussionen sådan set ikke være længere. Den burde i stedet dreje sig om ALLE, der tabes på gulvet, fordi den hjælp der er at få er utilstrækkelig.
Tjah janteloven længe leve siger jeg bare….
Der er intet jantelov over, at alle skal behandles ordentligt i henhold til den tilstand, de nu engang befinder sig i.
Men dertil kommer nu, at man forsøger at glorificere hjemvendte soldater, der har påtaget sig soldaterjobbet. Det er upassende at disse lønnede krigsfolk, skal forherliges og særbehandles, når de kommer til skade. særligt når man så ved, at rigtigt mange andre arbejdsskadesramte aldrig får den samme bevægenhed eller hjælp.
Hjælpen skal ske til alle med hjæpe behov.
A. Jensen, for en gang skyld er vi noget så enige, hvilket er rart for en gang skyld.
Jo du har ret alle skal have en ordentlig behandling men jeg mener at dem som er værst ramt skal foran i køen uanset om det er soldater, flygtninge eller skolelærer.
Man har den holdning at soldater ikke skal foran fordi de selv har valgt jobbet og ja, de er soldater. har en nødhjælpsarbejder eller en socialrådgiver ikke selv valgt deres job? så er de vel også selv skyld i hvis de ser folk blive slået ihjel eller de selv bliver udsat for en traumatisk oplevelse?.
Og hvem vil du helst ikke se gå ned med psykiske problemer, en skolelærer eller en soldat som har brugt flere år på at lærer at slå ihjel. tror nok heller jeg vil hjælpe en traumatisk soldat så han ikke går amok som der er sket et par enkel gange.. og man kan sagtens bliver traumatisere af at være i kosovo..
Sjovt som jeg kommer til at tænke på janteloven når jeg læser at soldater spørger efter mere hjælp og derefter kan læse de kommentar herinde.
Janteloven:
1. Du skal ikke tro, du er noget.
2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
6. Du skal ikke tro, at du er mere end os.
7. Du skal ikke tro, at du dur til noget.
8. Du skal ikke le ad os.
9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.
Velkommen til dagens Danmark.