Folketingets formand, Thor Pedersen (V), vil ikke gribe ind overfor en ramadan-middag, der efter planen bliver afholdt mandag aften i Folketingets restaurant. Det skriver ekstrabladet.dk.
Festen, som SF’s socialordfører, Özlem Cekic, står bag, har vakt harme hos Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.
De to partier kalder middagen i Snapstinget “en provokation mod det danske samfund” og har skrevet til Folketingets formand og bedt om hans holdning.
Han vil imidlertid ikke blande sig i ramadan-middagen:
- Jeg finder ikke grundlag for at gå ind i den aftale, der er indgået mellem MF Özlem Sara Cekic og restauranten i Folketinget, siger Thor Pedersen i sit svar, der er sendt torsdag.
Blandt de godt 180 tilmeldte gæster, er socialminister Benedikte Kiær (K), tidligere fodboldlandstræner Sepp Piontek og tidligere overrabbiner Bent Melchior.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har meldt afbud.
/ritzau/
Kommentarer
Gud ske lov for det.
Thumbs up, Thor Pedersen!
Selv Thor Petersen kan se det absurde i sagen
Selv Thor Petersen kan ikke se, at der er tale om, og at han giver op overfor, politisk islam (findes der nogen anden?). Det lover ikke godt.
@Roar Tim
Ja, det er noget værre noget at Thor Pedersen har respekt for, at to private parter har indgået en aftale.
RoaR Tim: I din optik er en hvilket som helst rimelig imødekommenhed overfor muslimer et knæfald for islam?