Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

DF'ere føler sig chikaneret i byrådene

Publiceret: 01:56, 5. september 2010
13,6 procent af Dansk Folkepartis byrådsmedlemmer føler sig personligt chikaneret af byrådskolleger. Det er langt flere end hos andre partier, viser rundspørge.

Dansk Folkeparti er dem, de andre ikke vil lege med. I hvert fald føler omkring hver syvende DF’er sig chikaneret i byrådene, viser en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget.

Blandt Venstres og Socialdemokraternes byrådsmedlemmer gælder det kun for 4,5 procent. Det skriver Berlingske Tidende.

- Man ønsker at mindske vores lyst til at ytre os. I starten blev jeg chikaneret udelukkende på grund af partifarven, men siden er det blevet mere personligt, forklarer Dansk Folkepartis Ib Poulsen, der sidder i byrådet i Thisted.

Den følelse kan Kirsten Algren, der sidder i Aalborg Byråd, sagtens genkende:

- I et af de udvalg, jeg sidder i, bliver jeg hørt og taget alvorligt, mens jeg i det andet nærmest bliver verbalt overfaldet. Når jeg stiller et spørgsmål, svarer alle på én gang. Chikanen kommer fra alle andre partier, siger den aalborgensiske DF’er.

Ifølge Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, er forklaringen på den politiske mobning et spørgsmål om fløjplacering.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
arne lund siger:

Har en bekendt, der frem til kommunevalget i 2009, sad i byrådet i en provinsby. Han fortalte, at når DF’s medlem af byrådddet tog ordet, så indtrådte der en yderst ubehagelig stemning. DF’eren brugte ofte sin taletid til perfiditeter, verbale overfald på alle dem hun ikke kunne lide, til mistænkeliggørelse og tilsvining af såvel byrådskolleger som embeds-værket. Og så selvfølgelig til at hælde lort ud over alle der lignede en indvandrer - især muslimerne.
Kort sagt: hun var helt i overensstemmelse med mentaliteten i sit parti, og havde vel forstået, at når partiets top på Chr.borg kunne slippe godt fra de mest utrolige nederdrægtigheder, så kunne hun også.
Derfor er DF’ernes flæberi kvalmende og hyklerisk, for de kunne jo selv begynde med at opføre sig så de er til at være i stue med.
På den anden side, så er ingen forpligtiget ud over sine evner, og DF’erne kan vel ikke andet end at være gennemført usympatiske.

Dorte Sørensen Abonnent siger:

Det er da tragikomisk, at DFérne er så følsomme, når de er de første til at chikanerer indvandregrupper .

Hvor er det dog synd for dem, ……de som aldrig chikarere andre.

Langt borte i det fjerne græder små violinstrenge til himlen…

På den anden side; dårligt fungerende individer bliver sjældent bedre af at blive ekskluderet eller mobbet.

Så kan de smage deres egen medicin.
Prøv lige og erstatte ‘partifarve’ med ‘hudfarve’.

Ja, ytringsfrihed og politisk modspil i byrådet kan være hård kost for DF’er der er vant til kæft, trit og retning i partiet.

Eva Lia siger:

Ja,

man har aldrig skulle være fintfølende hvis man gik ind i politik.

Det betaler sig ikke.

Hvis ham, der beskyldes af andre for at chikanere, pludselig selv bliver chikaneret, er det så OK eller dobbeltmoral?

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Eva Lia:
“er det så OK eller dobbeltmoral?”

Næh, det er eskalering af en i forvejen debil konflikt, hvor alle taler forbi hinanden. Eller rettere — ikke taler med hinanden. Det graven kun grøften dybere og den øger den gensidige afsky.

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

* Det graver kun grøften dybere og øger den gensidige afsky.

Naturligvis føler df’s (byråds)medlemmer sig mere personligt forfulgt end andre. Er det ikke det, som deres politik handler om?

Informationens cencur burde gribe ind over for alle de racistiske, udemokratiske og ubehøvlede udfald mod Dansk Folkepartis medlemmer i denne debatgruppe. DF repræsenterer ca. 15% af befolkningen og bør have den samme ret til ytringsfrihed, som mindre små partier. Eller hvad mener Informationen?

@ Aage

Selvfølgelig har alle DF’er den samme ytringsfrihed. Men må så også acceptere at dem der ikke er enige har sin ytringsfrihed. Forargelsen bland DF’ere ligger måske i at deres retorik og postulater er så nem at gennemskue?

Man kan være enig eller uenig i flere af DF’s synspunkter, men så længe de underkues af deres konkurrenter, skal de have vores stemmer indtil oppositionen anerkender deres vælgeres ret til repræsentation i det folkelige parlament på alle niveauer.

Helge Berg siger:

det er til grin, der kommer selvfølgelig en mod-reaktion på DF’s politik, den ytrer folk sig om, om de så er medlemmer af et byråd eller deltager i en debat på nettet, DF forsøger at få det til at lyde som om de er et lille stakkels offer som aldrig har gjort noget til at blive snakket grimt til eller om, og det er enten selektiv naivitet eller dumhed at tro at folk aldrig svarer deres hadske retorik i samme tone,.. men uuuuuhhh så er det‘“racistisk” og hvad ved jeg ikke, som om de aldrig havde sagt noget som krævede et modspil, dem som prøver at retfærdiggøre DF’s gøren og laden er bare en af de 13% danskere som stemmer DF, forståeligt nok bliver i kede af at folk svinder DF til, men det er svært at lade være sådan som de snakker til andre,.. så fortjener de sku at smage deres egen medicin, ømskindede DF’ere skulle have tænkt sig om før de startede deres hetz imod muslimer, det lægger op til at andre lægger DF for hetz, det siger sig selv, lad være med at hyle over en reaktion i selv har bedt om.

Helge Berg siger:

svinder = sviner

Peter Brix siger:

I øvrigt en fuldstændig debil undersøgelse; mage til gratis omgang ynk skal man lede længe efter. Man skal vel ikke være et geni for at regne ud, at et parti med lidt snusfornuft kan generere et billede af, at de er udsat og mobbede? Jeg siger ikke generelt, at vi ikke skal stole på, at folk føler sig mobbede, men at det skulle være synd for de stakkels DF-kværulanter, den køber jeg ikke.
Det er vel lugten i bageriet, den er gal med. Og i den sammenhæng kan jeg da indskyde, at jeg også selv synes, at DF lugter mere af lort end lagkage.

Byrødderne ønsker blot at beskytte deres DF-kolleger.

Enhver DF-er der åbner munden, bliver automatisk ekskluderet af partiet.

Den tilsyneladende chikane er således venligt ment.

Sygt når mobberne opkaster sig selv til ofre.

Lars Dahl siger:

Hvordan mon faldt spørgsmålene? Hvorfor mente Berlingske, at sådan en undersøgelse ville være relevant?
DF repræsenterer ikke 15% af befolkningen, og om de gjorde så skal de ikke have mere ret til at komme til udtryk end den argeste islamistiske fundamentalist. Sådan er ytringsfriheden.
At så man bør tage nogle mere alvorligt end andre er en helt anden sag.
Noget tyder på, at byrødder landet over har lidt svært ved at tage DFerne alvorligt.
Det kunne Berlingske også have undersøgt: “Hvor seriøst mener du DFerne deltager i kommunalpolitikken i din kommune?” Mon vi så fik en overskrift, der sagde: 85% af de danske kommunalpolitikere mener ikke, at DFs byrådsmedlemmer deltager seriøst i kommunalpolitik.
Snik snak om ingenting.

Ole Falstoft Abonnent siger:

Mobning er vel del af den grundlovssikrede ytringsfrihed? Den kan som sagt ikke gradbøjes. Så der er intet at komme efter

Og har DF egentlig ikke lært os, at ytringsfrihed handler om hån, spot og latterliggørelse?