Socialdemokratiet står til at få sit værste valg siden 1907. Det viser en politisk meningsmåling som Sifo har foretaget for Göteborgs-Posten og Svenska Dagbladet.
Var der Riksdaggsvalg i dag vil kun 28,7 procent stemme på Socialdemokraterne.
Kernevælgerne begynder at svigte Socialdemokraterne, skriver Göteborgs-Posten.
Samtidig står regeringspartierne til at få 50,1 procent af stemmerne. Ved en Demoskop-måling, der blev offentliggjort lørdag stod regeringspartierne til at få 50,5 procent.
I Sifo-målingen står Sverigedemokraterne til at få 3,6 procent af stemmerne og kommer dermed ikke over Riksdagens spærregrænse på fire procent.
Selv om Moderaterne går 1,3 procent tilbage i meningsmålingen, er partiet, der står til 31,7 procents tilslutning, stadig Sveriges største.
Kristdemokraterne går en procentpoint tilbage og står til 4,5 procent, mens Centerpartiet og Folkpartiet øger tilslutningen med henholdsvis 1,4 og 1,0 procent.
Selv om Socialdemokraterne går tilbage, så stiger oppositionens tilslutning med 0,4 procentpoint, idet Miljöpartiet og Vänsterpartiet øger deres tilslutning med henholdsvis 2,1 og 0,4 procentpoint.
/ritzau/
Kommentarer
er det ikke en misforståelse, lad os nu få det valg, jeg og andre er blevet voldsomt trætte af det her cirkus i Folketinget, meningsmålinger kan kun bruges til et, at overbevise folk om at det man siger er rigtigt, og folk vil derefter måske, kun måske(hvis de ikke gennemskuer det) stemme VKO igen,. men den her meningsmålings-vittighed er ved at være træt, hvis regeringen er så sikker på at vinde, hvorfor udskriver de så ikke valg?, lad os nu få det valg.
argh,.. forkert artikel.. sorry