København
S og SF vil give milliardløft til skoler
S og SF prioriterer uddannelse højest i deres fælles finanslovudspil. Ekstra 1,35 milliarder kroner skal styrke folkeskolen og ungdomsuddannelserne.
Socialdemokraterne og SF vil styrke folkeskolen og ungdomsuddannelser med 1,35 milliarder kroner. Det er et af hovedelementerne i de to partiers fælles forslag til næste års finanslov, der præsenteres i dag. Det skriver Politiken.
Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov mener, at de mange ekstra penge er hårdt tiltrængt.
- Regeringen har svigtet folkeskolen og har lavet en historisk opbremsning i de offentlige udgifter, som gør det sværere for kommunerne at give vores børn den bedste uddannelse, siger han.
SF’s gruppeformand Ole Sohn siger, at forudsætningen for fremtidens vækst er en veluddannet arbejdskraft og at alt for mange unge forlader folkeskolen uden basale læse- og regnefærdigheder.
Med 750 millioner kroner ekstra om året til folkeskolen vil S og SF nedsætte antallet af elever i hver klasse fra 28 til 24 og få mere it ind i undervisningen.
Partierne vil også tilbyde lektiehjælp til alle elever og mindske antallet af elever med behov for specialundervisning ved at sikre, at der er to lærere i klassen, når de mindste skal have dansk og matematik.
De resterende 600 millioner kroner skal blandt andet bruges på at skaffe flere praktikpladser og på at få flere unge til at gennemføre en videregående uddannelse.
De 600 millioner kroner, som S og SF vil give til ungdomsuddannelserne, skal først og fremmest være med til at finansiere flere praktikpladser.
Partierne ønsker at stille højere krav til private virksomheder om praktikpladser ved offentlige udbud og vil gennemføre en ny udligningsordning, der skal erstatte regeringens nuværende AER-ordning.
Regeringen er enig i, at der er behov for at forbedre folkeskolen og for at oprette langt flere praktikpladser til de unge, men tvivler på oppositionens plan.
/ritzau/
Kommentarer
Et samfund har brug for forskellige typer medarbejdere. Nogle skal være ingeniører, andre slagtearbejdere, andre håndværkere, nogle skal være administratorer osv. osv.
Det er sympatisk at nogle politikere vil give skolesystemet flere penge. Jeg kan ikke mindes at have set nogen undersøgelser af hvilke typer uddannelser, som DK har mest behov for og hvor mange der bør være af hver slags. Politikerne siger, at vi skal leve af viden. Det lyder meget tilforladeligt, men hvis vi producerer akademikere, forskere og vidensmedarbejdere (hvad det så end er for nogle fætre) er vi så også sikker på at de ikke forsvinder til udlandet pga. lønninger, skatteforhold, vejret mv. når deres uddannelser er overstået.
Hvilke typer af arbejdskraft og til hvilken pris, har DK mest udbytte af som land og samfund. Måske er det ufaglært og billig arbejdskraft. I alle lande er mantraen vidensmedarbejdere. Derfor producerer man akademikere og mange af disse ansættes i det offentlige. Kontorarbejder i det offentlige kunne også måske i højere grad passes af andre end raske danskere, f. eks. Krigsveteraner eller andre førtidspensionister, som måske blot skal omskoles. Så sparer vi en førtidspension og giver måske ny mening og livsindhold til invalide.