Justitsminister Lars Barfoed (K) forsvarer sit embedsværk, efter at det er kommet frem, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) angiveligt savnede loyalitet fra embedsmændene i forhold til at få en udvidet undersøgelse af den kolde krig og ikke mindst danske venstrefløjspolitikeres rolle.
Det er de to DF’ere Jesper Langballe og Søren Krarup, der hævder, at Fogh på et møde mellem de tre i 2001 indviede dem i, at han følte, at det var “op ad bakke” for ham i sagen.
Ifølge Krarup og Langballe var det primært embedsværket i Justitsministeriet, der voldte Fogh problemer. Eller som Langballe forklarer til Ritzau:
- Nu skal jeg ikke udtrykke det for dramatisk, men der var for mig ingen tvivl om, at der var tale om en rød kamarilla (en intimiderende klike ved et hof, red.), som ville beskytte visse politikere og ikke var spor interesseret i, at folk, der havde optrådt unationalt under den kolde krig, blev hevet frem i lyset.
Justitsminister Lars Barfoed påpeger, at han ikke var i Justitsministeriet i 2001.
- Men mit kendskab til embedsfolk i Justitsministeriet og andre steder i centraladministrationen er, at de altid er loyale overfor de politiske beslutninger, og deres råd er rent faglige. Så jeg har svært ved at forestille mig noget problem i den sammenhæng, siger han.
Både Langballe og Krarup husker tydeligt mødet med Fogh.
- Fogh sagde på mødet, at han havde et meget loyalt embedsværk, men han sagde, at i denne sag havde han for første gang mærket, at det var op ad bakke. Deri lå selvfølgelig, at han havde mødt modstand fra embedsværket, siger Søren Krarup.
Departementschef i Justitsministeriet Michael Lunn, der også var departementschef i 2001, vil ikke kommentere anklagerne, oplyser kommunikationschefen.
/ritzau/
Kommentarer
Krarup og Langballe som sandhedsvidner! Jeg tror da helt bestemt på dem. De er kristne fundamentalister og lyver næppe! Og Fogh ville aldrig have stukket dem en plade eller noget, der ligner, aldrig!
Michael Lund har formentlig lyttet til både Rolling Stones og Beatles ligesom sine jævnaldrende og fromentlig ligesindede i Sovjet. Jo jo jo. Den er god nok. Og nu tør han ikke stå frem og indrømme.
Barfod beskytter juristerne, javel: Er der ikke også noget med at Barfod selv er jurist, har siddet i universitets studienævn og været medlem af forbrugerklagenævnets forretningsudvalg…jo jo jo den er helt tydelig med ham.
Lad os få disse ting på bordet: Vil ministeren nedsætte en kommission, der skal afhøre NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen, så vi kan få renset Krarup og Langballe for deres løgne! (Så for helvede nu tog det en grim drejning - vi slutter her.) Over and out.
Åbent brev til generalsekretær A F Rasmussen.
Hej Anders.
Vil du bekræfte, at du overfor Krarup og Langballe på et møde i 2001 hentydede til, at folkene i justitsministeriet ikke var loyale?
Med venlig hilsen
Lars Dahl
Til Langballe og Krarup:
Nu venter vi bare på Anders, så er I to ‘in the clear’. Nemt ikkesandt?
Eristik:
Med ovenstående in mente:
Ingen bør fortænke Georg Metz i at anvende grovfilen. Læs ham hver gang.
f.eks. http://www.information.dk/243676
Aha, Fogh rejste ikke alene for at blive generalsekretær - det var snarere frygten for en hemmelig og skræmmende rød klike i justitsministeriet, der drev ham ud af landet.
At den uhyggelige embedsmandssammenrotning stadig har magt, forklarer måske det store sikkerhedsopbud den tidligere statsminister måtte omgærde sig med under sit nylige besøg.
Vi venter spændt på nye afsløringer.
Jesper Langballe og Søren Krarup’s forsøg på at ramme venstrefløjs politikere er helt til grin. Skal vi til at hive de konservative og politiet frem på torvet?. Fortiden ulmer, nogen gange skal man bare lade kniven ligge.
De røde lejesvende i juristministeriet, ha - det er sgu året griner.
Noget for noget. Når det betænkes hvor mange gange embedsværket har reddet Barfoeds røv i andre ministerier - ikke småting, de har skånet ham for.
Derfor er det vel kun rimeligt, at Lars Lusk nu passer på sine små høns.