Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

København

Danmark åbner dna-registre for USA

Publiceret: 11:01, 8. september 2010
En ny aftale med USA giver amerikanske myndigheder lov til jage kriminelle i danske registre med dna-profiler og fingeraftryk. Enhedslisten kritiserer aftalen.

De amerikanske myndigheder får nu lov til at søge i danske registre over dna-profiler og fingeraftryk.

Det fremgår af et udkast til en aftale mellem USA og Danmark, som justitsminister Lars Barfoed (K) har oversendt til Folketingets retsudvalg.

Aftalen kommer, selv om Datatilsynet tidligere har advaret om, at det ikke er sikkert at udlevere oplysninger til USA, fordi det er uklart, hvilke kontrolmekanismer der kan sikre, at der kun sker retmæssige søgninger.

Enhedslistens retspolitiske ordfører, Line Barfod, henviser samtidig til, at hvad der er ulovligt i USA ikke nødvendigvis er det herhjemme.

- Hvis USA har en mistanke mod en person, så må de bede de danske myndigheder om hjælp. Og så må de danske myndigheder tage stilling til, om de i den konkrete situation ønsker at give den hjælp, siger den retspolitiske ordfører.

USA har dog lagt pres på Danmark og har advaret om, at hvis regeringen ikke siger ja til kravet, kan danske turister ikke længere slippe for at ansøge om visum, når de skal over Atlanten.

Til gengæld håber USA lettere at kunne afsløre terrorister og andre kriminelle, når FBI og andre amerikanske myndigheder kan gå på jagt i de danske registre.

I Danmark sker det hvert år, at ansatte i politiet straffes efter at være blevet afsløret i at have misbrugt deres adgang til registre.

Det er derfor muligt, at der også vil ske misbrug, når amerikanske politifolk får mulighed for at slå op i de danske elektroniske registre, lyder advarslen fra Datatilsynet.

Inden for EU er der lavet en tilsvarende ordning om, at landene må søge i hinandens registre. Det såkaldte Prüm-samarbejde ventes dog først at træde i kraft midt i 2011.

Ifølge Datatilsynet bør Danmark vente og se, hvordan dette samarbejde spænder af, før andre lande får adgang til danske dna-profiler og fingeraftryk.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
Dorte Sørensen Abonnent siger:

Så lad dog danske turister skulle søge om visum. De er jo allerede i dag underlagt store sikkerhedsregler for at kunne flyve til USA.
Hvorfor mener OVK , at data om danske borgere skal ligge og flyde i mange forskellige register. Det er uhyggeligt som OVK er ligeglad med advarsler fra det danske Datatilsyn. Fx Inger Støjbergs tilbageholdelse af et kritisk høringssvar fra Datatilsynet, så hun fik vedtaget sit lovforslag.

Dorte Sørensen Abonnent siger:

Så lad dog danske turister skulle søge om visum. De er jo allerede i dag underlagt store sikkerhedsregler for at kunne flyve til USA.
Hvorfor mener OVK , at data om danske borgere skal ligge og flyde i mange forskellige register. Det er uhyggeligt som OVK er ligeglad med advarsler fra det danske Datatilsyn. Fx Inger Støjbergs tilbageholdelse af et kritisk høringssvar fra Datatilsynet, så hun fik vedtaget sit lovforslag.

Det er da OK med en udveksling af DNA-oplysninger og fingeraftryk på kriminelle.

Lad os da endelig gøre livet så surt som muligt for de kriminelle ( f eks terrorister, kvindehandlere, bedragere, alfonser, voldsmænd, tyveknægte o s v).

Jeg går ud fra, at danske myndigheder får samme adgang til USA’s tilsvarende registre ?

Robert Kroll

Det var dog en forbavsende naivitet du lægger for dagen…

Med ”kriminelle i danske registre” menes vel tidligere kriminelle samt mistænkte personer uden dom. Men hvis ikke man tager dna profil af ustraffede ‘potentielle terrorister’ (hvor mange flykaprere var egentligt forhærdede kriminelle?) så er det vel udelukkende ment til at afvise tidligere straffede danske statsborgere. Måske man også stadig bliver afvist, hvis man skriver kritiske læserbreve.

Kære Niels Mosbak.

Jeg er skam meget naiv !!!!!

I øvrigt, hvis USA mener Danmark er så farligt, at der skal laves visumpligt for danskere til USA, så er vi da formentlig også for farlige tor amerikanerne til at rende rundt i Afghanistan sammen med USA’s soldater ???

(Jeg synes iøvrigt DK gør en god og nyttig indsats i Afghanistan).

Robert Kroll

DK er jo i forhold til resten af verden en lille og velregistreret nation - noget tilsvarende findes i meget få andre lande - og USA er ikke et af dem.
Jeg mener at det er utilstedeligt at dele personoplysninger med en nation, der de facto har oprettet kz-lejre, gennemfører bortførelser af andre landes statsborgere, anvender tortur og dødsstraf.

Hvad er hensigten, og hvad er problemet med visum.

Helt enig, Niels Mosbak.

Den danske leflen for USA er direkte skræmmende.

Lad os da endelig gøre livet så surt som muligt for de kriminelle”

Du overser vidst netop risikoen, for at det kan blive udnyttet af kriminelle Robert.

Mener ikke deres system er troværdigt, plus hvad en dansker render og bikser med i kælderen af atom sprænghoveder, kommer da overhovedet ikke dem ved.

Hele den paranoia tendens, er kørt helt i grøften.

Det praktiske i det for staten er at man kan route sine ulovlige oplysninger, om eventuelt politiske modstandere. Nu vi var ved paranoia-. :P

Kære venner.

Jeg vil da meget hellere dele oplysninger om f eks terrorister, kvindehandlere, bedragere, alfonser, voldsmænd, tyveknægte m v med amerikanske myndigheder end med myndighederne i Berlusconis Italien , samt Bulgarien og Rumænien o l..

En afskyelig aftale.

Netop med tanke på at det land man nu udlevere oplysninger til, er kendt for at begå ulovligheder i andre lande, ikke deres “borgere” men staten gennemføre ulovligheder i andre lande.
Det er også et land, der erkender at de bruger tortur, troede ikke danmark samarbejdede med sådan lande. Det syndes dog kun at være tomme ord, til brug for at pudse glorien.

Samtidig er det et land, der generelt aldrig vil udlevere deres statsborgere til retsforfølgelse i andre lande. De KRÆVER at kunne gennemtvinge deres retsopfattelse i både venligsindede og ikke venligsindede lande, men mener ikke at andre landes retsopfattelse skal kunne gennemtvinges imod deres borger, selv om deres borger forbryder sig imod andre landes lovgivning.

Kedeligt at sådan først kommer frem, efter aftale er indgået, og ikke så der kunne tages en offentlig debat om sådan en aftale før den bliver indgået.

Terror aspektet i det, er rimeligt søgt, som en debatør rigtig oplyser, hvor mange terrorister er velkendte forbrydere. Det er nok ikke i straffe registeret man finder de fleste af dem.

Robert Kroll siger:

Det er da OK med en udveksling af DNA-oplysninger og fingeraftryk på kriminelle.”

Din udtalelse vidner om en tilstand, der går ud over naivitet.

Du glemmer vist at det kun er en meget lille del af de folk der står i Politiets DNA registret, der faktisk er kriminelle. Så meget for uskyldig indtil andet er bevist. Alle der bare har været mistænkt, eller anholdt på mere eller mindre tilfældige måder er registreret, hvis det folk har været sigtet for kan give mere end 1 1/2 års fængsel, faktisk helt ned til 15 år.
Læg nu mærke til at der står specificeret, hvilke registre.
Det betyder at de højst sandsynligt gerne vil have fra vores medicinske registre. Det vil sige alle nyfødte.. der har fået taget en hælblodprøve ryger med og hvis de har dine børn har de også dig..

Det er så skræmmende det her, at Regeringen på den her måde som en anden dum Vasal stat bare sælger ud af sine borgeres rettigheder.

Det her er simpelt hen for meget… hvis folketinget siger ja til det her så er det altså tid til at få gjort noget seriøst ved de Rablende Inkompetente Idioter der sidder der inde på borgen.

// Jesper

Måske ville det være nyttigt for en del af de deltagende debattører at læse betænkningen afgivet af folketingets retsudvalg den 6. maj 2010 - den er ret oplysende og afmonterer en hel del af bekymringerne m h t udvekslingen.

Blot en “sample” fra betænkningen :

“Den søgende stat må i tilfælde af et »hit« fremsætte anmodning til den
anden part via de sædvanlige procedurer om gensidig retshjælp. Det indebærer, at myndighederne i den
anmodede stat vil foretage en konkret vurdering af den enkelte sag, herunder for Danmarks vedkommende
om der efter dansk ret er grundlag for at videregive de bagvedliggende personidentificerbare oplysninger.
Denne vurdering vil bl.a. ske efter dna-lovens regler om videregivelse af oplysninger fra dna-registeret,
hvorefter videregivelse kan ske til udenlandske domstole samt politi- og anklagemyndigheder til brug for
offentlige straffesager, såfremt det i det enkelte tilfælde findes ubetænkeligt, jf. dna-lovens § 5, stk. 1, nr.
3. Aftalerne vil således ikke udvide de nuværende muligheder for at videregive bagvedliggende personidentificerbare
oplysninger om dna-profiler og fingeraftryk til udenlandske myndigheder.”

Robert Kroll siger:

Kære venner.

Jeg vil da meget hellere dele oplysninger om f eks terrorister, kvindehandlere, bedragere, alfonser, voldsmænd, tyveknægte m v med amerikanske myndigheder end med myndighederne i Berlusconis Italien , samt Bulgarien og Rumænien o l..”

Du har igen ikke fattet det. Vi skal slet ikke dele vores DNA data med nogen som helst. Det er slemt nok den måde vi håndtere det på i Danmark.
Indtil menneskerettigheds domstolen dømte UK for ikke at ville slette en 11 år gammel dreng fra DNA registret, mente man at alle DNA entries i Danmark skulle gemmes til man var 80 år gammel.

Og når du deler med USA deler du også med de andre.. Det her er sådan er det med elektroniske data.. de forsvinder aldrig når de først er lavet.
Der er en grund til at vi har datatilsynet.. selv om vi lige så godt kunne have en abe med et stempel der bare stemplede ‘Godkendt’ på alle krænkelser af vores mest basale rettighedder.

Du sidder lige og argumenterer for STASI^2. Det her er så forkert .. Ikke fordi det er USA, men fordi man vælger at registrere folk, og fordi det er noget Lort.. Bare vendt når du får DNA data i dit pas og du er så uheldig at din DNA profil er lidt for tæt på Osama Bin Ladens fætters kusines mands kok.. og så ryger du sku fast. Det er cirka lige så dumt som de her NoFLY lister med navne, hvis det ikke er værre.

Desuden er DNA noget lort til at bevise noget med. Det er dog godt til at frikende folk med. Lige nu går der måske cirka 1000 mennesker rundt i USA med den samme DNA profil som dig Robert.

// Jesper

Roar Tiim siger:

Har Danmark samme adgang til de amerikanske registre?
Hvis ikke, kan jeg ikke se, hvorfor de skal have lov til at snage i danske registre. Jeg bakker op om gensidighed. Ellers forekommer aftalen da helt hen i vejret og dybt godnat.

Robert Kroll siger:

“Måske ville det være nyttigt for en del af de deltagende debattører at læse betænkningen afgivet af folketingets retsudvalg den 6. maj 2010 - den er ret oplysende og afmonterer en hel del af bekymringerne m h t udvekslingen.”

Ja.. det er jo kun virkelig grov kriminalitet det her gælder for, lad os se på listen..
Terrorisme, ja den kan man forstå.
Ulovlig handel med atom materiale. Ja!
Krigsforbrydelser.. ja.
Svig ? hmm..
Internetkriminalitet.. øh…
Indbrud.. ØH !=?

Deltagelse i en kriminel organisation. Tja bad luck for Enhedslisten.
Det er cirka så gummi, som noget kan være. Det dækker jo stort set alt, med mindre det er at spytte på gaden.

Og med hensyn til den Danske stats beskyttelse af danske borgere mod fejlagtig udlevering til andet land.. ja der glemmer du vist lige Kamila Broe sagen…
De siddende Justitsministre i VKO regeringen har jo gang på gang bevist hvad de mener om danskernes retssikkerhed. Den må vige for regerings medlemmers internationale ambitioner .

Jeg kan kun opfordre folk til at få deres børn ud af Statens registre. IT politisk forening har en formular som kan udfyldes, og sendes. Den findes på:
http://www.itpol.dk/sager/supervise/slip-af-med-di…

Det er tankevækkende hvor nemt de ‘borgerlige’ sælger ud af de ‘borgerlige’ frihedsværdier når det passer dem.

// Jesper

Ingrid Uma Abonnent siger:

Nej Nej Nej og atter Nej
til at amerikanske ELLER andre udenlandske myndigheder ska ha ubegrænset adgang til danske registre med dna-profiler og fingeraftryk.

- de danske myndigheder må tage stilling til, om de i den konkrete situation ønsker at give den ønskede hjælp til udenlandske myndigheder.

Tænk at dette VKO paranoia ikke snart kan få en ende. Der må da være grænser for hvad 90 mandater kan blive ved med at slippe af sted med. Det er på tide at oppositionen træder i karakter. Jeg spørger mig selv om ikke magtens tredeling efterhånden trænger til en justering. Måske burde statsministeren være folkevalgt og dermed uafhængig af den udøvende magt. Eller også burde man overveje oprettelse af en forfatningsdomstol. Den danske model er ude af takt med tiden hvor medierne betragter brugerne som kvæg der blot skal fodres.

Helge Berg siger:

det er for langt ude det der, regeringen kan ikke tillade sig at gøre sådan ‘på borgerenes’ vegne afskaf terrorloven og alt det andet fis, det kan kun bruges til at terrorisere borgerene.

Mon ikke Justitsministeren er ude i et gammelt koservativt ærinde. Altså at lovliggøre, hvad der allerede finder sted i f.eks. PET. Der er snesevis af eksempler på, at “omgangen med fremmede magter” i konservativ optik betyder en udbredt tankeaflastning for danske myndigheder over den sædvanlige devise: “der er ikke ifølge foreliggende oplysninger grundlag for at mistænke vores nærmeste alliede o.s.v…”.

Men der hár fundet en udveksling af oplysninger om danske statsborgere sted, der ikke har været holbar i det danske retssystem. Og for øvrigt også udenfor det, i de ‘hemmelige’ tjenesters regis. Det er derfor uforståeligt, at denne trafik synes at skulle fremmes i denne sag. Det betyder nemlig, at udviklingen i det danske demokrati og det retsinstansers suverænitet udfordres og underordnes en supermagt, hvis vilje til magt har udvist en tilbøjelighed til at frembringe mærkværdige reservater i folkeretten, konventionerne i FN-regis samt i nationale principper for retspraksis. Gradbøjninger som direkte truer udviklingen i de demokratiske principper og sætter den tilbage på vilkår af rene magt-relationer. Men vi ved jo alle, hvad ‘den stærkes ret’ -principper som hovedregel fører til. Nemlig et forfald i offentlighedens perspektiver som kan bidrage til en balancering af magt-relationerne.

Den kendsgerning vender Lars Barfoed det døve øre til. Han er under ingen omstændigheder den danske offentligheds mand. Hvad kan han nå at forplumre yderligere på det orverordnede niveau indtil et naturligt regeringsskifte?…

Med venlig hilsen

Sidst jeg tjekkede er vidergivelse af følsomme oplysninger om borgerne til en fremmed magt landsforæderi! Dette er mere end uacceptabelt!

Jeg synes, at mange af jer er på en gang meget velmenende og super idealistike og samtidig utroligt fantasirige m h t at opfinde skræk scenarier og konspirationer.

Der er ikke en pind følsomt i et fingeraftryk eller en DNA profil eller i et vellignende portræt fotografi - det er ting, som kan hjælpe til en præcis identifikation i tilfælde af ulykker, efterforskning og forebyggelse af kriminalitet o s v - hvilket er yderst sympatisk.

Det mere eller mindre følsomme oplysninger vedrører fødselsdag, fødested, eventuelle straffe, statsborgerforhold, ægteskabelige forhold, oplysninger om navneændringer , antal børn i og uden for ægteskab , uddannelse, økonomi , sociale forhold o s v.

Egentlig burde de “følsomme oplysninger” ikke være helt så hemmelige , som de er idag - f eks burde folk som starter papirprocessen med at indgå ægteskab / registreret parforhold have adgang til at trække den kommende partners “følsomme oplysninger” - bare for at tage et eksempel . Så ville man kunne undgå nogle tragedier.

Robert Kroll siger:

“Jeg synes, at mange af jer er på en gang meget velmenende og super idealistike og samtidig utroligt fantasirige m h t at opfinde skræk scenarier og konspirationer.”

Kære Robert, siden du nu er så autoritetstro, hvorfor så ikke få beskæftiget at vi er paranoide. Du kan jo skrive til dit teleselskab, med registerlovgivningen i hånden, og bede om at få en oversigt over de data de har logget om dig.

Eller hvad med at spørge Politiet om hvilke data de har videregivet til andre lande om dig via Schengens systemer.

Du stoler måske også på at de nye biometiske pas er sikre og give dig bedre sikkerhed ?

http://www.youtube.com/watch?v=4HngStyEm4s
eller hvad med den her
http://www.youtube.com/watch?v=9isKnDiJNPk&NR=1

Måske er det bare dig der er naiv ?

// Jesper

Robert Kroll

“Der er ikke en pind følsomt i et fingeraftryk eller en DNA profil eller i et vellignende portræt fotografi - det er ting, som kan hjælpe til en præcis identifikation i tilfælde af ulykker, efterforskning og forebyggelse af kriminalitet o s v - hvilket er yderst sympatisk.”

Der har såmænd aldrig været problemer med at udveksle oplysninger om omkomne, for at sikre deres identifikation.

Så denne sympatiske del af det, bliver såmænd ikke anderledes end tilforn.
Næ, det er den ny del - at de skal have adgang til oplysninger om danskere i levende live, der er stridende mod al sund fornuft.

Og fordi nogle rejsende skulle igennem nogle ekstra formaliteter ved indrejsen - visumtvang - skal vi andre risikere, at vores personlige oplysninger lander i hænderne på USA?

“O’er the land of the free…?”