Ayaan Hirsi Ali giver opsang til DF

Ayaan Hirsi Ali kritiserer Dansk Folkepartis forslag om at stoppe indvandring fra ikkevestlige lande. "Come on! Jeg er fra et ikkevestligt land", siger hun.

Hun var inviteret som Dansk Folkepartis gæstetaler.

Men den somaliske forfatter og menneskerettighedsforkæmper Ayaan Hirsi Ali kritiserede lørdag i sin tale ved partiets årsmøde, at partiet vil stoppe al indvandring fra ikkevestlige lande.

- Jeg forstår, at I vil stoppe al indvandring fra ikke-vestlige lande, sagde Ayaan Hirsi Ali, inden hun blev stoppet af klapsalver fra de delegerede.

- Come on! Jeg er fra et ikkevestligt land, lød det fra Ayaan Hirsi Ali, som i 1992 flygtede til Holland, hvor hun fik politisk asyl.

Selv om Ayaan Hirsi Ali støtter Dansk Folkepartis krav om, at herboende muslimer skal respektere demokratiske spilleregler, herunder ytringsfriheden, så de kan blive "borgere", så advarer hun mod at smide barnet ud med badevandet.

- Hvis det er det, som I vil, så er jeg på jeres side. Men jeg støtter ikke et generelt stop for indvandring fra ikkevestlige lande, sagde Ayaan Hirsi Ali, som i dag er bosat i USA, hvor hun arbejder for den konservative tænketank American Enterprise Institute.

Ayaan Hirsi Alis advarsel kunne ikke ødelægge den gode stemning, da Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, bagefter takkede hende på talerstolen.

- Du er mange menneskers idol, og du er også mit idol, lød det fra Pia Kjærsgaard.

/ritzau/

Prøv information gratis i 4 uger – helt uforpligtende. Du får både adgang til hele information.dk, den trykte avis og e-avisen. Bestil her »

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for martin sørensen

UPS DF gør sandheden ondt,

DF står det forøvrigt ikke for danske fascister,

for et dansk folkeparti ja det kan næppe være tilfællet for et flertal af danskerne de ønsker ikke at det såkaldte danske parti skal være med i nogen regering,

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Emil Edelgart

Er dette den samme Ayaan Hirsi Ali, der i et interview med Reason Magazine opfordrede til konventionel krig mod hele den muslimske verden? Eller er idéen her, at ikke-muslimer skal have lov at søge ly i Vesten, før vi bomber deres muslimske landsmænd? Først kan muslimerne reformere sig selv, senere skal de som minimum konvertere til kristendommen (men selvfølgelig helst ateisme), før der er håb, og andre gange skal de allesammen helst bare bombes. Det er lidt svært at finde rundt i, hvor hun står på en given dag.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Hansen

Thja Ayaan Hirsi Ali er da vist mere end almindeligt naiv, hvis hun tror, at Dansk Folkeparti er hendes forbundsfæller.

Nej kære Ayaan, DF`erne kan heller ikke lide dig, du står bare lidt længere nede på listen over dem, der skal udrenses, hvis DF får magt, som de har agt. Så vær du glad for, at du bor i USA og ikke i Danmark.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans Hansen

Det er da ikke sport svært at forstå hvad Ayaan Hirsi Ali står for. Det er heller ikke svært at forstå, hvor hun er uenig med DF. Det er heller ikke svært at forstå, at DF allerede nu fører valgkamp, og det er heller ikke svært at forstå hvorfor DF overdriver retoriken.

Lige så lidt, er det ikke svært at forstå, at der måde er moderate muslimer og ateister i muslimske lande.

Især eksiliranerne opfylder disse hensyn. Ganske vist kniber det med især palæstinenserne, somalierne og irakerne, men naturligvis findes der også fornuftige mennesker fra disse områder.

Det der derimod kan forekomme lidt svært at forstå, er at nogle mennesker, der i blandt nogle danskere, men naturligvis også nogle muslimer, er regulære klaphatte, der forstår temmelig lidt, men det er der sikkert en helt naturlig forklaring på.

Lidt information fra danmarks statistik vedr. nydanskere, og deres syn på frihedsrettighederne

At Ayaan Hirsi Ali kritiserer DF for deres overdrevne retorik er både berettiget og intelligent, og der er ingen som helst grund til ikke at forstå, at DF, på ganske intelligent, men særdeles udspekuleret vis, benytter sig af danske klaphattes manglende indsigt til at samle mandater.

DF er både gode taktikere og på ingen måde dumme, men det skal dels ses i lyset af valgkampen, dels i halalhippernes umådelige naivitet, og selvfølgelig i de af danskerne, der er bange for, eller ikke evner at forstå, og derfor falder for DF's overdrevne retorik ...

anbefalede denne kommentar