Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) undsiger departementschefen i Sundhedsministeriet, når det gælder færdselsreglerne for trafikken af endnu hemmelige papirer mellem et ministerium og ministerens parti.
Det mener den socialdemokratiske finansordfører, Morten Bødskov.
Bødskov var onsdag i debat med statsministeren i sagen om det papir, hvor Sundhedsministeriet i 2009 havde regnet ud, at taksterne på de private sygehuse kunne være meget lavere, når de behandler patienter fra det offentlige.
Bødskov spurgte statsministeren, om en spindoktor må sende endnu ikke offentliggjorte regeringsarbejder til sin ministers parti.
Departementschefen i Sundhedsministeriet har sagt, at det ikke bør ske, men statsministeren svarede således i folketingssalen:
- Det, jeg kan sige helt generelt, er, at oplysninger, som stammer fra et ministerium, kan sendes til ministerens parti som led i et partiarbejde, sagde Løkke og fortsatte:
- Hvorvidt det kan ske, er noget, som den enkelte minister og det enkelte ministerium må tage stilling til i den konkrete situation.
Bødskov kalder Løkkes udlægning for “fuldendt magtfordrejning”, som gør spindoktorerne til partiernes forlængede arm i centraladministrationen.
- Løkke har i dag givet de særlige rådgivere langt større beføjelser, end traditionen har været, siger Bødskov.
Sundhedsministeriets departementschef, Kristian Wendelboe, har kritiseret, at endnu hemmelige oplysninger sivede fra ministeriet til De Konservative via spindoktor Frank Korsholm, da han arbejdede for daværende konservative sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.
- Man bør ikke sende igangværende regeringsdrøftelser ud af huset, før regeringen er afklaret. Det er klart, sagde Wendelboe til Politiken den 1. oktober.
/ritzau/
Kommentarer
Løkkes “verbale kreativitet” med hensyn til at redde sit eget skind og bevare regeringsmagten er grænseløs.
Heldigvis er der - i værste fald - kun godt et år til han er TVUNGET til at udskrive valg. Og så er han forhåbentlig færdig med at kunne misbruge magten.
Åh nej ved du nu hvad. Mon ikke han kan blive menighedsrådsformand et-eller-andet sted … i Jylland?
Bare kordegnen holder lidt ekstra øje med altervinen, skulle det vel nok kunne gå an ?
Lyv, bortforklar, tal uden om, glem,
efterrationaliser, bagateliser egne fejltrin, …….
Sa bliver der ikke noget at komme efter!
Per Jongberg -
Jeg synes din bemærkning om kvaliteten af menighedsrådsformænd i Jylland er lige på kanten af det tilladelige!
Jeg tror nok at vestjyderne - menighedsformænd eller ej - vil betakke sig for at blive belemret med Løkke. Det er ikke just i det område, han er mest populær.
Lars Løkke Rasmussen -
Manden som tømte statskassen,
har ikke fejet noget ind under gulvtæppet.
Det er ikke noget jeg tror, det er noget jeg ved.
Fordi, gulvtæpperne blev af hygiejniske årsager fjernet i 2001, da man inviterede tæppetisserne ind i varmen……..nu er der halm på gulvet i alle ministerier - ikke noget at komme efter, der!
…det skulle da lige være, at der trænger til, at blive muget ud efter 9 år!