En dansk soldat, der har været udsendt til Irak i to omgange, fortælle til TV Avisen, at han har kendskab til, at danske soldater har været med til at udlevere fanger til irakisk politi, og som efterfølgende er blevet tortureret og ligefrem dræbt.
- Når de er taget til fange, de personer, vi har været ude efter, så er de jo kommet i irakisk fængsel eller lejr, siger soldaten, der ønsker at være anonym, fordi han stadig har kontrakt med forsvaret.
I det irakiske fængsel eller lejr er fangerne i flere tilfælde blevet udsat for overgreb, siger soldaten.
- Vi har da fået at vide, at de er blevet tortureret, og to dage senere er de så blevet dræbt.
Soldaten fortæller, at der i Basra-området herskede en strid mellem to klaner. Og hvis de danske styrker tog en fange fra en klan, risikerede han at blive tortureret eller dræbt, hvis der i politistyrken var medlemmer af den anden klan.
Oplysningerne får den politiske opposition til at reagere skarpt.
- Det bestyrker jo mistanken om, at danske soldater har været med til at udlevere fanger, velvidende, at disse fanger ville blive udsat for tortur, siger den radikale partileder, Margrethe Vestager.
Soldaten mener ikke, at det er rimeligt at bebrejde det danske forsvar, at der er foregået tortur og drab i de irakiske fængsler. /ritzau/
Kommentarer
Hvorfor i hele hule ….. er denne soldat ikke kommet frem med sit vidneudsagn noget foer?
Hvordan har han/hun (kammaraterne) kunne sove om natten med den viden?
At Soldaten mener at det ikke er rimeligt at bebrejde det danske forsvar, at der er foregået tortur og drab i de irakiske fængsler er en overflædig kommentar. Det danske forsvar og den danske regering bliver bebrejdet at have udleveret fanger til tortur. Det er dybt chokerende og bliver meget svært at spinde uden om.
Billeder taler mere end ord: http://www.youtube.com/watch?v=U3dXLZqgPow
Det her er jo kun en bekræftelse af hvad alle inderst inde godt har vidst hele tiden, uanset om man har været en af dem, der har krævet en rigsretssag mod Fogh eller en af dem, der med hellig mine og hævet Dannebrog har lukket øjne og ører og kørt rundt med gul sløjfe bag på bilen.
Det er ikke et mindretal, der engang har troet på og engageret sig i kampen for en bedre og fredelig verden, der skal sige undskyld. Det er tværtom det flertal, der har holdt den siddende krigsforbryderregering ved magten gennem ni sorte år, der mildest talt står tilbage med et forklaringsproblem og på ingen måde har noget at sætte på deres politiske modpol.
Det mest uhyggelige er at forsvaret og en del af de danske soldater ikke syntes det var noget galt i at udlevere fanger til totur….
Tillad mig at opsætte et tankeeksperiment.
De danske styrker tilfangetager irakere der har brudt loven, på en eller anden vis.
De danske styrker har kun et midlertidigt fangehul i lejren, hvor fanger ikke kan opholde sig i længere perioder.
Fangerne skal retsforfølges for deres forbrydelser, og dette har danskerne ikke mulighed for.
Dernæst eksisterer der to muligheder. Enten overlader danskerne fangerne i koalitionens, eller det irakiske politis varetægt.
Hvad har alle de forargede personer herhjemme i Danmark af ideer, til hvad de danske styrker ellers kunne gøre i en sådan situation?
Casper Jensen:
»Dernæst eksisterer der to muligheder. Enten overlader danskerne fangerne i koalitionens, eller det irakiske politis varetægt.«
Der eksisterer faktisk en tredje mulighed. Danmark kunne nemlig helt undlade at deltage i uretfærdige og unødvendige krige, hvor de danske soldater ikke kan undgå at blive rodet ind i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Danmark var på ingen måde tvunget til at deltage i Georg Bushs neokoloniale eventyr i Irak og Afghanistan.
Vores regering traf bevidst og med åbne øjne de forkerte valg. Vores politikere kunne sagtnes have valgt fredens vej. Vores politikeres dumhed og mangel på moral er næsten utilgivelig.
Soldater udleverede fanger til tortur? Øhh ja? Det ved vi godt. Wikileaks har lige dokumenteret det i går. Det er lidt sent at komme med den indrømmelse. Tak for ingenting.
Casper Jensen, I krig har man ansvar for sine fanger, og hvis soldaterner ikke har haft mulighed for at håndtere det, ja så er det politiske ansvar så meget desto større.
Og ikke nok med det - en besættelsesmagt har også ansvar for de basale samfundsfunktioner i det besatte land. Herunder ikke mindst hvordan politiet fungerer.
Det store ansvar herfor var selvfølgelig USAs. Og så er vi tilbage der, hvor den egentlige forbrydelse var at gå med i krigen. Vi viste udmærket i 2003 at USA ikke var interesseret i at føre “ansvarlig” krig.
Når Danmark først var med, kørte toget. Det fritager dog ikke danske soldater og politikere for ansvar. Bliver man klar over, at der foregår forbrydelser, som man ikke har midlerne til at stoppe, ja så har man i det mindste pligt til at råbe op. Mon ikke vi vil se en strøm af soldater der nu begynder at tale? At de ikke har gjort det noget før er råddent.
Forresten tak til Per Thomsen som skriver det han altid har gjort, men pludselig må se sig selv som mainstream.
“Og ikke nok med det - en besættelsesmagt har også ansvar for de basale samfundsfunktioner i det besatte land. Herunder ikke mindst hvordan politiet fungerer.”
Ja i den perfekte verden, som ikke eksisterer.
Som den anonyme soldat også fortæller, så er kulturen en helt anden i Irak, og vold har altid været en stor del af konfliktløsningen i landet.
Man kan ikke forvente at danske soldater, en måned efter krigen officielt var slut, skulle kunne skabe en massiv kultur/holdningsændring hos alle de irakiske soldater/politifolk.
De danske soldater har ikke valgt at Danmark skal deltage i Irak- krigen, så hele argumentet om at Danmark ikke skulle have deltaget i krigen til at starte med, kan man ikke blande ind i denne debat.
De danske soldater på jorden var blevet bragt i en situation af det danske folketing, hvor de ikke havde andre muligheder end at overlade irakiske fanger til koalitionen, eller det irakiske politi.
Nej, danske soldater har ikke valgt at Danmark skal deltage. Det ansvar er politisk, men det bliver det så sandelig ikke irelevant af. Hvem siger, at debatten kun handler om den enkelte soldat?
Men lad os nu bare se det fra soldatens side. Han har ikke valgt at DK skal deltage, men han har selv valgt at tage til Irak. Måske vidste han det ikke hjemmefra, men på et tidspunkt står det klart for ham: “Ups, vi har ikke styr på fangerne. Vi udleverer dem til det lokale politi, og der bliver de mishandlet. Nogle af dem er blevet dræbt.”
Synes soldaten det er i orden? Kan han huske hoget om krigsfanger fra sin uddannelse? Hvad gør han? Går til sin overordnede men får at vide, at sådan er proceduren? Sender han historien hjem? Venter han til han er hjemme igen, men går så til pressen? Holder han kæft indtil de gamle rapporter lækkes?
Som du kan se er der en hel del valgmuligheder, selv for den enkelte.