Ekspert: Brug af uni-ranglister er forkert

Det er et problem, at regeringen og Dansk Folkeparti i den nye udlændingeaftale giver flere point, hvis ansøgere kommer fra et top-20 universitet.

Det mener Peter Allerup, professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

- Skolernes placering på ranglisten skifter år for år - ligesom de gør for skolerne herhjemme. Så ansøgeren skal simpelthen tænke på, hvornår det er smart at søge, siger han.

På den rangliste - som Peter Allerup refererer til - er der sket 19 ændringer i top 20 fra 2009 til 2010 - og tre universiteter er i den samme periode røget helt ud af top 20.

Og ikke nok med at universiteternes indbyrdes placering skifter. Der findes faktisk også flere forskellige ranglister, der kan tages udgangspunkt i.

Derfor tvivler Peter Allerup på, at det overhovedet kan lade sig gøre at finde en god løsning, hvis regeringen og Dansk Folkeparti vil bruge ranglister.

- Du kan ikke få nogen til at sige, hvilken rangliste der objektiv set er den mest retvisende. Måden, man rangordner på, er lige så indviklet, som når man laver rangordningslister til boksning, siger han og fortsætter:

- Det er en mærkelig og tynd måde at bruge nogle ranglister til at vurdere, om folk kan noget. Jeg kunne bedre tænke mig, at der bare blev set på, hvilken uddannelse folk har.

Med udlændingeaftalen giver det 120 point, hvis man har mindst en kandidatuddannelse fra et top-20 universitet eller et universitet i Danmark, mens det giver 80-point, hvis universitet er uden for top-20.

Ansøgere under 24 år skal samle 120 point for at kunne blive ægtefællesammenført, mens personer over 24 år blot behøver 60 point.

Dermed er en kandidatuddannelse fra et top-20 universitet nok til at opfylde pointkravene.

/ritzau/