Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

København

Musikere og sangere: Per Stig svigter os

Publiceret: 18:09, 12. januar 2011
EU ser gerne, at kunstnere får penge for deres musik op til 70 år efter udgivelsen. Kulturministeren er imod.

Birthe Kjær, Svend Asmussen og Peter Belli er blandt de danske kunstnere, som kan blive ramt på pengepungen, fordi regeringen og kulturminister Per Stig Møller (K) siger nej til at forlænge den såkaldte beskyttelsestid på musik.

På et samråd i Folketingets Kulturudvalg onsdag afviste ministeren at støtte et forslag fra EU-Kommissionen om at udvide beskyttelsestiden fra 50 til 70 år. Det oplyser Dansk Artist Forbund og Dansk Musikerforbund i en pressemeddelelse.

I dag er kunstnerne sikret betaling, når deres musik spilles op til 50 år, efter at den blev udgivet. Når den tid er gået, har de ikke længere nogen indtægt på den musik, som de lavede i deres ungdom.

Artistforbundets formand, Lene Brostrøm, konstaterer, at landet har en kulturminister, der ikke støtter, at kunstnerne skal tjene penge på deres kunst.

- I dag lever vi længere, og kunstnerne debuterer tidligt. Derfor vil mange opleve den besynderlige situation, at de pludselig ikke modtager betaling for deres musik, bare fordi de er blevet ældre, siger Lene Brostrøm.

På samrådet fremførte Per Stig Møller, at en forlængelse af kunstnernes beskyttelsestid vil betyde øgede omkostninger for de danske radiostationer.

- Men det er decideret usandt, udtaler Anders Laursen, formand for Dansk Musiker Forbund.

Aftalerne på radiomarkedet er nemlig skruet sådan sammen, at stationerne ifølge formanden ikke vil blive berørt, hvis beskyttelsestiden sættes op til 70 år.

Det er ikke første gang, at kulturministeren og regeringen har afvist at følge EU’s indstilling i sagen.

På onsdagens samråd tilkendegav ministeren dog, at han er villig til at drøfte sagen, hvis den igen sættes på dagsordenen i Folketingets Europaudvalget.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her
Søren Lom siger:

Forlængelsen af ophavsretten gavner ikke kunsterne med musikindustrien. Den vil i mange tilfælde forhindre at kunstnerne igen har fri adgang til deres egne værker.

§ 63. Ophavsretten til et værk varer, indtil 70 år er forløbet efter ophavsmandens dødsår eller for de i § 6 omhandlede værker efter længstlevendes dødsår.’
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id…

Jeg forstår ikke hvad de hyler op over ..
Det er ikke godt nok at modtage betaling
70 ar EFTER man er død ?

Jesus H Fucking Christ, I skulle prøve at arbejde
under de vilkår vi andre må finde os i ..

I dag er kunstnerne sikret betaling, når deres musik spilles op til 50 år, efter at den blev udgivet. Når den tid er gået, har de ikke længere nogen indtægt på den musik, som de lavede i deres ungdom.”

Jeg ville da være henrykt hvis jeg de næste 50 år kunne tjene penge på det arbejde jeg udførte i dag. Jeg er udmærket klar over at det er noget andet som musiker, men come on… 50 år er i forvejen alt for meget.

Det kan godt være at den kreative gnist kun er der mens man er ung og vild, men så må I sgu få jer et almindeligt job når I bliver gamle og uinspirerede.