Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

København

Venstre åbner for at droppe FN-konvention

Publiceret: 09:16, 17. februar 2011
Venstre åbner for at støtte DF-forslag om, at Danmark skal fratræde FN-konvention, der begrænser statsløse.

Det største regeringsparti, Venstre, åbner nu en dør på klem for, at Danmark skal træde ud af FN-konventionen fra 1961.

Denne har til hensigt at begrænse antallet af statsløse og er på det seneste kommet til debat efter den massive kritik af myndighedernes fejlbehandling af unge statsløse palæstinensere.

Dansk Folkeparti har reageret ved at kræve, at Danmark træder ud af konventionen. Den er er grundlovsstridig, mener partiet.

Så langt vil Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, ikke gå, men:

- Principielt er jeg enig med DF i, at det er mærkeligt, at det at være statsløs er en fribillet til at begå kriminalitet og alligevel kunne få statsborgerskab, siger han til Politiken.

Karsten Lauritzen vil nu læse DF-forslaget grundigt og så tage endelig stilling til det.

Dansk Folkepartis indfødsretsordfører, Søren Krarup, siger til Politiken, at “Folketingets myndighed ophæves, når man lader FN bestemme, hvem der kan få indfødsret i Danmark”.

- Det er noget sjusk, som skal rettes op, mener Krarup.

Ifølge den konservative indfødsretsordfører og formand for indfødsretsudvalget, Tom Behnke, er der imidlertid intet at rette op på. Det er på sin plads at have FN-konventionerne, mener han.

- Vi har en kollektiv forpligtelse i hele verden til at sikre, at mennesker ikke er statsløse, for vi skal ikke have en verden, hvor folk går rundt og er statsløse, siger han til Politiken.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

…at det at være statsløs er en fribillet til at begå kriminalitet…

Nej det er sgu ej! Det udsagn er ren og skær DF-propaganda.

Også som statsløs bliver man straffet for kriminalitet.

Bo Larsen siger:

Der bliver meget at rette op på for den nye regering!

Ole Falstoft Abonnent siger:

Jamen tag da skridtet fuldt ud og meld os ud af FN så vi frit kan te os som vi vil uden ‘smålige’ hensyn til menneskerettihgeder o.lign. ‘pladderhumanisme’ .
Så kan vi endelig få realiseret DF’s våde drøm om et ‘Danmark for danskere’

arne lund siger:

Nu ser det ud til at Birthe Rønn omsider får sit ønske opfyldt. Da hun var integrationsordfører i 90’erne slog hun (og Tove Fergo) til lyd for at hvis konventionerne forhindrede os i at føre den politik, vi ville, ja, så måtte vi træde ud af dem.
Det glemte de fleste dengang hun blev hyldet som det sidste retskafne menneske i Venstre, vogteren af retssikkerhed og grundloven og jeg ved sku’ ikke alt det hun fik tillagt af dyder - indtil hun blev udsmidningsminister.

@Ole Falstoft: hvorfor nøjes med FN? Hvad med Nordisk Råd, EU, OSCE, WTO? Fulgt op med et forbud mod Red Barnet, Røde Kors og Amnesty. Listen er lang. Det er bare med at få fingeren ud!

Det kan jo ikke forbavse, at V nu toner rent flag med den nationalistiske etnofundamentalisme partiet efterhånden har overtaget fra DF. Disse udtalelser fra V indikerer samtidig, at partiet ikke længere går ind for en retsstat, for selvom man måske er tilhængere af at droppe flygtningekonventionen, og måske udmelde Danmark af FN, er konventionerne retsligt bindende for Danmark indtil da. Det svarer sådan set til at vi almindelige borgere siger: “nårh, jeg synes ikke det skal være forbudt at røve banker og slå folk ihjel, så det gør jeg lige.”

Tjekker Kalenderen og opdager til min store skuffelse at det ikke er 1. April endnu.

Df mener at Fn konventionen er grundlovsstridig???

Hvor får de de folk fra?? Så vidt jeg har begrebet et minimum af international ret, må det forholde sig således at grundloven er Konventionstridig.

Er der ikke lige en Jurist der vil verificere det?

Eva Lia siger:

Hvad sker der lige for Venstre efterhånden?

Med baggrund i grundtvigianismen, folkehøjskolerne og den ‘glade’ kristendom.

At Venstre ynder at kalde sig liberal [liberal, (lat. liberalis, af liber fri), frisindet; fordomsfri.] er jo decideret løgn og snyd.

V er DF’s skødehund.

Gå aldrig på akkord med uretten!

Fra Rønns hjemmeside
Er det ikke på tide med efterløn til den dame?

Eva Lia siger:

Christian Olesen,

tror mere damen har brug for invalidepension. Der er tydeligvis et eller andet, der er kortsluttet på 1. sal. -.^

Eva Lia ,
Jooo! og prøv lige at se den kjole fruen har på, på det foto sammen med Pind og Friis!
kan de være rigtig at overdelen er gennemsigtig?
så kræver det også intensiv terapi.

Hvor er det frastødende at læse følgende.
“- Principielt er jeg enig med DF i, at det er mærkeligt, at det at være statsløs er en fribillet til at begå kriminalitet og alligevel kunne få statsborgerskab, siger han til Politiken.” Citat fra Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen.

Først snydes over 400 unge født i Danmark for et statsborgerskab og nu skal de stemples som nogen der ender som kriminelle. Hvor kan man dog ramme bunden -op til flere gange i regeringspartierne og i Dansk Folkeparti.

Hvis der er nogen som er kriminelle er det dem som er ansvarlige for at snyde og bedrage og ikke følge loven. Dvs de ansvarlige ministre der ikke har fulgt loven endnu engang.

At man bare tænker på at droppe tilslutningen til en FN konvention, blot fordi man er så fremmedfjendsk at 400 unge født i Danmark, dog med en mellemøstlig baggrund har ret til et statsborgerskab er tegn på at de humanistiske værdier vores moderne efterkrigs Danmark er blevet bygget på, står for fald.

Tak til Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti i formår alle at gøre Danmark til et lille åndsfattigt egoistisk land, som har nok i sig selv og som ikke engang har respekt overfor egne børn længere dvs børn født i Danmark.

Jamen det er da reelt det eneste rigtige at gøre, at jeg så personligt mener, at det ville være en skamplet uden lige, er noget andet.

Ønsker den siddende regering ikke at være bundet af den ene eller den anden konvention, så må man melde sig ud af dem.
Det giver også det rigtig signal til omverden, at dette land, ikke ønsker at deltage i det arbejde.
Lige nu, siger Danskerne jo en ting internationalt, og en anden ting nationalt.

Det sørgelige er så bare, at når en fratrædelse, formodentligt, vil kræve et folketings flertalt, så kan omverden kun se det som at det er et flertalt af den danske befolkning, der på den måde ønsker at træde ud af det internationale samarbejde om den eller de konventioner som måtte blive fravalgt.
Det må således også svække danskernes mulighed for at blande sig i hvorledes andre lande håntere div. internationale konventioner, da en kritik naturligvis må resultere i at fingere bliver peget tilbage.

Feks. får den danske model med varetægts fængsel i alt for lang tid, ofte kritik med henvisning til menneskerettighederne, altså må konsekvensen naturligt være, at melde sig ud af menneskerettigheds konventioner, da man åbenlyst intet politisk ønske har om at ændre ved selve klagepunktet. På den måde kan man henvise til, at man ikke bryder med nogle regler man har, og det derfor er fuldt ud lovligt og juridisk acceptabelt. Det vil også eftertrykkeligt lukke munden på klager over udlevering af fanger til stater vi ved der benytter sig af tortur, og i sidste ende kan det jo også hjælpe på sagen om de statsløse, man kan sikre sig at der er dødstraf for de forbrydelser som Karsten Lauritzen mener de begår, så har man ikke problemet med at der intet land er at udvise dem til, de fjernes bare.

En effektiv og logisk måde at fjerne kritik punkterne på, helt uden at skulle høre på at det ævl og kævl hele tiden, så kan politikerne i stedet bruge deres tid på at udføre lovgivende arbejde, Danskerne mangler med garanti en masse love, og det ville da være en befrielse hvis politikerne endelig fik tid til at gennemarbejde lovene før de vedtog dem. Så DK slipper for flere sjuske love.

Eva Lia siger:

Christian Olesen,

har set kjolen og kommenteret den -.^ Kvinden er tydeligvis hard-core ekshibitionist. Hands down.

C`était notre politique, et que voulez-vous? Sådan var vores politik - hvad havde de forventet???

Når den så er ude af verden, og sandheden er kommet frem, bliver jeg nød til, at citere Albert Einstein, som udtrykte; Nationalisme er en børnesygdom. Den er menneskehedens mæslinger.

At VKO-regeringen er blevet smittet med mæslinger, udtrykkes gennem deres nationalisme. Udlændinge er deres “hovedfjender“. Man anvender tilrettelagt markedsført propaganda gennem mediebilledet, for at påvirke “danskerne” mest muligt til, at tage vare om deres eget land. På mange områder, skamrider man sangen “at i Danmark er jeg født, der har jeg hjemme”, ved at tilføre ordene - “dansker” du må ikke svigte.

Kikker man nøjere i kortene, er det ord, som er stærkt ladet af symboler og følelser. Symbolet er Dannebrog, og følelserne er som en kanon opladet af, at for at redde Danmark skal behovet for udenlandsk arbejdskraft, begrænses til et absolut minimum, efterlønnen afskaffes og pensionsalderen sættes op - og menneskerettigheder er ikke andet end en del af Thomas Manns` utopiske ideologi.

1920erne` og 30erne` var racehygiejnens tid, man ville have kontrol med samfundets afvigere. De lettere, såkaldt moralske åndssvage gik imod samfundets orden, men hørte hverken til i fængsel eller på åndssvageanstalt. De blev sendt ud på en øde ø - Livø - på ubestemt tid.

Jeg starter med at forslå, at vi sender Karsten Lauritzen derud, og lader dem skabe deres eget selvstændige utopia, måske de er heldige, at et nyt Dannebrog falder ned fra himlen!

Såfremt du har lyst, kan du selv forslå navne til listen….

At suspendere international ret er et afgørende skridt på vejen til fascisme. Det er Karsten “Konventionerne er svære at forstå” Lauritzen muligvis for svagt begavet til at fatte, men det gør sandelig ikke perspektiverne mindre skræmmende. Venstre må og skal stoppes.

Regeringen ønske er tydeligvis, en FN-konvention med retten til et eller flere forbehold for Danmark.

Allan Nørgaard Andersen Abonnent siger:

Det forfærdelige er at selv Venstre nu kobler sig på DFs Blut und Boden-argumentation:
Det privilegium at være statsborger et sted i verden skal helt og holdent afhænge af afstamning (Blut) og fødested (Boden).
Hvis begge dele ikke er samsvarende, så skal man bare være rets- og fredløs.

Og hvorfor må statsløse egentlig ikke begå kriminalitet? De er jo ikke borgere i noget land, hvis lovgivning de er underlagt og har demokratisk indflydelse på. Hvorfor skulle de så respektere staternes love?

Må jeg anbefale de forskellige lokale partiforeninger i Venstre at droppe de nuværende kandidater til folketinget og finde nogle der ikke er plettet af de sidste 10 års forbryderiske styre. Eller varer det ikke længe før Venstre kommer til at rode omkring spærregrænsen som deres “venner” i det konservative folkeparti…

Carsten Markussen Abonnent siger:

Venstre ved du hvor du har - sammen med DF!

Jeg er helt vild med kjole argumentet. Det er det der fælder regeringen til sidst.

Det eneste lille håb, der er tilbage, må være at Karsten Lauritzen efterhånden er trådt så tæt på DF, at han ikke har Venstre med længere. Imod det taler fremhævelsen af BRH’s holdning.
Men grimt, ækelt ser det ud - er det acceptabelt for de konservative?

Hvor langt er Venstre sunket…….horribelt……

Jeg mener DF er grundlovsstridig og Karsten Lauritzen kan vel undskyldes, han ved alligevel aldrig hvad han taler om.

@Jennifer Conway

:) Venstre er da ikke sunket spor. Ved du ikke, at de har ophævet loven om tyngdekraft?

Nyhedstelegrammet åbner et uhyre vigtigt spørgsmål: Hvad mener Venstre om Laurutsens udsagn om, at statsløse er kriminelle?

Er man kriminel, hvis man ikke har en stat bag sig? Er man statsløs fordi man er kriminel? Er et princip om retslig status for alle et tag selvbord og bliver det udnyttet groft? Bliver det groft, at selv ikke kriminelle kan udnytte det? Bliver de kriminelle af det? Bliver de terrorister?

Retfærdigvis må man nævne, at det er Karsten Lauritzen, der siger dette, og ikke hele venstres folketingsgruppe.
Jeg tvivler på, at det er den generelle holdning!

Ingrid Uma siger:

Integrationsministeren deler ikke Venstres integrationsordførers tvivl om FN-konvention om statsløse

http://www.information.dk/telegram/259814

@Jeppe Brogård, enig:
“Er man kriminel, hvis man ikke har en stat bag sig? Er man statsløs fordi man er kriminel? Er et princip om retslig status for alle et tag selvbord og bliver det udnyttet groft? Bliver det groft, at selv ikke kriminelle kan udnytte det? Bliver de kriminelle af det? Bliver de terrorister?”

Man må tage sig til hovedet.

VKO (ja jeg smider K ind der også for de skal nok falde til patten) er godt i gang med at gøre Danmark til et land der er lige så ildeset som de værste diktaturer.

Skamløsheden breder sig! Som om det at være en elendig, kompetenceløs, forløjet, manipulerende regering ikke var nok…

Gud ved hvor meget mere der skal til, før det civile Danmark gør oprør?

Det er jo ikke FN der bestemmer hvem der får statsborgerskab. Danske politikere har ment at FN-konventionen var en god idé og har tiltrådt den. Så det er altså de danske vælgere der har bestemt at det skal være sådan. Sikkert fordi man dengang stadigt kunne erindre 2. verdenskrig.
Den har Krarup tilsyneladende glemt.

En opfølgende artikel kunne jo hedde ikke “Venstre åbner for at droppe FN-konvention”

Men “Danskerne åbner for at droppe VKO-blokken”

// Jesper

[Bruger slettet] siger:

Det borgerligr Danmark krummer tæer.

arne lund siger:

I dag stemmer DF ja til hvad som helst, når bare de kan få nogle stramninger på udlændingeområdet.
Hvis nu Team Saxo Bank blier tungen på vægtskålen, og slår pjalterne sammen med Venstre og DF - hvilke “indrømmelser” i skatten skal TSB så have for at sige ja til nye stramninger?

Hvordan kan de leve med sig selv? Fatter det ikke.

@Marianne: man tager sig til hovedet og føler at det er et slag i luften…

Venstre ser det nok som en chance for at købe nationalisternes mandater til efterlønsdrabet.

Søren Lom siger:

Diktaturet stikker sit grimme fjæs frem.

Det sikre flertal, der har GENVALGT regimet to gange hujer … i stilhed, men det skulle ikke undre mig, om det hopper på den én gang til … “vi” er nok sådan.

Skam “os”.

Det er ikke det store tab, dog vil jeg sige signalværdien er mere end uheldig.

Men Israel er et glimrende eksempel på hvor ligegyldigt FN er, måske det ligefrem ville få FN op af stolen.

Principielt er jeg enig med DF i, at det er mærkeligt, at det at være statsløs er en fribillet til at begå kriminalitet og alligevel kunne få statsborgerskab, siger han til Politiken.”

I sandhed en mærkværdig argumentation, vi her hører fra Venstres integrationsordfører.

Hvis man ikke er statsløs, så mister man jo ikke sit statsborgerskab, bare fordi man begår kriminalitet. Så konventionen sikrer alene statsløse, at de ikke er ringere stillet end det store flertal, der er født med et statsborgerskab.

Det skal man godt nok være mærkeligt skruet sammen oven i hovedet for at kunne se noget forkert eller urimeligt i.

Det urimelige og forkerte er da snarere, at man i Danmark er så ekstremt fedtet med at tildele statsborgerskab til mennesker, som er født og har levet hele deres liv her i landet.

For derfor skabes der jo en dybt urimelig situation, hvor en borgers rettigheder i ekstrem grad afhænger af, hvem hans eller hendes forældre er.

Dansk Folkeparti og Venstre kan ikke forstå, at unge mennesker i ghettoerne render rundt og ter sig åndssvagt. “De vil ikke vide af det danske samfund” siger man.

Med sagen er jo den, at dette bl.a. er en reaktion på, at de føler, at det danske samfund ikke vil vide af dem, fordi de er født af nogle “forkerte” forældre.

Det er det signal, som man sender til disse unge mennesker, ved at stille en masse krav og betingelser op for, at de kan få statsborgerskab i det land, hvor de har levet hele deres liv, og som de derfor helt naturligt opfatter som deres hjemland.

Venstre åbner for at droppe FN-konvention”. Hvor glædeligt at det sker samtidig med, at danskerne åbner for at droppe Venstre.

De ti forbandede år med VKO må aldrig glemmes. Der burde rejses en skamstøtte over den slyngelbande af politikere, som gjorde dem til Danmarks mørkeste stund i mands minde.

Thorsten Lind Abonnent siger:

Venstre ved du hvor du har
( helt i front i kampen mod menneskerettighederne ).
Pis mig i øret!! Mvh Th~~*

Jeg synes det er mærkeligt, at det at være dansk regeringspolitiker er en fribillet til at begå kriminalitet.

@ Peer Aagaard

“De ti forbandede år med VKO må aldrig glemmes. Der burde rejses en skamstøtte over den slyngelbande af politikere, som gjorde dem til Danmarks mørkeste stund i mands minde.”

Jeg støtter skam forslaget.