Nordfyns kommune bør ikke forbyde politikere at føre valgkamp til Folketinget ved at besøge børnehaver eller hilse på beboerne på et plejehjem. Forbuddet er et indgreb i ytrings- og forsamlingsfriheden.
Det siger Socialdemokraternes kommunalordfører, Rasmus Prehn.
Han kritiserer Nordfyns kommunalbestyrelse, som torsdag besluttede at forbyde folketingskandidater at besøge kommunale institutioner.
- Det er et unødigt skridt. Langt de fleste politikeres besøg skyldes faglig interesse. Det er meget sjældent, at man laver mediestunts. Jeg tvivler på, at Nordfyns Kommune har været belejret af politikere, siger Rasmus Prehn.
Forbuddet skal ifølge Nordfyns borgmester, Morten Andersen (V), hjælpe kommunens medarbejdere.
- Vi har haft flere ledere, som har stået i et dilemma og ikke vidst, hvad de skulle svare, når de blev spurgt, om en politiker måtte komme på besøg, fortæller han.
Problemet kan ifølge Rasmus Prehn løses ved at lytte til institutionens leder om, hvilke regler politikerne skal følge under besøget.
- Det er problematisk at sende et signal om, at besøg er forbudt under en valgkamp. Det er i strid med ytrings- og forsamlingsfriheden. Det er et mærkeligt forbud.
- Problemet skulle hellere løses ved at give den enkelte leder beføjelser til at udstikke retningslinjer, siger han.
/ritzau/
Kommentarer
Det er noget skidt med politikerbesøg på virksomheder og institutionenr under en valgkamp.
Arbejdspladserne og institutionsområdet bør være både religiøst og partipolitisk neutralt.
( Religiøse forkyndere og partipolitikere ligner hinanden ganske meget - når man tænker sig lidt om.)
Det er meget simpelt. Hvis en politiker gerne vil besøge en institution, skal denne da være velkommen. Men så skal alle altså have lov.
Så er det det med parti-favorisering. Det behøves ikke blive så forbandet besværligt og kompliceret.
Midt i forberedelserne til det nok vigtigste folketingsvalg i mange år er der grund til igen at se på sammenhængen mellem de politiske partiers holdninger og finansieringen af deres partipropaganda …. derudover er de fleste folketingkandidaters besøg på diverse institutioner ikke andet end symbolpolitik - det er lige så intetsigende, som da man så programmet om familien Løkke - en fremstilling som gav et billede af familien Danmark.
Siden udsendelsen, er det kommet frem, at Lars Løkke er teknisk insolvent, derudover har han en russisk aupair ansat - hende så man ikke meget til i programmet, forstår dog bedre nu, hvorfor fru Løkke, stod og bladrede i kogebogen, da hun skulle lave frikadeller/bøf eller hvad det nu var hun havde købt ind til - programmet af en almindelig familie var symbolpolitik, og det er de fleste folketingkandidatters besøg på mange institutioner også!
At Løkke er teknisk insolvent og har en russisk aupair ansat, er og bliver ligegyldigheder, altså for den rationelle vælger.
Nej, jeg synes også det er meget værre, at han har taget af vores fælles kasse og er meldt til politiet….Jan Madsen!!
Meget værre, vil jo indikere at du faktisk er uenig i at der netop er ligegyldigheder. Det er kun EB-segmentet der finder den slags historier interessante og endnu mere skræmmende relevante.
Men til det andet: På hvilken måde har han taget af kassen? Dit postulat ligger jo op til at han har taget pengene ned i egen lomme.
Jeg er absolut enig med Robert Kroll for der er ingen mulighed for dem som ikke vil med til mødet kan slippe ud—vi andre hvis vi vil til et vælgermøde tager derhinde for at deltage og hvis ikke vi vil kan vi blive hjem.
Det er faktisk en form for åndelig voldtægt at tvinge børn og ældre at skulle høre på politikere som vil gerne hjernevask dem eller via medlidenhed—nå hun er dog meget sød, hende vil jeg stemme på—kan ikke bruges når verden drejer sig om stor problemer.
Heldigvis er der nogle som nu begynder at forhindre disse besøg og jeg giver dem min fuld opbakning.
Venligst, Kenneth
Det er S der har flest styemmer i klemme i de bemekldte segmenter, - og flest solidariske blandt firmalederne i domænet iøvrigt også.
Så disse ‘politiske’ positioneringer er rene automatreaktioner.
I økonomisk teori er det bl.a. af Gerard Debreu blevet bevist, at evnen til at træffe et rationelt valg er ensbetydende med, at beslutningstageren kender sin præferencefunktion og maksimerer den - at slynge om sig med superlativer om EB-segmentet, er som, at læse kejseren uden klæder. Økonomisk videnskab handler om, hvordan et samfund, som udgøres af rationelle agenter, fungerer, og hvordan samfundet kan styres rationelt, længere er den ikke.
Jan Madsen har fuldstændig ret i, at Lars Løkkes` tekniske insolvens samt det at han har en au pair er ligegyldigheder - det er dog ligegyldigheder som er en del af den samlede pakke - og uharmonisk i forhold til den symfoni, han spiller, om at man ikke kan låne sig til velfærd. Når alt kommer til alt, er det den samlede pakke, der tegner billedet af manden bag historien ”Løkkeland”.
Guderne skal vide, at det er et befriende fremskridt, at de fleste nu om dage kan klare dagen og vejen og mere til. Men med i købet har vi desværre fået en velfærdskapitalisme, der kredser mere om selvbestemmelse end en simpel stigning i indkomst. Det relevante spørgsmål, den enkelte stiller sig selv, er: “Befinder jeg mig i en situation, hvor jeg bestemmer over min tid, min fremtid? Og kan jeg tilrettelægge min situation selv?”.
Ved at have en au pair samt fået et fordelagtigt lån, låner Lars Løkke sig til velfærd - jeg vil ikke gå så langt, som at sammenligne det med Henriette Kjærs situation tilbage i 2005, men den er ikke langt fra.
Det at være frigjort fra et skæbnehjul er gået hen og blevet det afgørende - En større del end nødvendigt af den danske befolkning er dog desværre taget som fanger, i et manglende ”rationalitetens jernbur” i form af den nuværende regerings førte politik - en regering, der alt andet lige ikke har haft vind i sejlet, når det kommer til det aktiv -og beskæftigelsesskib de søsatte i 2001.
Ligegyldigheder har også sin berettigelse som faktorer i et større puslespil, ellers vil der mangle en brik eller to, og så får vi aldrig samlet puslespillet.
Det mest skræmmende er dog, at når vi når næste valg, bliver det ikke et tilvalg af S og SF såfremt de vinder, det bliver et fravalg af den nuværende regering, og deres økonomiske politik.
Med hensyn til artiklen, har Robert og Kenneth fuldstændig fat på det rigtige.
Heldigvis er der nogle som nu begynder at forhindre disse besøg og jeg giver dem min fuld opbakning.
Hvis det er ligegyldigt om Familie Lykke har en russisk au pair, hvorfor så ikke vise hende frem? Netop forsøget på at skjule hende gør problemstillingen relevant, for så har Lars jo løget om sin familiesituation over for befolkningen. Hvilket kunne være ligegyldigt, hvis ikke han selv havde hevet familien frem i sin valgkamp.
Søren
Du har fuldstændigt ret, ligegyldigheder har også sin berettigelse i debatten med henblik på det gyldne snit - på samme måde, var det også relevant, at Karen Ellemans skraldespand blev tømt og bedømt, og indholdet udstillet for befolkningen. Resultatet var jo, at hun sagde et som politikker og handlede modsat som privatperson…
… disse to eksempler med flere viser, at der er intet gyldent over snittet når man sammenholder politikkeren og privatpersonen, og netop af denne grund, har ligegyldigheder en berettigelse i debatten, og for befolkningen generelt…!
sagt på en anden måde…
… En sjuft er en person, der altid springer over hvor gærdet er lavest og hvis lyst til at lave om på sin karakter kan ligge på et meget lille sted - at sige et som politikker og handle på en anden måde som privatperson, er at ”sjufte den”… og derfor er ligegyldigheden vigtig for at tegne et sandfærdigt billede når man formaner noget for befolkningen…