Århus
Hver nyfødt dansker koster 850.000 kroner
Selv hvis vi både arbejder mere og afskaffer efterlønnen, er det ikke nok til at rette op på danske økonomi.
Hver eneste ny dansker, der bliver født i disse år, er en underskudsforretning for Danmark på omkring 850.000 kroner i et samlet livsforløb, hvis vi opretholder de nuværende velfærdsydelser.
Flere økonomer advarer om, at situationen for dansk økonomi bliver mere og mere uholdbar, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Forskningschef Peter Stephensen fra den uafhængige økonomiske institution Dream, som står bag beregningerne om underskuddet i det offentlige, siger til avisen:
- Ikke engang, hvis man både gennemførte VK-regeringens forslag om at afskaffe efterlønnen og S-SF- planen om at arbejde 12 minutter mere om dagen, ville det være nok til at hindre det permanente underskud i det offentlige.
- Det er fuldstændig uholdbart, og det er nødvendigt med økonomiske stramninger hurtigst muligt, fortsætter han.
Også overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Det Økonomiske Råd advarer om, at vi står over for “et underskud, så langt øjet rækker”.
Han anbefaler reformer, der snarest muligt kan begrænse de offentlige udgifter, for enhver udskydelse gør tingene værre, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
/ritzau/
Kommentarer
Og hver DJØFer koster mellem 15 og 25 mio. kr.
Heri er ikke medregnet skadevirkningerne af alle deres tåbelige økonomiske teorier - eller deres monopolitiske overtagelse af faggrene de ikke har forstand på.
Det er nu 3. gang i løbet af aftenen/natten, jeg ser denne ritzau medelelse i et nyhedsmedie.
Sover alle redaktioner eller er de gået hjem?. Det er jo det rene nonsens for enkeltmand.
Selvfølgelig kan man lave et regnestykke, alt andet lige, baseret på midellevetiden (godt 81 for
kvinder og vist 77 år for mænd), og i 2011 priser. Men det er det RENE NONSENS.
Tænk på en person på 80 år, der er født i 1931. Man har næppe vidst, hvad sådan en størrelse
ville bidrage til samfundet med, endsige koste i uddanelse og ældrepleje. Det kan man da heller
ikke i dag, med mindre man er en ferm fremtidsforsker eller orakel (eventuelt fra Delfi).
Med de overskrifter meddelelsen har fremkaldt, påstås det faktisk, at man kan se 80 år ud i fremtiden. Det er ret heftigt
Bare det var mig - jeg ville købe en øde ø for alle de milliarder, jeg ville tjene på sådan en spådom.
Jeg synes det illustrer værdien af ultrakorte intervies meget godt.
Men jeg er da helt enig med Overvismanden i, at hvis vi ikke gør noget meget snart (og med
ca. 25 års forsinkelse), så ligger vi da ilde til.
Den mest simple løsning ville egentligt være, at vi hurtigst muligt fik født dobbelt så mange børn
(a 850.000 kroner i nutidsværdi) som i dag (små 60.000 børn årligt). Og så hurtigts muligt ud på arbejdsmarkedet.
Det påstås jo, at vi vil mangle arbejdskraft om føje år. Så ville vi hurtigt være over problemet,
med den såkaldte ældrebyrde, svigtende pensionsindbetalinger etc. etc etc.
så kunne vi rigtigt feste igen!
Dream-modellen er et fantastisk redskab
til at forudsige udviklingen i staten Absurdium!
Vi må staks få sat en prop i dette økonomiske uføre, et hvert barn er jo en trussel mod de riges skattelettelser.
Sådanne regnestykker sætter Egyptens syv plager i helt nyt lys.
Men det beviser jo blot at økonomerne fuldstændig har misforstået hvordan økonomien skabes i et samfund.
Quote John Kenneth Galbraith:
“Economics is extremely useful as a form of employment for economists.”
“In economics, the majority is always wrong.”
… Bring back Christen Sørensen
Og lige en til: “One of the greatest pieces of economic wisdom is to know what you do not know.”
Jamen en yderst vigtig undersøgelse, der må oprettes et point-system for at opnå tilladelse til at sætte sådan nogle underskudsforretninger til verden.
Det er jo kendt, at børn af akademiske forældre, oftere får en akademisk uddannelse, så ville nogle måske tro, at man skulle opnå point for at have en akademisk uddannelse, men nej, akademikerne har Danskerne jo allerede sikret sig at de kommer som indvandre, alle andre er jo sorteret fra, så danmark behøver ikke selv at belaste velfærssystemet med lange og kostbare uddannelser, det må give minus point.
En sund livsstil, tyder mange undersøgelser også på, at det er “arveligt”, det betyder at børn af sunde forældre, ofte vil medføre større udgifter på pensions systemet, det giver altså ligeledes minus point.
Omvendt ved man jo også, at social belastede familier, ofte medføre børn der selv vokser op og bliver socialt belasted. Det må også give minus point, ryk et trin ned af stigen.
Bliver spændende at se det kommende arbejde på at skrue et tilpas finmasket net op, der skal forhindre gud og hver mand i at formere sig, og derved udskrive regninger til staten.
Tænk, jeg troede, at markedsmekanismerne skulle regulere priser og løn, så der blev balance, men det kan man åbenbart ikke regne med.
Dette er økonomisme i sin værste form - og man kan ikke engang skride ind overfor idiotien. Hvorfor er økonomer så verdensfjerne? Hvorfor betyder det så meget for dem at postulere, at økonomi kan andet end skue bagud? Det lever andre akademiske grene fint med. Der er brug for armslængde-principper i politikken på dette område.
Har I lyst til at diskutere det scenarie, at der rent faktisk er noget om snakken? At dansk økonomi kræver mere end det som regeringen og oppositionenen tilsammen foreslår?
Det synes jef, at det vigtig i denne historie.
Jamen, Mikael Petersen, det giver ingen mening. Der er ikke nogen ‘fast pris’ på disse ting. Men det er da tydeligt, at vi ikke har råd til, at nogle borgere tjener 10-20 gange mere på deres lønarbejde end andre.
Iøvrigt drejer det sig jo så om et beløb på ca. 10.000 om året pr. mand. Det betyder ca. 1.000 kr. mere i skat om måneden i faste priser.
@Mikael - sikke noget vrøvl
Scenariet nævner jo slet ikke noget om hvilke forudsætninger der liger til grund for hans gennemsnitskalkulation.
Svarende til 1 (én) dags arbejde.
Træk så de skattelettelser tilbage!
Nyt point system:
Hvis dine forældre ikke er millionærer når du bliver født, må du flytte ud.
Demokrati = Frihed, Lighed og Broderskab
Lige som tallet 15 milliarder om året for indvandring, så er tallene i den form de er præsenteret helt og holdet ubrugelige.
Hvad koster hvad, hvem koster hvad, hvor ligger den store del af udgiften, hvor ligger de små beløb.
Et menneske koster 850.000 kr i sit liv, åbenbart ud over hvad man forventer at vedkommende indbringer i skatter og afgifter, ja og hvad så, hvilke skruer kan man med nogen effiktivitet skrue på, hvilke skruer vil det ikke nytte at skrue på.
Der må nogle detaljer med i undersøgelsen, før man kan bruge den til andet end at sidde og under sig over hvad man skal med tallet.
En produktions arbejder, indbrínger jo ikke kun sin skat til staten, den værdi den vare han produksere har han jo også del i, sælges den i DK, er der moms på hans arbejde, dette gælder jo for den sags skyld ikke kun produktions medarbejderen, men stort set alle arbejdere. Hvor langt ned i indtægten er de gået, kan man regne med tallene. Som sagt, ret intetsigende i den form det er blevet præsenteret her.
For en eller to uger side, vise de en lige så intetsigende undersøgelse, indvandring koster danmark 15 milliarder om året.
Nedenstående kan ses, hvad der sker, når et højst estimeret finansminster - og økonom - bliver afbrudt i vigige valutaforhandlinger i IMF (Washington), for at redde de brændende kastanier ud af ilden for en sygdomsramt
skatteminster. http://www.youtube.com/watch?v=bCcNncDYxIQ&annotat…
Heldigvis har vi en middelmådig bogholder med en noget forældet juraeksamen som finansminister.
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Det Økonomiske Råd advarer om, at vi står over for “et underskud, så langt øjet rækker”.
Han anbefaler reformer, der snarest muligt kan begrænse de offentlige udgifter.
Ja, ja. Når man sidder ved flæsket, er det naturligt at ‘glemme’ indtægtssiden, for højere skatter vil påvirke en selv.
Peter Hansen og Leif Mønniche
Enig i, at vi ikke aner noget om tallet. Det jeg synes er interessant er: Hvad nu hvis de har ret og at summen af VK og SSF økonomiske stramninger ikke er nok til at få orden i eget hus (på langt sigt), hvad gør vi så.
Altså tilbage til debatten om revision af velfærdsydelser eller ændringer i skatesystemet eller …
Enig med Mogens Holst. Sætningen:
“Hver eneste ny dansker, der bliver født i disse år, er en underskudsforretning for Danmark på omkring 850.000 kroner i et samlet livsforløb, hvis vi opretholder de nuværende velfærdsydelser.”
mangler jo den helt nødvendige tilføjelse:
…… og det nuværende skatteniveau og det nuværende antal arbejdstimer og den nuværende produktivitet.
850.000 lyder som et voldsomt beløb, men det svarer trods alt til under 1.000 kroner om måneden for hver borger i Danmark, og der er flere andre håndtag end netop velfærdsydelserne, som man kan vælge at skrue på.
Dette indspark til debatten fra DREAM-teamets side er og bliver derfor langt mere politisk end økonomisk.
Ikke at det er decideret forkert, at der er et langsigtet holdbarhedsproblem i den danske økonomi, men de løsninger, som DREAM anviser, er alene begrundet i politiske overvejelser og ikke økonomiske.
I øvrigt kan det også godt undre noget, at man så sent som i 2006 indgik et bredt forlig i Folketinget om bl.a. pension og efterløn, som ifølge de økonomiske eksperter løste det langsigtede holdbarhedsproblem.
Men nu bare 5 år efter er der altså i følge DREAM´s beregninger et strukturelt underskud på statsfinanserne, som ved en hurtig udregning må være på mere end 50 milliarder om året.
Godt nok har regeringen siden 2006 gennemført lidt ufinansierede skattelettelser, men hvad er det lige, der i øvrigt er sket i mellemtiden, som fik resten af de 50 milliarder til at forsvinde?
Om ikke andet så siger det vist noget om, hvor stor en usikkerhed, der er på sådanne beregninger.
I virkeligheden er usikkerheden vel så stor, at det er en smule meningsløst at fokusere så meget og så ensidigt på det helt lange sigt.
Her og nu ved vi, at der vil komme flere penge i statskassen, hvis vi kan øge væksten og beskæftigelsen. Så måske var det, der var mest brug for lige nu, en samlet vækstpakke, hvad den så end skal bestå af.
Lars Kyhnau Hansen
Hvis jeg havde kunnet så havde dit indlæg fået en anbefaling. Den er hermed givet.
Derudover kan jeg ikke lade være med at studse over betegnelsen den uafhængige økonomiske institution Dream. Til anbefaling gå ind på www.dreammnodel.dk Her ses at bestyrelses medlemmerne er udpeget af flere ministerier. Ligeledes ses fx, at Torben Andersen regeringens udpegede formand for Velfærdskommissionen lige er udtrådt som bestyrelses medlem i den såkaldte uafhængige økonomiske institution Dream. Osv…………..
Når nu samfundsmodellen i Danmark er baseret på, at gratis er noget andre betaler, ja så er det jo skruen uden ende. Og I kan slå jer i tøjret så meget i vil, men faktum er det, at vi arbejder mindre og kræver mere.
Jeg er dog mest imponeret over, at det stort set kun er skatteskruen folk vil dreje på. Så kom dog med andre modeller end skat! Nuvel, skat kan være en måde at hente penge på, og 12 min om dagen, som mange på venstrefløjen har slugt råt, er en anden. Men mit yndlingscitat er dog fortsat Morten Bødskovs på TV2 News for ca. 1 1/2 år siden, hvor han på spørgsmålet fra en journalist om at håndværkere nu også betaler topskat, svarede:
“Nu var topskatten jo aldrig tænkt som en måde at ramme hårdtarbejdende mennesker”.
Nej, det er jo klart, for mennesker, der tjener mere 389.900 kr. (Niveau for indtræden i topskat i 2011) om året er nogle asociale røvhuller som ikke laver en skid og tjener kassen ved at udnytte de svage i samfundet … eller har jeg misforstået noget! Mange af de mennesker, som tjener mange penge, har vel også skabt deres velstand ved hårdt arbejde !?
At gøre et menneskes liv op i kroner og ører er en forbrydelse mod menneskeheden.
Det er den sikre vej til et umenneskeligt samfund, hvor syndebukkene bliver sat i den offentlige gabestok.
Forøvrigt.. skatten ned på arbejde. OP på ejendom!
Meget bekymrende overskrift - hvis det forholdt sig således at økonomi var en videnskab - hvilket heldigvis ikke er tilfældet.
Så bare dream on - med jeres “Dream-model”.
Så er DREAM-drengene igang igen.
Dream on :)
Ville enlig ha skrevet en nuanceret kommentar om artiklen, men jeg kan se at man skal være økonomisk mongol for at kommentere her.
Undskyld mig, men er der andre, der kan se problemet i udsagnet…
.”…den uafhængige økonomiske institution Dream…”
Uafhængige? Jeg græmmes.
Martin Widlund
Det var ærgerligt da det lyder spændende med en nuanceret kommentar.
PS: mener du , at spørgsmål om en regeringsnedsat økonomisk institution kan kaldes uafhængig samt at økonomerne ,der er tilknyttet, er ligevægtsøkonomer er forkastelige.
Er der slet ingen, der vil forholde sig til det scenarie, at de rent faktisk har ret?
Det er ikke nok, som fx Dorte Sørensen, at forsøge, at så tvivl om modelfolkets politiske uafhængig eller at hævde, at det er umoralsk at opgøre menneskers værdi i kroner og øre - læs tallet som, at gennemsnitsdansker modtager velfærdsydelser for ca. 1.000 kr. mere om måneden end, der er penge til. Det er jo bare en måde at anskueliggøre ubalancen på.
Det kan godt være, at de hælder til den ene side af Folketinget, men de siger jo, at der skal mere til end hvad både regering og opposition tilsammen foreslår - altså at ingen af de to sider har en løsning, der er langtidsholdbar.
@mikael petersen:
Det er ikke så svært - svaret er “DIY”, men det skal man nok være “økonomisk mongol” for at forstå.
Mikael Petersen
Det er vel væsentligt om de beregninger der kommer på bordet kan holde og hvorfor de netop fremkommer nu osv.
Den med at samfundet skulle bruge 1000 kr. mere per indbygger per måned end vi få ind .må vel debatteres om en sådan dommedags trussel holder vand. Ligeledes må der vel stilles spørgsmålstegn ved om løsningen er afskaffelsen af vor velfærdsstat .I min optik kan opgivelsen af al den styring og kontrol osv. som OVK har indført give meget mere end afskaffelsen af efterlønnen. Husk vores velfærdsgoder trækker erhverv til Danmark .Er det så ikke dumt at save den gren over som vi sidder på.
Mikael Pedersen:
Jeg ville gerne forholde mig til det, men det kræver at jeg ved på hvilke forudsætninger de bygger tallene.
Det er jo nemt nok at råbe op med pensions alderen, men er det der pengene forsvinder hen.
Ned med SUen, men vil det hjælpe samfundet, når de unge opgiver uddannelsen.
Uden konkret at kunne se hvordan de kommer frem til tallene, så er det da svært at forholde sig til dem. Med mindre man selvfølgelig vil gå i regeringens fodspor, og foreslå og i regeringens tilfælde lave love, der er ret lidt gennemtænkt. Det kan selvfølgelig være derfor, at der fremsættes sådan tal, for at give regeringen mandat til at vedtage love, med henvisning til et tal, som ingen egentligt har noget overblik over hvad betyder.
Mikael Pedersen: Forhold dig til, at de rigeste i dette land har fået kæmpe skattelettelser…som de strengt taget ikke havde brug for.
Og forhold dig til, at Skat har skåret medarbejderstaben ned med det halve siden 2003 med skatteundragelser i milliardklassen til følge.
Højrefløjen her kan jo lige så godt tone rent flag istedet for at luske det ind ad bagdøren:
De vil en skrabet velfærd!!
De vil have en større, fattigere underklasse
De vil have lønnen sat ned for arbejderne og sat op for direktørerne !
Så Ton Dog Rent Flag!!
Sagen er, at der er tale om meget få penge! De bør med lethed kunne opsluges af den øvrige fremgang. Men iøvrigt handler det jo om prissættelsen af det offentliges ydelser, som ikke er en given ting.
Når danske arbejdere iøvrigt er så højt lønnede, som arbejdsgiverne mener, må det vel være en rimelig løn for dem også? Eller?
Mikael Petersen siger:
Er der slet ingen, der vil forholde sig til det scenarie, at de rent faktisk har ret?
—
Ja, men det er sikkert rigtigt nok, at der ikke er balance mellem indtægter og udgifter. Hvor der er uenighed er, om man rent umiddelbart kan kan accepetere overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen konklusion, at den eneste mulighed er at at begrænse de offentlige udgifter.
Deltagerne i debatten påpeger bl.a., at man kan hæve beskæftigelsen, hæve effectiviteten, omlægge beskatningsgrundlaget og andre ting.
Dertil kommer, at dream-teamets objektivitet kan drages i tvivl, men efter min mening er det alt for ukritisk bare at godtage konklusionen.
Hvis vismænd skal være vise, må de også forstå deres egen begrænsninger og undlade at udtrykke sig så kategorisk.
@Mikael
“revision af velfærdsydelser eller ændringer i skatesystemet” - “et scenarie, at de rent faktisk har ret” - “…en løsning, der er langtidsholdbar”
Det er på en måde meget gode pointer du påpeger, Men tidshorisonten, de strukturelle usikkerheder i omgivelserne, den teknologiake uforudsigelighed og klimaforholdene betyder at det ikke giver mening at gøre sig tanker og bruge tid på fiktive problemstillinger. At også overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Det Økonomiske Råd advarer om, at vi står over for “et underskud, så langt øjet rækker behøver ikke at gøre os nervøse nu. Der skal såmænd nok komme løsninger på bordet hvis lokumet skulle gå hen og brænde.
Tja, man kan jo starte med at fjerne skattelettelserne for de rigeste og beskatte dem endnu mere.
Derefter kan man beskatte alle de multinationale (e.x. McDonalds, Google, Nestle osv. ) der betaler nul-skat eller næsten nul-skat da de hiver hele overskuddet til udlandet.
Jeg indrømmer gerne at økonomi ikke er min stærke side. Hverken når det gælder privatøkonomi ekker den statslige.
Alligevel er der noget, der undrer mig ved disse tal som de dygtige regnedrenge her frem kommer med.
Hvis hver dansker (jeg går ud fra at der her er tale om danske statsborgere?) er en underrskudsforretning på kr. 850.000,- og hvis udgifterne for indvandring af et par hundrede tusinde mennesker fra ikke-vestlige lande (kender ikke det eksakte tal; det er formentlig højere?) koster kr. 16.000000000,- så må det vel være på tide at forbyde danskerne at få børn og udelukkende basere fremtiden på indvandring?
En indvandrer er tilsyneladende kun under en tiendedel så kostbar som en dansker?
Jeg ser ingen grund til at forholde mig til, at regeringens økonomer “rent faktisk har ret”. Lige så vel som jeg sjældent orker at diskutere med Jehovas Vidner, der kun vil gå i dialog ud fra lignende præmisser.
I stedet er der grund til at pille i, at Økonomiministeriets Dream-model er valgt som fælles orakel for vor tid. Uanset hvilken fløj, der sidder på (af)magten, vil deres regnestykker for samfundsøkonomien bliver tjekket af denne maskine. Og så er det åbenbart nærmest landsskadeligt at forholde sig til, at maskinen er ideologisk programmeret med en liberalistisk grundholdning.
Fx har maskinen svært ved at forstå, at forældres og venners pasning af børn og hinanden har værdi. Og at det betyder voldsomt meget, om samfundet giver plads til at folk tager sig af hinanden, eller at alt institutionaliseres og beregnes. Fx prisen for en hjemmehjælper til folk, der før fik behov opfyldt af et venligt postbud. Eller de helsebringende virkninger af en skov som nabo, kontra indtægten fra et shoppingcenter samme sted.
Så det grundlæggende problem er, at tallene fra orakel-maskinen dikterer vores hverdag, hvad enten vi tror på den eller ej…
Varmeregningen i min familie er også en underskudsforretning i kroner og øre. Logisk er det, at alternativet ikke er at slukke for varmen, men måske kan man gøre sig mere bevidst om udgiften og agere, alene ved at gøre sig bevidst om udgiften. F.eks. ved at tage en trøje på eller isolere boligen bedre.
Som Esben Lykke ovenfor anfører, så er det at “gøre et menneskes liv op i kroner og ører er en forbrydelse mod menneskeheden” jo både rigtigt og smukt, men det er dog en dél af virkeligheden for de fleste af vores alles nære liv - og dermed også for samfundet som helhed. Og vi kan ikke se bort fra den virkelighed.
Derfor er der principielt intet forkert i at fremføre, at børnefødsler i vores samfund vitterlig kan tænkes at være en “underskudsforretning” - uanset hvor ubehagelig anvendelsen af denne etiket end er. (Jeg ville dog foretrække at kalde det for en økonomisk omkostning.)
På samme vis kan det vel heller ikke være forkert at dokumentere, at indvandrere fra mindre udviklede lande og deres efterkommere koster statskassen godt 15 milliarder kroner om året - naturligvis forudsat, at beregningerne er rigtige? For måske kunne en del af de mange milliarder have reddet livet for 50 gange så mange mennesker i nærområderne.
Der er ligeledes heller intet forkert i at påpege, at boligejerne har fået skattelettelser for 47,1 milliarder kroner, siden VK-regeringen indførte skattestop i 2001. Og at man for de penge nemt kunne have renoveret alle de nedslidte skoler og lavet sunde og gode skolemadsløsninger.
- eller at de to største aktører på det danske marked for futurekontrakter, Saxo Bank og Jyske Bank formidler fødevarefutures for mere end 50 milliarder kroner om året, og i Saxo Bank erkender man, at handlen kan ramme den fattigste del af verden. Eksempelvis er prisen på hvede og ris er eksploderet, hvilket betyder, at millioner af mennesker i lande som Mozambique, Afghanistan og Bangladesh sulter.
- eller at 22 multinationale virksomheder med en samlet omsætning på over 50 milliarder kroner sidste år ikke betalte én krone i skat i Danmark, og at skatteministeren sammen med Dansk Industri ikke agter at gøre noget ved multinasserne.
Og når den ofte citerede Velfærdsrapport dokumenterer, at kvinder og mænd i det danske samfund samlet set er en underskudsforretning på 1,6 kr. mill. per næse, så må vi altså også forholde os til det.
Alt sammen er det udtryk for prioriteringer i vores samfund; nogle er rimelige, andre urimelige, og en del er nødvendige og er slet ikke til diskussion.
Jeg kan sagtens se, at regnestykket, som Ritzau her i telegrammet citeres for, meget vel kan være helt korrekt, ja, jeg finder det faktisk ret logisk, når vi taler om kroner og øre spørgsmål. Og når vi taler om samfundsøkonomien, er det jo ikke alternativer at afskaffe børnefødsler eller forbyde kvinder, blot fordi de er dyre i drift. Og det har jeg det fint med.
Men at gøre sig bevidst om størrelsen af udgiftsposterne i ens økonomi er nu engang grundlaget for at kunne se tilstrækkeligt langt fremad og planlægge sit liv, samt at få en god anledning til at vurdere, om man prioriterer rigtigt eller skal lave justeringer. Og det gælder også for samfundsøkonomien.
Vi kan lide det eller ikke, men i den samfundsmodel, som trods alt ser ud til at være den eneste fungerende i den virkelige verden, så er økonomien en væsentligt bestemmende faktor for graden af vores bevægelsesfrihed. Og derfor må vi forholde os til den, i stedet for bare at fordømme budbringerne eller dem, der tør stille spørgsmål.
Jeg læste forleden, at man fortsat i mange boliger i Moskva bare åbner for vinduerne, når man får det for varmt - også om vinteren. For den enkelte bruger mangler simpelthen muligheden at kunne justere på radiatorerne; det gør man centralt.
Det drejer sig altså ikke om at forbyde spørgsmål. Således heller ikke spørgsmålet om vi mon er ved at blive så hellige, at vi i forbindelse med vores samfundsmodel udsteder fatwaer mod alle kritikere.
Nu er det de nyfødte der skal stå for skud og ikke længere efterlønsmodtagerne.
Hvornår bliver det regeringen og dens parlamentariske flertal der bliver ansvarliggjort for undeskuddet på statsfinanserne.
Det er da ikke de nyfødte der har vedtager de politisk økonomiske dispositioner i folketinget de sidste mange år og som har foranlediget det store underskud.
Nu må Information og alle de andre medier i Danmark til at tage sig sammen og give befolkningen det svar den hele tiden sukker efter.
Nemlig hvad det er for politisk økonomiske dispositioner der er blevet vedtaget i folketinget og som har skabt det store underskud.
Kom ud af startklodserne Information og giv befolkningen svaret som den ønsker at få.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
Højgårdsvej 7
5762 Vester Skerninge
www.hjertensfryd.dk
Jeg bakker op om Lars Kristensens ønske.
Noget helt andet er: hvorledes skulle dette underskud fremkomme?
Allerførst syntes jeg, at det er ærgerligt at læse alle de indlæg, der uden videre skyder undersøgelsen i sænk, og slet ikke vil forholde sig til det bekymrende i den. Uanset om man tror på økonomer eller ej og uanset om tror på statistik eller ej, så er ingen vel i tvivl om, at vi lever længere, og der fødes færre.
Om Dream er uafhængig eller ej ved jeg ikke, men jeg hører til den personkreds, der mener, at det er nødvendigt, at vi lytter til de økonomiske vismænd, der i forskellig rapporter alle har peget på, hvilke udfordringer Danmark har. En af udfordringerne er den demografiske udvikling, som vi må forholde os til. Løsningen er ikke bare at kræve mere skat ind. Vi lever i en globaliseret verden, og de unge mennesker der uddanner sig i dag er ikke skræmte ved tanken om at flytte til udlandet, og hvis de føler, at deres eneste mission i fremtiden bliver at slave for staten, for at kunne forsørge mennesker, der rent faktisk kan forsørge sig selv, risikerer vi, at de flytter til udlandet.
Det er derfor bydende nødvendigt, at vi tør diskutere, hvad der skal til for at Danmark ikke ender med at blive “Udkantseuropa” eller for den sags skyld en feriekoloni i Kina.
Den demografiske udfordring betyder, at vi i 2020 kan forvente at have ca. 2 mio folkepensionister, og hvis det er som nu, ca 0,9 mio i den arbejdsdygtige alder på overførselsinkomter og endelige 0,9 mio ansat i den offentlige sektor. Man kan selvfølgelig håbe på, at 0,9 mio på overførselsindkomst bliver mindre. Uanset hvad, så er det en udfordring som vi, uanset politisk tilhørsforhold, bliver nødt til at forholde os til, og uanset om man mener, at det er regeringens skyld. Man behøver ikke være økonomon for at regne ud, at det ikke hænger sammen - vi bliver nødt til at gøre noget. Svaret er ikke at blive ved med kræve mere ind i skat. En undersøgelse fra Detektor på P1 viste, at hvis 1 af de 100 rigeste i Danmark flyttede, ville manglende skatteindtægter fra pågældende svare til skatteindtægterne fra 240 politibetjente eller 240 metalarbejdere.
Hvis ikke vi forholder os til globaliseringen og den demografiske udvikling og i tide indretter os ud fra devisen om, at hvis man kan selv, så skal man selv, så ender det med at vi sender en gigantisk regning ind i børneværelset, hvilket jeg finder vil være dybt usolidarisk. Uanset hvor smerteligt vi syntes det er at skulle “retænke” velfærdsstaten, så er det nødvendigt af hensyn til vores børn, og af hensyn til de svageste i samfundet - også selvom det indebærer, at vi skal arbejde længere, og selvom de indebærer, at efterlønnen afskaffes.
Helle Hansen, tror du, at de teknologiske forhold i 2020 vil være lig dem, vi har i dag? Det gør jeg ikke.
Helt rigtigt set Niels Østergård, MEN i øvrigt det er vist ikke Whitta-Jacobsen, der har udtalt sig så kategorisk. Det er vist en for mig ukendt økonom fra Dreamteamet, der har ladet sig udnytte - eller er citeret uden sammenhæng, og SÅ har Ritzau
lavet et par korte lyninterview, som bliver spist råt af samtlige medier. Mons tro ikke det er sådan, det hænger sammen?
PS: Jeg bryder mig heller ikke om, at der laves pointsystemer og sættes en PRIS på menneskeliv. I min naive optik er alle mennesker lige for Herren (jeg er nærmest ateist).
Og så er jeg også enig med Lars Kristensen. Hvordan kan man (LLK) for godt eet år siden sige, at vi kan blive verdens bedste i så og så henseendei 2020 :-) - og så eet år senere være vendt 180 grader. Det er uterlig omgang med sandheden.
Gad vide hvad et folketingsmedlem fra VKO koster? Det er da ikke sikkert vi har råd til dem :)
Helle Hansens påstand om “2 mio folkepensionister” er ukorrekt.
Det reelle antal folkepensionister er omkring 8-900.000.
Måske mener hun - med de “2 mio” - det samlede antal overførselsindkomstmodtagere - men i så fald burde det rettes.
De “store årgange” 1940-50 er 10-20.000 større end de omkringliggende - men påstanden om “længere levetid” holder kun i begrænset grad i de mindst priviligerede klasser.
I årgangene 1940-50 er 20-25 % allerede døde.
Højindkomstmodtagernes private pensioner i forsikringsselskaber og pensionskasser belaster imidlertid også statsbudgettet, fordi de indbetales med skattefradragsret.
Antallene af personer på overførselsindkomster reflekterer, at der er færre ansatte i den materielle produktion.
Denne vareproduktion skal omfordeles - på en eller anden måde - og pengene hertil vil altid fremgå et eller andet sted i budgettet.
@Karsten Olesen: Tak. 2 mio på overførselsinkomst i 2020.