Danske og udenlandske elitesoldater kan måske blive sendt ind på Somalias kyst for at angribe pirater.
Ifølge udenrigsminister Lene Espersen (K) har Nato formentlig allerede i dag et mandat, der giver mulighed for operationer på land, og det kan der være fornuft i at udnytte:
- Det er grundlæggende et problem, hvis piraterne har helle, bare de sejler ind til land. Jeg tror, Natos mandat er stærkt nok til nålestiksoperationer på land, man skal bare beslutte sig politisk i Nato for, om det er det, man vil, siger Lene Espersen.
Udmeldingen kommer, efter Venstre i et udspil til den kommende nationale piratstrategi foreslår et antipiratkorps i Nato-regi, som blandt andet skal kunne befri gidsler. Et forslag, som får opbakning fra Dansk Folkeparti:
- Pirateriet er blevet mere råt og brutalt, og derfor trænger vi til en jernnæve, der kan slå ned på piraterne, siger forsvarsordfører Ib Poulsen (DF) til Jyllands-Posten.
Dansk Folkeparti er også parate til at lade Nato forsøge sig med egentlige befrielsesaktioner. Det kunne måske hjælpe en dansk familie fra Kalundborg og deres to gaster, som lige nu er gidsler i Somalia.
Erfaringerne viser dog, at det kan være risikabelt gidslerne, hvis internationale soldater griber ind med våbenmagt. Derfor maner Lene Espersen til varsomhed, før hun vil åbne for befrielsesaktioner.
- Det skal gennemtænkes grundigt og diskuteres i Natokredsen, for desværre bliver mange gidsler dræbt under befrielsesaktioner, siger Lene Espersen.
Socialdemokraterne siger dog blankt nej.
- Det er en misforståelse at tror, at vi skal i land i Somalia med et par raske svende, som befri gidsler. Det kan godt være, det kan lade sig gøre på film, men det kan ikke lade sig gøre i virkeligheden, siger John Dyrby Paulsen.
Danmark har i forvejen krigsskibet Esbern Snare i Adenbugten ud for Somalias Kyst som led i Natos antipiratoperation.
/ritzau/
Kommentarer
Lene Espersen aner faktisk ikke, hvad hun snakker om og det er ret imponerende i betragtning af hendes anciennitet og adgang til kvalificeret rådgivning.
Ret enestående faktisk.
Jo Rasmus, men det fatter det store flertal af vælgerskaren ikke … hun samler ganske sikker vælgere med hendes svagt begavede udtalelser, som jo nok taler til et vist publikum. Det samme publikum, som DF taler til.
Er vi parat til Pax Danimacia? Og er vikarlars eller fiskerlene som skal bære laurbærene?
Hvis ellers man kan tage overskriften for pålydende, giver jeg da gerne et bidrag til en enkeltbillet.
Men hun udtaler sig som Udenrigsminister, med en aktuel gidselsituation på hånden, og ikke som desperat fiskende partiformand.
Og udtalelser som disse er bestemt ikke gavnlige i den aktuelle gidselsituation, for hvis piraterne er iskolde nok, optrapper de tilsvarende, og det er ikke med ord og tomme løfter - men måske med en kniv.
@Rasmus,
Fuldständigt enig! Maaske det er et udtryk for fortvivelse i Udenrigsministeriet?
Men det maa da varme i embedsmändenes hjerter, at DF er med paa hvad som helst. (Jeg antager at Lene har diskuteret problemet i sit ministerum)