Der er fortsat tavshed omkring de danske piloter på Sicilien. Forsvaret vil ikke bekræfte om de danske kampfly er sendt i luften.
Det er forventet, at de søndag går på vingerne i de F-16-kampfly, som Danmark har stillet til rådighed i den internationale militære aktions mod Libyens præsident Muammar Gaddafi.
Men kommunikationsmedarbejder i Flyvertaktisk Kommando Lars Skjoldan, der befinder sig på den italienske base, vil hverken be- eller afkræfte rygterne om, at de danske fly er på vingerne.
- Jeg vil ikke bekræfte, om de danske piloter er sendt mod Libyen, siger Lars Skjoldan.
Danmark har sendt i alt seks F-16-kampfly til den italienske Naval Air Station Sigonella på Sicilien. Og ifølge DR’s og TV2’s journalister på stedet er tre til fire F-16-fly lettet fra basen.
Det er dog endnu ikke bekræftet, om der er tale om de danske fly.
- Jeg kan ikke fortælle, om der er andre nationer, der har F-16-fly på basen, hvor vi er gæster, siger kommunikationsmedarbejderen.
De seks fly, 132 flyversoldater og en mængde gods ankom lørdag til basen, der ligger Siciliens sydlige spids. Det er en italiensk flådebase med permanent amerikansk tilstedeværelse.
Den internationale militær aktion går under navnet Odyssey Dawn. Og ud over dansk deltagelse, er der både amerikanske, britiske og franske fly og skibe involverede i aktionen.
/ritzau/
Kommentarer
Det østsjællandske dagblad BT bringer ellers et billede af lettende dansk fly på Sicilien:
http://www.bt.dk/udland/her-letter-de-danske-f-16-fly
Jo jo, men det siger jo ikke at det er på vej på bombetogt, så bekræftet er det vel ikke..
Nej, nej - som bladet skriver, så er det ” … almindelig praksis, at der ikke kommer udtalelser om missioner, før efter de er udført.”
Det er godt der nu sker noget med henblik på at ryge en diktator ud. Men det er dog interessant at medierne, især de elektroniske, mest er interesseret i om de 4 danske fly nu også er gået på vingerne. Denne her krig er da ikke en landskamp mellem Danmark og Lybien, men faktisk det internationale samfund, der reagerer - og det skulle det have gjort meget før, for nu er det måske for sent at undgå alt det frygtelige, der netop skulle undgås, nemlig at civilbefolkningen bliver inddraget som ofre.
Libyen og ikke lybien. Beklager.
Danske fly måske på vej i kamp - valgkamp.