København
Thorning og Søvndal fjerner skattelettelser
S og SF vil aflyste de lettelser i topskatten, som regeringen har lovet i 2014. De Radikale er lodret imod.
Hvis Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal vinder næste valg og overtager regeringsmagten, vil de inddrage de lettelser i topskatten, som danskerne ellers er blevet stillet i udsigt fra 2014.
Det fastslår de to partiledere, der nu for første gang løfter noget af sløret for, hvordan de vil få deres økonomiske plan til at hænge sammen, skriver Politiken.
- Vi arbejder frem mod 2020 med et meget stramt budget, og i den situation er der ganske enkelt ikke råd til, at vi gennemfører de skattelettelser.
- Det er ikke rimeligt, at når man har meget stram udgiftsstyring af den offentlige sektor, for det bliver der også med vores plan, at man så samtidig giver skattelettelser, siger Helle Thorning Schmidt til Politiken,
SF’s formand, Villy Søvndal, er enig.
- Vi har brug for pengene i vores plan for at sikre, at vi har råd til velfærden og for at rulle de massive nedskæringer tilbage, som regeringen er i gang med på velfærdsområdet, siger han til Politiken.
Med beslutningen skaffer S og SF sig 1,7 milliarder kroner. Til gengæld må de 685.000 danskere, der i dag betaler topskat, vinke farvel til den skattelettelse, de blev stillet i udsigt, da Folketinget i 2009 vedtog “Forårspakke 2.0”.
Både regeringen og de radikale har længe efterlyst et svar på, hvordan S og SF har tænkt sig at få de offentlige finanser til at hænge sammen.
Men De Radikale afviser blankt, at det kan ske gennem højere topskat. Og partiet er ikke med på at droppe de bebudede skattelettelser.
- Hvis folk skal arbejde mere, er det ikke rigtigt at udskyde lempelser i indkomstskatten, siger finansordfører Morten Østergaard (R) til Politiken.
/ritzau/
Kommentarer
Det første S-SF udspil sidder lige i øjet pa VKO.
Det må simpelthen også vare andre end de svage i samfundet, der skal betale for opretningen af VKOs økonomiske tiårige sløseri!
Er der nogen, der kan dokumentere at topskattebetalerne arbejder mere nu efter deres forgyldning det seneste tiår?
Topskattebetalerne drives ikke af hvad de har efter skat. De drives af gode og interessante arbejdsopgaver.
Det eneste, der er sket ved det seneste tiårs stigning i pengemængden er at DK har fået europas højeste priser på varer og en boligboble. Hurraa for det.
Vil RV s forslag om at genindfører den 1 pct. som skattegrundlag, som boligskatten var før Fog Rasmussen indførte sit statiske skattestop – der snart kun gælder for boligskatten – der i dag er boligskattegrundlag på omk. 0,6 pct. Hvis det igen blev sat op til 1 pct. så ville statskassen få omk. 17 mia. kr. mere i kassen i 2020. ( Kilde: P1-morgen)
Mht. topskattens betydning om folk arbejder mere ol. er netop fugle på taget, som OVK ellers benytter som argument over for S og SFs plan.
Folk arbejder det, der skal til, for at løse opgaverne - forhåbentlig, og sådan er det bedst. Bare de så også får et rimeligt udkomme, og at tilstrækkeligt mange penge går i kassen til at kompensere dem, der har behov, fordi de ikke kan eller ikke bliver bedt, er alt godt.
Økonomer har klart støttet en lettelse i topskatten, som blev vedtaget dengang vi manglede arbejdskraft. Det er et anerkendt middel til at skaffe flere hænder i arbejde. At oppositionen slynger poplistiske udsagn ud i den forbindelse om at “hjælpe sine venner” er ganske forudsigeligt og bider ikke på mig. De undlader behændigt at tage stilling til den manglende arbejdskraft (på det tidspunkt).
Nu mangler vi ikke hænder p.t., hvorfor skattelettelserne godt kan holdes tilbage. Det er dog forudsagt, at vi om nogle år vil mangle hænder igen, og så ser vi spændt på S og SF i håbet om DENNE gang at få noget klart og brugbart ud i æteren. Indtil videre er det kun blevet til noget løs snak og varm luft og ingen samlet holdbar plan.
@Tommy
Hvor er evidensen?
Hvis jeg fik flere penge i hånden fordi jeg fik skattelettelser, hvorfpor skulle jeg da arbejde endnu mere?
Jeg motiveres i mit arbejde af helt andre grunde end hvor meget jeg skal betale i skat.
Det tror jeg egentlig gælder langt de fleste.
@ Brian Jensen
Pengemængden er ikke steget pga. skatteomlægningerne (som i øvrigt i 2004 var inden for det finansielle råderum, mens ændringerne i 2007 og 2009 er fuldt finansierede).
Pengemængden er derimod steget fordi omsætteligheden af særligt 1.000 kr. sedlerne har været usædvanlig lav. Det mønster ser man typisk i lande med en høj grad af sort økonomi / sort arbejde. Det sorte arbejde hænger direkte sammen med skattetrykket.
Pengemængden er således steget pga. et for højt skattetryk og ikke fordi man har lempet skatten for lav- og mellemindkomstgrupperne.
Hvad angår sammenhængen mellem skat og tilgangen til arbejdsmarkedet, så vil jeg give dig et konkret eksempel fra min egen familie.
Et familiemedlem er stillet en marginal lønforhøjelse i udsigt og efter skat er den reelt ikke mærkbar. Omvendt kan hun vælge at gå ned i tid uden at gå ned i løn. Den sidste løsning er skattefri, udhuler statens indtægtsgrundlag og begrænser udbudet af arbejdskraft.
Du behøver ikke være i tvivl: Høj skat begrænser udbuddet af arbejdskraft. Det er et faktum.
Brian Jensen,
hvor er evidensen for dit udsagn?
Skat handler jo i den grad også om værdier og hvad man synes er fair. Det kan ikke altid måles eller vejes.
Du må gerne finde bare én økonom, der ikke mener, at der er en sammenhæng mellem skattetryk og arbejdsmotivation. Hvad der adskiller økonomerne er, hvor stor en betydning og effekt det har.
Morten Fruergaard
De første skattelettelser blev finansieret ved at indfryse den tvungne 1 pct. . arbejdsmarkedets pension fra SR-regeringens Pinsepakke, der skulle forhindre en overopvarmning. Resten af skattelettelsen stammer fra SR-regeringens pinsepakke det undlod Fogh Rasmussen og medierne elegant at fortælle kun Jelved forsøgte det, men hun blev overhørt..
De seneste skattelettelser er først fuldt finansieret i 2019 og er der med i vort nuværende underskud.
Argumentet om at en lempelse af topskatten skulle få folk til arbejde mere er direkte tåbelig.
I virkeligheden kommer folk til at arbejde mindre, idet der jo skal færre timer til at tjene det samme.
Karen og Morten
Den eneste evidens jeg har er mit eget eksempel. Jeg drives af interessante arbejdsopgaver, ansvar, tillid, respekt, løn osv.
Jeg tror de fleste har det på den måde. Min arbejdsglæde og effektivitet øges eller mindskes ikke af skatteprocenten.
Der er jo masser af folk, der vil få masser af penge ekstra i hånden hvis man fjerner topskatten. Der er ikke meget, der taler for at folk så generelt vil arbejde endnu mere for at tjene endnu flere penge.
Det eneste, der sker er at forbrugerpriserne stiger endnu mere, som de gjorde i 0’erne da der var mange penge (ikke sedler) i systemet.
Vi har ikke skatter, fordi der skal være en eller anden fair-faktor. Det handler om at finansiere det samfund som flertallet har bestemt. Skatten skal hverken være højere eller mindre end nødvendigt.
Det er klart at det har betydelse hvordan man fordeler skatterne. Det er derfor at vi burde se på boligbeskatningen, for dens effekt er nemlig ikke så skadelig som personskatterne.
Jeg mener at man kunneøge boligbeskatningen for at finansiere de skattelettelser som ikke er finansierede før 2019. Det er klart at det må fases ind. Det burde være gjort dengang boligboblen rasede derudaf.
@ Dorte Sørensen
Da regeringen satte SP-bidraget på pause betød det reelt, at vi alle sammen kom til at betale MERE i skat. Det sker, fordi SP pengene skulle tilbagebetales og var fradragsberettigede. Mindre fradrag betød stigende skatter. Derudover blev skatten på arbejde lempet, men samlet set statens indtægter fra skat på arbejde i årene efter. Pudsigt ikke?
I øvrigt husker jeg, at Fogh Rasmussen underligt nok gjorde en del ud af at sige, at skattelempelsen på arbejdsimkomst var inden for det økonomiske råderum, som Nyrup havde efterladt, så der var andre end Jelved, der kunne den sang.
Hvad angår de ændrede grænser for, hvornår topskatten træder i kraft (satsen er nemlig ikke sat ned), så blev de i sin tid indført, fordi man ville begrænse topskatten til at være for de højestlønnede.
I dag er der over 1.000.000 danskere, der betaler topskat og tallet stiger dag for dag…. Tallet i artiklen oven for er ikke korrekt, men det ser mindre dramatisk ud. Så meget for at informere vs. politisere.
Rettelse: Derudover blev skatten på arbejde lempet, men samlet set STEG statens indtægter fra skat på arbejde i årene efter. Pudsigt ikke?
I bedste fald går det lige op, så dem der arbejder mere går op med dem der arbejder mindre. Det er erfaringerne andre steder i verden.
@ Brian Jensen
Jeg er enig i, at alle skatter, der ikke pålægges arbejdsindkomsten og bruges til at finansiere lavere skat på arbejde, vil fremme arbejdsudbuddet. Derfor har jeg svært ved at forstå din præmis om, at lavere skat ikke skulle øge arbejdsudbuddet.
Hvad angår boligbeskatningen, så har jeg stadig svært ved at se, at denne skat skal defineres efter ejerformen på danskernes bolig. Den samme skat kunne eksempevis inddrives efter, om du havde et CPR nummer, havde folkeregisteradresse i Danmark eller noget helt tredje.
Rimeligheden er (mindst) synkron med boligbeskatningen, men effekten ville være den du efterspørger, nemlig at flytte beskatningen over på noget, som ikke begrænser udbuddet af arbejdskraft.
Jeg skal i øvrigt ikke dømme, hvad der driver dig på arbejde. Jeg er selv ganske glad for det jeg laver, men du kan jo stille dig spørgsmålet, om du ville hoppe på cyklen på en snevåd mandag morgen kl. 6, hvis der ikke var en økonomisk belønning. Hvad hvis skatten gjorde, at du havde det samme udbetalt, som på kontanthjælp? Ville du så stadig tage afsted? Mange ville ikke! Måske er du den ene, der ville tage afsted alligvel, men jeg kender ikke nogen, der ikke kan påvirkes af økonomiske incitamenter.
t.o. http://politiken.dk/politik/ECE1255548/oekonomer-s…
Engang og muligvis stadigvæk mente man indenfor fagområder som organisation og ledelse, at løn var en forholdsvis dårlig motivationsfaktor, eftersom folks forventninger straks fulgte med. Men selvfølgelig er mange også drevet af forestillinger om forbrug eller karrierer. Efter en periode med stærk fokusering på løn, lavere skatter samt stigende aktiekurser og boligpriser kan det tænkes, at ideer om arbejdsglæde, sammenhold, indflydelse, arbejdsklima mv blev trængt lidt i baggrunden og det måske var en medvirkende årsag til den sløve produktivitetsudvikling.
Med i overvejelser om effekten ved skattelettelser til de højestlønnede er også, at mange i forvejen står til rådighed på alle mulige tidspunkter i døgnet (en stor del i øvrigt med stress), men ikke får højere løn fordi de arbejder en time mere – de har faste arbejdsområder at udfylde i stedet for timesedler.
Skulle man hente flere penge på boliger, ville det med hensyn til ejerne (lånerne) være rimeligt både at fjerne reglerne om rentefradrag og ejendomsværdiskat til gengæld for beskatning af realiserede gevinster. Ulempen er så at det ikke giver stabile indtægter, hvis folk i en periode ikke flytter så hyppigt.
På den anden side sidder mange lejere i dag langt billigere uden tilsvarende risici og med muligheder for velfærdsgoder, der ikke er opnåelige for lånerne, hvis lokummet brænder. Man kunne i teorien forenkle og ligestille mange forhold, men sikkert er det, at djøfferne snart igen gør reglerne endnu mere uigennemsigtige og bureaukratiske. Det skaber en masse beskæftigelse inden for netop deres fagområder, men hvor mange forstå mon at de skal ændre adfærd, når der skrues på en procentsats, opfindes et fradrag og nogle nye overgangsordninger?
@Morten
Når man taler skat tror jeg ikke det fremmer forståelsen at overdrive så meget som du gør her.
Du tror jo heller ikke at folk ville arbejde uendeligt meget hvis de betalte 0% i skat.
Vi taler om justeringer af skatten, der ikke forandrer folks levevilkår - endsige kvalitet.
op gennem 0’erne er der folk, der har tjent mere på deres huse end de har tjent ved at arbejde. Endda skattefrit. Det er der ikke megen samfundsfornuft i.
Hvis man derimod beskattede gevinsten ved salg af egen bolig, som her i Sverige, så ville det sætte en bremse ind for boligprisernes himmelflugt som det sås da regeringen stimulerede økonomien mens alting allerede kørte på højt tryk.
Folk, der investerede i huse i 80’erne fik dem til en meget billig pris eftersom lånene har kunnet lægges om. De er heldigere end dem, der er født senere og er hoppet på karrusellen senere.
Hvis man derimod holder husenes købspris mere i ro gennem at lade omkostningerne ved at bo i dem være mere konstant så er det mere samfundstjenligt.
Det, der sker er at låntagningen er lavere, men at folk betaler det samme/måned. Samfundet har mere gavn af skat end at folk betaler renter.
FYI
http://borsen.dk/nyheder/artikel/1/81080/vismaend_…
Morten Fruergaard
Bare for at præciserer , så var der først tale om tilbagebetalinger, da Fogh Rasmussen i anden omgang brugt den tvungne arbejdspension som middel til at sætte gang i forbruget ved at bringe ordningen til ophør og der med til udbetaling..
@ Brian Jensen
Ja, der er folk, der har tjent mere på deres huse, end på at arbejde. Der er også folk, der har tabt mere på deres huse, end de kan nå at tjene.
Jeg kan, at du foreslår, at omkostningerne ved at bo i husene skal være konstante, men det er jo lige netop det, som blev indført med skattestoppet. - At skatten på boliger skulle være fastfrosset.
Ikke desto mindre er boligejernes bidrag til samfundskagen steget med cirka 50% under den nuværende regering.
Jeg er helt med på de fordele boligbeskatningen har for dels dem, der ikke selv ejer en bolig og dels for udbuddet af arbejdskraft (i det omfang der substitueres mellem ejendomsskatter og indkomstskatter).
Men jeg forstår ikke, hvad problemet er ved at udbrede denne beskatning til alle med en hoveddør, et cpr nummer eller hvad fan… ved jeg?
Dorte Sørensen
Det kan være, at jeg har misforstået dig.
I første omgang satte Fogh SP bidraget på hold for at stimulere det private forbrug. Det betød flere penge udbetalt og flere skatteindtægter.
Senere blev pengene udbetalt (igen for at stimulere det private forbrug) og igen betød det flere skatteindtægter.
Begge gange steg skatteindtægterne fordi man ikke i første gang havde beskattet opsparingen (de var jo en skattebegunstiget pensionsopsparing).
Har jeg overset noget?
Vh Morten
Morten Fruergaard
Jeg tror ikke vi er uenige. Men jeg brugte kun eksemplet med indfrysningen af den tvungne arbejdspension og den udløste ingen skatteindtægter og udgifter i forbindelse med udbetalinger af indbetalinger til ordningen.
Da topskatten blev indført, var det slet ikke meningen, at helt almindelige lønmodtagere skulle falde ind under denne sats. Tiden er med andre ord løbet fra den nuværende konstruktion.
Det er grotekst for mig, at de klassiske ‘arbejderpartier’ til stadighed kæmper for at fastholde flest mulige lønmodtagere i topskatten og samtidig freder de aller rigeste boligejere.
Karen von Sydow, arbejderpartierne fastholder ikke folk i topskatten, de henter med skatteborgernes hjælp en større del af overskuddet i virksomhederne ud til almene og gavnlige formål.
Med hensyn til skat er der måske nogle der kan forklare, hvorfor de radikale regnes for at tilhøre rød blok, mens søsterpartiet liberal alliance er det yderste højre?
@ Morten Fruergaard
Jeg har både hus og fritidshus her i Sverige og jeg betaler topskat eller hvad det nu hedder her, så jeg taler ikke for min syge moster.
Det tror jeg derimod mange af de, der vil sænke skatterne gør. Det er simpelthen fordi de ikke vil være med til at bidrage så meget til fællesskabet.
Nej udgifterne ved at have hus er ikke konstante. Renten går op og ned med det resultat at folk forkøber sig/betaler for meget for husene, når renterne er lave.
Jeg tror du misforstår mig med vilje. En øget boligbeskatning vil bremse udsvingene og gøre det mindre lottoagtigt at hoppe på ejerboligkarrusellen.
@Henrik
Forskellen på R og LA er at R er et seriøst parti med en lang historie af ansvarstagende.
LA er et liberalpopulistisk parti uden historie eller gennemtænkt politik. En del af deres kandidater ved ikke engang hvad de skal mene om forskellige politiske emner fordi de er med på grund af medietække.
Brian
Jo, men jeg kunne jo også kalde de radikale for populister, som både vil sætte skatten ned og foregiver at have en meget social profil. Jeg har lidt svært ved at se den store forskel på deres politik, så derfor undrer det mig at de skulle være på hver sin fløj og LA endda af mange bliver placeret på det yderste højre. I øvrigt regner jeg de fleste partier for at være populister – de har bare hver deres segmenter af vælgere som de lefler for.
Henrik Wagner,
det er medierne, der indregner Radikale Venstre i rød blok.
R er hverken røde eller blå, men bland de to farver og du får lyserød. Derudover er R et socialliberalt parti.
@Henrik
Der er svært at placere LA i det (unuancerede)spektrum fra højre til venstre. Det beror på at det er svært at finde ud af hvad deres politik er.
@Karen
Se på dit eget ikon. Blander man blå og rød bliver det lilla…
LA ville jeg nok regne for polkastribet ;-)
Som jeg opfatter det har de to partier nogenlunde samme skattepolitik og forskellen er mest i attituder og fraser. Begge foregiver at være glade for eksperter og vismænd og hævder at ville hjælpe mennesker med størst behov, men de er nok mere mørkeblå end lyserøde. I sidste ende og med røven i taburetterne tænker de dog nok mest på hvad der vil kunne holde dem i sædet, og derfor ikke stort anderledes end mange andre midterpartier.
De 100 rigeste danskere tjener i flg. SKAT 80 millioner om året mens de gennemsnitlig kun betaler 34 millioner i skat. Det er blot 42,5 % i skat for de aller-rigeste…!!
Det giver jo ingen mening, at der skal lettes yderligere i toppen, når det er her det procentvise bidrag i forvejen er det laveste!
Næh - vi vil have SAND SOLIDARITET!
Om arbejdsmotivation:
http://www.youtube.com/watch?v=u6XAPnuFjJc
@ Brian Jensen
Jeg oplever, at jeg fint bidrager til fællesskabet. Faktisk i en grad, at fællesskabet får mere end min familie, hver dag jeg går på arbejde.
Du efterlyste at omkostningerne ved at eje sin bolig skulle være fast. Dit input kom i samme indlæg som omtalen af boligbeskatning. Jeg mener, det er nærliggende at beskrive skattestoppet på boligskatten som et godt eksempel herpå.
Du har til gengæld ret, når du siger, at stigende boligskatter vil have en dæmpende effekt på ejendomspriserne, men det er forkert at tro, at det vil begrænse stigningstaksten (målt i %) i opsvingsperioder.
Kun hvis ejendomsskatten i højere grad bliver progressiv vil den effektivt sætte et loft over husprisernes potentielle himmelflugt.
@Morten
Det jeg mener med faste udgifter ved at eje hus er at folk køber bolig efter den månedlige udgift. Hvis man havde faset mere boligskat ind, så havde priserne justeret sig derefter med mindre boble til følge.
Forskellen for boligkøberne er at de havde betalt mere i skat og tilsvarende mindre i renter. Nu er det nærmest omvendt hvor en del af renterne bliver finansieret med skattefradrag. Ikke optimalt, nationaløkonomisk.
Det er klart at skatten skal stige når huspriserne stiger. Det er endnu en bremse.
Desuden bremser man priserne når man skal betale skat af gevinsten når man sælger sit hus. Der handler det om hvor meget man har at lægge på bordet når man bytter hus.
Her i Sverige betaler man reavinstskatt, men desværre er der også et tabu overfor at forhøje ejendomsskatten. Det kommer mig til gode, men ikke samfundet.
Hej Brian
Jeg er enig i, at hvis boligskatterne ikke var frosset fast, så havde det haft en dæmpende virkning på de vandvidspriser vi så i 2006-2007. Ingen tvivl om det. Og din parallel til, at det højere prisleje betyder renter til obligationsudstederne er jeg også enig i. Ikke desto mindre mener jeg, at boligskatten meget ensidigt belaster boligejerne (hvis det er de velbjergede vi er ude efter, så må en marginalskat på 15% være tilstrækkeligt).
Hvis man derfor vil øge skatteindtægterne (forstå hvem der kan, at det skal være nødvendigt når vi har verdensrekord i skattetryk), og vil gøre det uden at begrænse arbejdsudbuddet, så mener er min holdning bare, at det sagtens kan ske uden ensidigt at ramme boligejerne, men ganske solidarisk kan fordeles på alle der nyder godt af velfærdssamfundet.
PS Brian
Forresten er rentefradraget ved at blive sat ned fra 33% til 25% - endnu en regning til boligejerne….
@Brian Jensen
Med al respekt, så må jeg som en af dem, der betaler hundredetusindvis af kroner i topskat, skuffe dig –— det, der driver mig, er OGSÅ, hvor meget guld, der tilbage på min bankbog, når skatteministeren har været der, så topskatten betyder de facto noget for incitamentet til at give den ekstra skalle –-tro mig: jeg er ikke alene !