Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

Ramallah

Palæstinensisk regeringschef indlagt i USA

Publiceret: 23:16, 23. maj 2011
Premierminister Salam Fayyad får et hjertetilfælde under sønnens eksamensfest i USA.

Under et privat besøg i USA er palæstinensernes premierminister, Salam Fayyad, blevet indlagt med et hjertetilfælde.

Han befandt sig i Austin, Texas, hvor han søndag deltog i sønnens eksamensfest. Her fik han stærke smerter i brystet.

Fayyad er uden for livsfare, efter at han mandag blev kikkertopereret, meddeler det palæstinensiske selvstyres regering.

Fayyad er en velrespekteret tidligere økonom i Verdensbanken.

Hans fremtid som premierminister er tvivlsom, efter at den palæstinensiske Fatah-fraktion tidligere på måneden indgik en forsoningsaftale med det islamistiske Hamas, der har sin base i Gaza.

Et af Hamas’ krav er, at Fayyad afsættes.

/ritzau/Reuters

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her