Socialdemokraternes skatteordfører Nick Hækkerup gik i går i rette mod bankernes økonomer.
Hækkerup beskylder bankøkonomerne for at være politisk farvede og mener ikke, at de skal have plads som eksperter i den politiske debat.
Og det synspunkt får opbakning fra fremtrædende økonomer. Blandt dem er tidligere overvismand og formand for velfærdskommissionen, Torben M. Andersen, skriver Information.
- Bankøkonomerne er ikke uafhængige, de har et tilhørsforhold. Men det ser man ikke altid på deres placering i medierne, siger han.
Torben M. Andersen peger som Nick Hækkerup på, at bankøkonomerne er påvirkede af, hvem der sidder ved magten.
- Jeg tror ikke, det er sådan, at bankdirektørerne ringer ned til økonomerne og sender dem i byen med et budskab, men det er klart, at der kan være helt konkrete ting, hvor der er habilitetsspørgsmål.
Han henviser til, at Socialdemokraterne og SF vil hæve lønsumsafgiften for storbankerne med to milliarder kroner, hvis de kommer til magten.
Heller ikke tidligere overvismand Christen Sørensen mener, at man kan kalde storbankernes økonomer for andet end politiske.
- Man kan ikke afvise, at bankernes økonomer er farvede. Det interessante er aldrig, hvad de siger, men mere hvad bankøkonomerne ikke siger.
- I 2005-2007, hvor vores økonomi blev overophedet, blev de citeret dag efter dag for at ville øge arbejdsudbuddet, mens de, hvis de havde været eksperter, burde have sagt, at man skulle stramme finanspolitikken, mener økonomen.
Han understreger, at han ikke har brug for bankøkonomernes mening.
- Jeg mener, de skulle bruge tid på at rådgive bankdirektørerne i stedet for at være i medierne hele tiden. Direktørerne har brug for bankøkonomernes tid, det har vi andre ikke.
/ritzau/
Kommentarer
Man skal heller ikke negligere at bankøkonomer kan have insiderviden, som kan farve deres tilkendegivelser.
Der er ingen såkaldt ekspert eller økonom, der er 100 % uafhængig. Den slags uafhængighed er utopi.
Men at påstå, at bakøkonomerne politiserer er vildt overdrevet. At de gerne se, at Danmark har en sund økonomi er der da helt legitimt.
Man bør lytte nøje til hvad der bliver sagt og skrevet og danne sin egen mening, som i alle andre af livets sager.
I den sammenhæng bliver jeg noget pikeret over når tidligere overvismand Christen Sørensen mener, at “Direktørerne har brug for bankøkonomernes tid, det har vi andre ikke.” Det skal han da ikke afgøre.
Christen Sørensen er jo erklæret Socialdemokrat! Har lidt svært ved at tage hans bidrag seriøst. Med hensyn til Torben M. Andersen så er hans kritik jo bl.a. , at man ikke ser bankøkonomernes tilhørsforhold på deres placering i medierne. Det er vist en grov undervurdering af læserne. Derimod er det netop problematisk at Christen Sørensens tilhørsforhold ikke nævnes, da det næppe er alment kendt.
Overskrifter burde rettelige være “Mindst to økonomer…”
Lad os nu se.. vil et firma (en bank) tillade sig at dens ansatte udtaler sig til medierne på en måde der ikke vil gavne firmaet selv ?
Alt hvad ‘bank økonomer’ udtaler sig om vil være ‘alignet med’ den virksomhed, som økonomen arbejder for. Det kan man være helt sikker på.
Hvis der er nogen der tror det modsatte så skulle de prøve, at være igennem PR. møllen hos et større firma, i forbindelse med at der skulle lave en udtalelse til pressen vedrørende et emne.
// jesper
@ Mikal Petersen
Overskriften burde snarere være “En enkelt uafhængig økonom støtter …”
Hvor mange har Ulrikke Ekelund og Sten Bocian ikke ledt i ulykke med deres usmagelige propaganda:
“Boligpriserne kan kun gå op.”
“Priserne har stabiliseret sig på et nyt højt leje.”
“Flexlån er billige.”
Hvorfor tog pressen ikke den opgave alvorligt, som de selv har påtaget sig.
Nu sidder omkring 200.000 insolvente i deres Københavnske ejerlejligheder. (her har prisfaldet været størst). Familier er det nu blevet til.
Folketallet i København vokser - fordi børnefamilierne ganske enkelt ikke kan flytte til parcelhus. København er som sådan, hverken mere eller mindre ombejlet end det altid har været - men man kan ikke slippe ud af DDR.
I Metroekspres har Ulrikke stadig sin dybt skadelige og ondskabsfulde klumme.
Vi taler om den bedst indtjenende del af befolkningen, der er ruineret.
Det er derfor forbruget ikke øges: Forbrugerne har ganske enkelt ikke råd.
En ekstra flaske rødvin til en pensionist - det batter ikke noget.
Hvor er redaktørerne henne: Denne ubetalte reklame fortsætter. At ekstrabladet ikke har noget væsentlighedkriterium - det ved vi; men alle de andre…
Mikael Petersen og Anders Rasmussen:
Straks kommer bankklakørerne på banen.
Spørgsmålet er i stedet: Kan man finde én rimelig uafhængig økonom, der støtter om Danske Banks propaganda maskine?
Frederik Kortbæk
“At de gerne se, at Danmark har en sund økonomi er der da helt legitimt.”
Er det en joke?
Syntes du, at bankerne og dermed deres økonomer, har drevet bank i DK, som er med til at skabe en sund økonomi?
De har igennem deres realkredit institutter lånt store summer ud til store dele af befolkningen, midt under en overophedet fase af økonomien.
Nu er DK i kronisk recession og du hylder, dem der har gjort det muligt. Facepalm.
@Peter Nygaard
Der har været nogle banker,som har haft en letsindig udlånspolitik. At skære alle landets banker over en kam er ikke rimeligt.
Bortset herfra ændrer det ikke ved at bankerne kan have en holdning til den økonomiske politk, der føres i landet.
Den vigtigste årsag til krisen er den internationale finanskrise, Den kan du ikke bebrejde de danske banker for. Vi har så en dansk boligkrise og en særlig udfordring i de kommende med hensyn til arbejdsudbud og forringede konkurrencevilkår, som gør at flere og flere arbejdspladser forsvinder til udlandet.
Du skriver kronisk recession. Det tvivler jeg på. Vi er på vej ud af krisen. At vi har haft negativ vækst i de sidste to kvartaller betegnes ganske vist som recession. Men det er faktisk historie nu og jeg er sikker på, at vi får vækst i næste kvartal.
@Thomas borgsmidt
De økonomiske vismænd F.eks. Har været på linie med danske bank. Men Helle T. Mangler vist fortsat at komme op med en økonom uden for AE som støtter fair løsning.
Thomas Borgsmidt
Min pointe var, at overskriften antydede, at der var mange økonomer, som støttede Hækkerup. Det kan være rigtigt, men artiklen referer kun fra to, hvoraf en åbenbart ikke er helt neutral
Desuden synes jeg det er lidt af en offertankegang, at give fx Ulrikke Ekelund skylden for, at mange har sat sig i en dårlig økonomisk situation. Hun har en holdning, og det er da den enkeltes ansvar at tænke sig om inden man fx køber fast ejendom.
Der findes prisvindende internationale økonomer (herunder Stiglitz og Krugman) som taler for at offentlige investeringer kan og bør håndtere vor såkaldte krise, så denne vej rundt kan Fair Løsning sagtens sole sig i konsistent ekspertpåskønnelse udenfor AE’s gemakker.
Mht. de bankansatte økonomers bidrag til den offentlige debat, så er det jo åbenbart at journaliststanden overser at rigtigt mange borgere ikke tjekker kildebaggrund eller på anden vis systematisk søger erhvervet information verificeret - hvormed den relativt høje hyppighed af ervhervs- og bankansatte informanter i primært de elektroniske medier meget let kan blive betragtet som objektive iagttagere.
Og naturligvis findes der ikke objektive iagttagere. Men der findes objektiv iagttagelse, forstået som f.eks. juridisk konsensus eller netop økonomisk konsensus. Og hvis vi anskuer sidstnævnte felt, fremgår det meget klart at Chicagoskolens udbudsøkonomiske trickle down-filosofi i de seneste mange år har besiddet det diskursive herredømme overalt i Vesten. Og se, hvordan det er gået - samt hvordan det går. Casinoøkonomien med de mange matadorpenge fortsætter jo. Uantastet. Systemet er i dén forstand, men nok også udelukkende dén, selvbærende.
Økonom: “Nu vores bank, - deeet ku f.eeeeks. væææære - Nordea, har jo nydt rigtig godt af bankpakken. Det har gjort det muligt for os at bilde kunderne ind, at de var sikre hos os, og usikre hos andre. Samtidig har vi kunnet bilde dem ind, at vores udgifter har været højere, og på den måde er vi igen tilbage med profitter der imponerer selv de mest skeptiske i banken. Vi har da også valgt at hæve honorerer til de fleste ansatte.”
(Efter dette interview åbner jeg mit ski-resort i Zermatt, og håber der at se mange af de forretningsforbindelser jeg har haft i de sidste år. Jeg har bl.a. aftale med mine gode kolleger fra TV2-News om en serie reality-tv om halløj i ski-skolen, som kommer til at køre de næste tre efterår/vindte.
Mikael Petersen:
Nu har Ulrikke Ekelund ikke nogen holdning.
Problemet er, at den “strategi” hun er udtryk for ikke alene har ført boligejere i en umulig situation. Den har destrueret realkreditten.
En offertankegang er det ikke!
Sagen er jo, at BRF’s kreditvurdering er ikke eksisterende. Det betyder, at der er ydet overordentlig mange lån til køb, der aldrig skulle have været bevilget.
At alt for mange fik adgang til at købe, betød at priserne blev loppet op.
En anden ting er, at hendes udtalelser er totalt blottet for enhver fagøkonomisk kompetence - og pressen så ivrigt har holdt mikrofon.
Anders Rasmussen:
Det er rigtigt, at fair løsning ikke holder vand - jo, en lille pyt henne i hjørnet.
Det er så det klassiske: At kritisere modstanderen, hvor denne har ret - i stedet for at kritisere hvor de tager så grueligt fejl.
Vi skal her igen skelne mellem finansiering og realøkonomien.
Realøkonomisk er der mere hold i blå blok; men - og det problem er faktisk mere påtrængende - indenfor finansieringen, så er blå blok slet ikke håndfast nok overfor bankerne.
Lad os lige lægge de dårlige undskyldninger på hylden: Rigtigt, at der kom et sammenbrud med Lehmann Brothers konkurs; men Danske Banks rolle i den sag er ikke fin i kanten.
USA var - i en i forvejen presset situation - nød til at redde de europæiske banker (hvor Danske Bank indtog en fremtrædende position).
Desforuden har man helt af egen drift sørget for at et uheld udviklede sig til en katastrofe her i landet.
Alt andet end rettidig omhu.
Frederik Kortbæk:
Ingen grund til at skære alle banker over én kam?
Det skal jeg forsikre dig for der er!
Der er nogle små spareæsker og Arbejdernes Landsbank, der formentlig er solvente, hvis man vurderede deres udlån med nogenlunde realistiske kriterier.
Resten har ikke nogen egenkapital. Den er tabt!
Vi har konstateret - i de banker, der er gået ned, at mellem 2 og 4 gange “egenkapitalen” er i underbalance.
Pengene er lånt ud til debitorer, der aldrig kan forrente eller betale tilbage.
Dernæst er der bundet lånte penge i realkreditobligationer, hvor debitorerne ikke kan tåle en nogenlunde normal rente - endsige nogensinde afdrage.
ATP har været inde i FIH - hvor der med Lars Rohdes udtryk - er nogle “lettere brugte” erhvervsudlån.
Privatkunderne - altovervejende boligudlån - står for en 250-300 mia. OVENI et realkreditudlån på 1400 mia.
Her gider jeg ikke høre “bankøkonomernes” vrøvl.
Den udlånsmasse, skal nemlig IKKE deles jævnt ud over boligejerne.
20% af dem har ikke gæld overhovedet! En del har et oldgammelt lån, der ligger og fiser lige så stille ud. Mange af disse lån er blevet konverteret til afdragsfrie flex - for at banke belåningsprocenten ned.
Men tag lige tallet: 250 mia. i bankboligudlån!
Så ved vi at nedenunder ligger 4 gange så meget i fuldt optrukken realkredit - dvs. 1000 mia. ud af 1400 mia.
Landbruget er en jammerdal for sig. 60 mia. i bankudlån. 250 mia. realkredit.
Hvad er der i Danmark? 10.000 reelle landbrugsbedrifter.
Der skal godt nok hives mange roer op for at dække renterne på et lån på 10 mio.
Problemet er at ALLE bankerne er på røven.
Meget enig med Thomas Borgschmidt.
Og i relation til bankøkonomernes nemme adgang til medierne, så har udviklingen de sidste ti år jo betydet, at bankerne har oversolgt deres produkter og skabt bjerge af dårlig gæld som landet skal bruge de næste ti - femten år på at blive kvit.
Bankerne er simpelthen blevet kvalt i deres egen (ukritiske) succes og medierne har været den villige lille hjælper.