Bekymringen stiger på verdens finansmarkeder. For lykkes det USA’s præsident Barack Obama at opnå en aftale om en forøgelse af statens gældsloft? Tiden er ved at rinde ud. Senest den 2. august skal en aftale være på plads.
USA-ekspert ved Syddansk Universitetscenter, lektor Niels Bjerre-Poulsen, ser nu risiko for, at det ikke vil lykkes at få en aftale igennem. Det vil i så fald være første gang i landets økonomiske historie.
- Det vil uden sammenligning være den dummeste ting, der nogensinde er sket i landets økonomiske historie. Et selvmål af dimensioner, siger han.
Præsident Barack Obama advarede natten til tirsdag om konsekvenserne, hvis gældsloftet ikke bliver hævet.
- Hvis vi bliver på vores nuværende kurs, så vil vores voksende gæld koste os job og skade økonomien alvorligt. Flere af vores skattekroner vil gå til at betale renterne på vores lån, sagde han i en tale til nationen.
Niels Bjerre-Poulsen fremhæver interne fløjkrige blandt republikanerne som årsag til problemet.
En mindre, men magtfuld del af republikanerne i Repræsentanternes Hus ser debatten om gældsloftet som en chance for at lave politisk afpresning.
- Hvis denne gruppe ikke får alle deres betingelser opfyldt, truer de med at stemme imod en aftale om gældsloftet, siger han.
Og nok så forvirrende for vælgerne, så har republikanerne koblet forhandlingerne om gældsloftet sammen med statens budgetunderskud, og hvordan det skal rettes op.
- Ingen bestrider USA’s økonomiske evne til at overholde sine gældsforpligtelser. Men man kan begynde at frygte for den politiske vilje til at hæve gældsloftet, siger Niels Bjerre-Poulsen.
/ritzau/
Kommentarer
Hvordan kan de bare hæve gældsloften? Og hvem holder dem i ørerne, i tilfælde af at de ikke betaler til tide?
“Ingen bestrider USA’s økonomiske evne til at overholde sine gældsforpligtelser.” Det passer simpelthen ikke …. endda ganske mange tvivler på USAs evne til at betale deres gæld tilbage. Særligt taget i betragtning at de snart skylder 100% af deres GDP væk, og samtidig har enorme forpligtigelser i form af sundhedsforsikringer og pensioner som de ikke har nogen måde at finansiere.
Denne kommentar er anbefalet af:
Den amerikanske forfatning tillader ikke staten at afstå fra sine gældforpligtigelser. Det er en politisk kamp uden basis i virkeligheden.
Obama har vist sig at være en moderat republikaner. Han har været eftergivende overfor republikanerne og givet dem alt hvad de forlanger. Men der er stadig en lille uge igen, så republikanerne kan ligeså godt prøve at udnytte, at præsidenten er så svag som han er og forsøge at få endnu mere ud af situationen.
mon der ikke snart er et par amerikanere der får den “te” galt i halsen
US trykker deres penge selv, og da kineserne har lånt dem penge i dollars, kan de bare lade seddelpressen køre.
Det gamle trick med at devaluere sig ud af gælden virker stadigvæk.
Men det bliver ikke kønt.
Der er snart dax for endnu et runde arabisk forår - denne gang i nord-amerika.
JEg kan se det for mig. Den turkisgule revolution (alle revolutioner har farve i disse dage, skønt egentlig kun dem som usa’s magthavere støtter, men va fan….der skal da ikke spares, vel ;-)
Når man nu ikke vil hæve skatte for dem som kan betale!