Asylansøgere, der blokerer en vej og en jernbanestrækning i nærheden af et asylcenter i det sydlige Italien, tørnede mandag sammen med politiet, oplyser nyhedsbureauet Ansa.
Flere mennesker, heriblandt flere forbipasserende, er blevet såret under sammenstødene i havnebyen Bari.
Asylansøgerne, der demonstrerer for at få sat fart i deres asylsager, har angiveligt kastet med sten mod en forbipasserende bus.
Samtidig har de anbragt klippestykker på jernbanestrækningen i nærheden af deres asylcenter. Dette har standset togdriften.
Demonstrationerne i Bari er de seneste i en række uroligheder på asylcentre rundt om i Italien, der er fyldt op med afrikanske gæstearbejdere, som er flygtet fra de politiske uroligheder i Nordafrika.
Lørdag blev otte politifolk såret, da nordafrikanske asylansøgere skabte uroligheder på et flygtningecenter i nærheden af Rom.
I onsdags var det centrale Sicilien skueplads for lignende scener, da omkring 300 asylansøgere - mange af dem afrikanske gæstearbejdere, der er flygtet fra Libyen - blokerede veje og tændte bål i gaderne.
/ritzau/AFP
Kommentarer
Det var det Marx sagde
“Proletarerne har intet at miste udover deres lænker”
Selvom jeg ikke er særlig meget enig med Marx så havde han en god analyse.
Een ting er ønskelighed, fordele og ulemper ved et såkaldt multikulturelt samfund; et andet, men dog stærkt beslægtet, fænomen er de fortsat tiltagende migrationsstrømme fra Afrika…we ain’t seen nothin’ yet! Gad vide om den Stoltenbergske ånd kan bekæmpe had i syditalien? Man må håbe det.
Allan Ponte har åbenbart svært ved at skelne mellem migranter og asylansøgere.
Man må spørge sig selv om det udspringer af manglende evne, eller manglende vilje til at skelne.
Men selvfølgelig gør det det langt lettere at skabe sig et sort/hvidt billede af denne verdens komplicerede indretning, hvor Nato i øjeblikket bomber Libyen sønder og sammen, hvilket så producerer flygtninge - men det kan selvfølgelig være svært at se en sammenhæng, når man sidder i Nord-Europa, og aldrig har været i nærheden af denne verdens virkelighed.
Det har du ret i, Niels. Det var nu ikke min hensigt, at lege sort/hvid verden. Selvfølgelig har situationen i Libyen sendt yderligere flygtninge mod Europa, men antallet af mennesker (både immigranter og asylansøgere), der lander i Sydeuropa har, så vidt jeg ved, været stærkt stigende det sidste årti (pga en lang række faktorer, som vi Europæere har mere eller indre andel i). Italien sylter disse sager pga uvillighed (nationalt og i EU), manglende ressourcer og/eller inkompetence. Jeg skal ikke kunne sige hvorfor disse opstande i Italien sker lige præcis nu (måske har de været der løbende), men det forekommer mig (baseret på fremskrivelser af demografi og ‘migration flows’ af verdensbanken og FN, som er mere eller mindre sandsynlige), at der vil være flere af sådanne opstande i fremtiden, og at de italienerne, der bor i de berørte områder vil føle sig presset på tolerancen. Perspektivet bør naturligvis være det Stoltenbergske, men i et forsøg på ikke at være virkelighedsfjern ligner det vand på en højrefløjsmølle, der kræver en god portion Stoltenberg at stå imod….men det er naturligvis det vi skal. Håber det gav lidt kulør.
Denne kommentar er anbefalet af:
Allan
Der er jo kommet en god del flygtninge fra de arabiske diktaturstater og til Sicilien - omend Libyen og Italien under Berlusconi, havde en aftale om at sende disse Libyske flygtninge retur til Ghadaffi.
Grækenland har ligeledes måtte aftage en uforholdsmæssig stor del, på grund af nærheden til Tyrkiet, hvorfra en stor del krydser over det Ægæiske Hav.
Da man ikke har økonomi og faciliteter til at underbringe alle disse mennesker, kommer de til at leve under kummerlige forhold, fordi resten af familien i EU slår kors for sig, og mener at problemerne må løses i disse to lande - man kan jo levende forestille sig hvorledes DF ville skrige op, hvis Danmark skulle tage sig af nogle af disse flygtninge fra brændpunkter, hvor Danmarks aktive udenrigspolitik (læs krigsførelse) har tvunget mennesker på flugt.
Der må vi jo se i øjnene, at man i andre sammenhænge godt kan se rimeligheden i at skadevolderen betaler for den forvoldte skade og følgerne heraf. Dette gør sig naturligvis også gældende for krigsførelse, men den regning er højrefløjen ikke indstillet på at betale - bare der er penge til nye bomber.