Dansk Folkeparti vil onsdag på sit sommergruppemøde foreslå at nedlægge landets regioner for at sikre, at der er penge til sundhedsvæsnet i fremtiden, skriver Politiken.
Besparelsen ved at nedlægge regionerne som administrative enheder skal overføres til sundhedssektoren. Forslaget skal ses som en direkte forlængelse af forårets debat om regeringens økonomiske 2020-plan.
DF krævede her, at hvis der bliver flere penge til rådighed i fremtiden, skal de gå til at forbedre sundhedsvæsnet.
Det var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som i sin tid var hovedarkitekt bag strukturreformen, der nedlagde amterne til fordel for regionerne, som fik opgaven at drive sygehusene.
Men i dag er Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, parat til at diskutere, om regionerne er den rigtige løsning for fremtidens hospitalsvæsen.
- Hvis der er nogen, der kan komme med idéer til, hvordan vi bruger pengene bedre, så lytter vi gerne. Indtil videre har regionerne løst opgaven og haft stor succes med behandlinger og med at få ventetiderne ned. Men der er også andre opgaver i fremtiden, siger hun til Politiken.
De Konservative er begejstrede for forslaget. Partiet har længe villet have regionerne afskaffet, og politisk ordfører Carina Christensen ser nu håb forude.
- Det er et væsentligt skridt på vejen, at Dansk Folkeparti siger, som de gør, og vi håber også at kunne få Venstre med. Danmark er overadministreret.
- Der sidder 200 politikere, som kun har ét område, sundhedsområdet, og de må ikke engang udskrive skatter. Det er et mærkværdigt organ. Forhåbentlig har vi haft de sidste valg til regionsrådene, siger Carina Christensen.
S reagerer helt modsat og vil udvikle regionerne i stedet for at afvikle dem, siger sundhedsordfører Sofie Hæstorp Andersen.
/ritzau/
Kommentarer
Det har hele tiden været de blås plan. Men man ville bare ikke slås for meget om det. Derfor lavede man først en kostbar omstrukturering, der svækkede de tidligere amter så meget, at man nu har gjort dem overflødige.
Sikke et herligt skuespil.
Denne kommentar er anbefalet af:
Udgangspunktet skal være, at beslutningerne træffes så nær borgerne som muligt.
siger Venstre, de snakker godt nok om EU, så de ser nok Danmark som en centraliseret enhed i EU, men hvorfor støtter DF den ide, se det er gåden?
“Indtil videre har regionerne løst opgaven og haft stor succes med behandlinger og med at få ventetiderne ned”.
Jeg troede behandlingerne foregik på sygehusene og lovforslag blev gennemført i Folketinget. Reelt har regionerne ikke en lyd med sagen at gøre - andet end at være clearingcentral.
til Janus Agerbo, ja desværre er det nok sådan. Men et eller andet skal pengene jo bruges på :-(
Hey! Så kan jeg også være med i politik.
“Peter vil have alle biler til at male deres venstre forhjul grønne”.
Det løser godt nok ingen af tidens udfordringer, men det er sikkert en god hjælp til dem som ikke kan kende forskel på venstre og højre eller for og bag.
Gad vide hvornår DF melder ud med hvad det er de prøver at opnå? Lige nu virker de bare som rastløse børn der piller tingene fra hinanden, uden at kunne sætte dem sammen igen.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg synes at regionerne skulle nedlægge DF.
Denne kommentar er anbefalet af:
I modsætning til regionerne, som viser sig at være for store enheder både politisk og geografisk, havde amterne måske alligevel en passende størrelse, Hvis det er tilfældet er det selvfølgelig en ret så ærgerlig konstatering, når man tænker på hvor dyrt og besværligt det har været at nedlægge dem. Nu kan DF måske hente stemmer på at nedlægge regionerne, lidt på samme måde som Venstre har hentet stemmer på at nedlægge amterne og fred være med det..Men det virker bare ikke særlig konstruktivt og måske var det bedre hvis de politiske partier fik tilslutning på noget de gerne vil skabe, frem for hvad de gerne vil nedlægge.
DFs argument om at nedlægge amterne “for at sikre at der er penge til sunhedsvæsnet i fremtiden” forstår jeg ikke. For var det netop ikke af hensyn til økonomien i sundhedsvæsnet at regionerne blev oprettet og amterne blev nedlagt?
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg foreslår hermed, at amterne genindføres, inklusive Præstø, Skanderborg og Maribo amter med flere, og at der nedsættes en Danmarks-kommission, der systematisk skal føre nationen tilbage til norrmale tilstande efter Fogh-epoken. Det sværeste bliver at afkode (debriefe) de danskere, der har taget alt det infantile pseudo-liberale nonsens alvorligt. Det kommer til at tage lidt tid.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg sekunderer Jens Thornings forslag - blot med dén tilføjelse at der nok skal en defusing til før debriefingen. Forgiftningen af ikke blot den offentlige debat, men også den offentlige styring (centraliseret governance efter bl.a. BUM-princippet), er åbenbar og trænger voldsomt til ikke blot et videnskabsteoretisk eftersyn - men også evaluering på det foreliggende empiriske grundlag.
Kommunerne sejler som desorienterede kongedømmer, hvis indsatser på de tidligere amtslige fagområder er blevet både dyrere og dårligere. Det kommunale selvstyre er reduceret til en pinlig artefakt. Regionerne savner politisk kraft og lokal forankring - og er ligesom kommunerne fanget i en økonomivulgarisering som i betydelig grad kompromitterer det faglige udsyn.
Og staten trænger sig på som en straffende og belønnende hyrde efter lensherre-princippet om at vil man ikke høre, så må man føle. I sandhed en ‘modernisering’ af Danmark - som Fogh vistnok i sin tid indledte hele miséren med at fabulere om.
Denne kommentar er anbefalet af:
Forkerte prioriteter
DF, som slår på, at de har succes med at få DF-politik igennem hos blå blok, kunne passende først afstå fra at melde Danmark ind i den ene borgerkrig efter den anden og spare 20 milliarder om året. Finansministeren slog i går på i Tv, at blå blok havde redet Danmarks økonomi til 2020 - så DK ikke havnede i den gældsætning, som mere og mere lammer USAs økonomi, og samtidigt hentydede Hjort F., at med en S SF regering, som bl.a. ønsker uddannelser af unge, ville vi gældsætte os. Han glemte at fortælle, at vi kunne mere end ansætte alle de mange folkeskolelærere som nu går arbejdsløse for det milliarder som årelange borgerkrigene koster.
Denne kommentar er anbefalet af:
Amterne var et fornuftigt mellemlag, når statens beslutninger skulle udmøntes på lokalt plan. De sad med et bredere perspektiv end kommunerne, og bremsede derfor lokalt snæversyn - men kunne samtidigt forsvare regionale interesser.
De amtslige organisationer rummede en bred erfaringsmasse, som kommunerne kunne trække på. Disse videnscentre er nu opsplittede i for små enheder med voldsomme konsekvenser for fx psykiatri og miljø. Reformer af amterne var en god ide, men den nuværende topstyrede løsning uden lokal kompetence er en syg ide.
Denne kommentar er anbefalet af:
Får vi så amterne tilbage? Så er jeg tilhænger.
Denne kommentar er anbefalet af:
Thulesen-Dahl, siger, at et land, der ikke har flere indbyggere end Hamburg, ikke burde have tre forvaltningsniveauer. Nu er Tysklands bystater anderledes inddelt end de Länder, der som Danmark består af land og by. Således består Hessen stadig af en opdeling i by og sogne, i en kreds (som vi kender det i “kreds-mandater”) og i et forbundsland. Hessen har 6 mio indbyggere og udgør et areal på 21.100 km2, mod Danmarks godt 43.000 km2. Men Hessen har altså 421 enheder på kommunalt niveau, og 26 på amtsligt niveau, herunder 5 byer med amtsstatus. Tyskland prioriterer lokal indfyldelse langt mere end det såkaldt decentrale Danmark, således er det tyske andetkammer jo også sammensat af repræsentanter fra forbundslandenes lokale parlamenter.