Skip to Content
Søndag 27. maj 2012

København

Danske Bank tjener godt med penge

Publiceret: 08:05, 9. august 2011
Danske Bank øgede overskuddet i første halvår som følge af færre nedskrivninger på dårlige udlån.

Trods stort finansielt kaos på verdensplan kan den danske storbank Danske Bank melde om bedre indtjening i årets første halvår end samme periode sidste år. Det skyldes især, at banken i år kan glæde sig over at måtte nedskrive mindre på dårlige udlån.

Overskuddet før skat nåede op på 3,6 milliarder kroner i årets første halvår. Det er en fremgang på 14 procent i forhold til samme periode året før.

Indtægterne faldt med fire procent, blandt andet som følge af færre renteindtægter. Samtidig steg omkostningerne med seks procent.

Nedskrivninger på udlån faldt med 28 procent til 5,6 milliarder kroner.

- Bankaktiviteterne viser fortsat robust indtjening. Vi har positive resultater på alle markeder undtagen de to irske, siger ordførende direktør Peter Straarup, Danske Bank.

Faldet i nedskrivninger på udlån skyldes bedre betingelser på markedet i både Danmark og de baltiske lande. Derimod er der fortsat svære markedsvilkår i Irland og Nordirland.

- Vi forventer, at nedskrivningerne fortsætter med at falde. På de fleste forretningsområder er nedskrivningerne nede på niveauer, som er normale eller lavere. I Danmark nærmer vi os et normalt niveau, siger Peter Straarup.

Bankens indlån og udlån lå på niveau med udgangen af 2010. I Danmark blev der foretaget nye udlån for knap 21 milliarder kroner, fordelt med godt 11 milliarder kroner til virksomheder og knap 10 milliarder kroner til private.

Banken forventer, at genopretningen af den globale økonomi vil fortsætte i andet halvår, men kun med moderate vækstrater i den vestlige verden.

De strukturelle udfordringer i sydeuropæiske økonomier og Irland samt et stort budgetunderskud i USA hæmmer stadig den økonomiske vækst og påvirker stabiliteten på de finansielle markeder, konstaterer banken.

/ritzau/

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på information.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m. Tilmeld dig her

Herregud, var det ikke 13 mia, de havde, da det gik bedst?

Bill Atkins Abonnent siger:

3,6 mia. - Er det mon før eller efter bonusudbetalinger til bestyrelse og direktion.

Torben Jensen Abonnent siger:

Det reelle overskud må være meget større,fordi de
kan trække de irske underskud fra i skat.De udnytter
skattereglerne om skat mellem landene.

Juhuuu - så er det tilbagebetalingsdag!

eller?! ;-(

Denne kommentar er anbefalet af:

Heinrich R. Jørgensen Abonnent siger:

Dejligt. Så kan rentemarginalen mindskes.

De 3.6 mia. er FØR skat.
Ikke at jeg forventer at der bliver betalt nogen synderlig skat af beløbet, men alligevel.