De libyske oprørere er bekymret for, hvad der er sket med op mod 50.000 personer, som er blevet anholdt under oprøret mod Muammar Gaddafis regime i de seneste måneder.
- Mellem 57.000 og 60.000 personer er blevet arresteret i de seneste måneder, siger oprørernes militære talsmand, oberst Ahmed Omar Bani til BBC.
- Mellem 10.000 og 11.000 fanger er blevet sat fri indtil nu, men hvor er resten, siger obersten.
Oprørerne mener, at mange kan sidde indespærrede i bunkere, som nu er blevet forladt af det tidligere regime. Der er også frygt for, at mange er blevet dræbt.
Menneskerettighedsgrupper og journalister i Libyen har rapporteret om massakrer nær fængsler, som blev drevet af Gaddafis sikkerhedsstyrker.
Lørdag blev der fundet omkring et halvt hundrede forkullede lig i Tripoli, og Reuters har også rapporteret om fund af ofre for massakrer. Men det er indtil videre ikke klart, hvilken side i konflikten, som står bag disse drab.
Det Nationale Overgangsråd, NTC, der er blevet anerkendt af mange lande som Libyens nye legitime regering, har rundsendt sms-beskeder med advarsler mod mishandling af fanger.
- Det er ikke tilladt at hævne sig på fanger, hedder det.
- Husk at en tilhænger af Gaddafi er som dig selv, og at hans værdighed er din egen værdighed, og at han allerede føler sig tilstrækkeligt ydmyget, fordi han er fange.
/ritzau/Reuters
Kommentarer
Det internationale samfund (FN) skal vel bidrage til at krigens ofre (på alle sider af konflikten) kortlægges? Den internationale straffedomstol, som er pudset på Khadaffi, skal vel også undersøge om de såkaldte oprørere har begået forbrydelser. Jeg er overbevist om at fru Lene Espersen internationalt vil arbejde hårdt (og dukke op til mange møder) for at der sker en fair og uvildig belysning af hvad der er foregået! !!!
Ja ja - mere krigspropaganda fra informeren.
Kaos er besætternes mål, når de skal skabe en ‘pretext’, for at sende deciderede landtropper til besættelsen.
Det er en win-win-situation for NATO, for uanset hvilken af de lokale parter, der begår forbrydelser, så tjener det lige godt som afsæt for mere ævl i FN, om at man liige skal erobre lidt mere olie i mellemøsten af ‘humanitære årsager’.
Det er fuldstændig samme playbook som i Irak, hvor man - ups - lige kom til at fyre hele landets sikkerheds-struktur, og så var man jo nødt til at blive der i dekader med sine militære superbaser, for at beskytte de primitive indfødte mod at myrde hinanden. Imens kunne man så passende tildele sig selv og sine venner lukrative deals på olieudvinding og ‘genopbygning’ og privatiseret militær.
Læs dette:
http://landdestroyer.blogspot.com/2011/08/libya-na…
“Libya: NATO Humiliation Increasing per Airstrike”
Citat:
“The media, unable to point to a victorious rebel government seated in Tripoli is now attempting to sell the “chaos” angle - that combat is degenerating into genocide, in hopes the world will beg for a stabilization force.”
‘The media’ er her så nærværende Publikation ‘Information’, som efterhånden har afsløret sig selv totalt som Imperiets left-wing-gatekeepers og warmongers.