Det er lovligt for Tyskland at hjælpe trængte Euro-lande med milliarder fra den tyske statskasse. Men fremover skal forbundskansler Angela Merkel have godkendelse i Forbundsdagens budgetudvalg.
Det fremgår af en kendelse fra den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe. Kendelsen har været ventet med spænding både på finansmarkederne og blandt europæiske politikere, der frygtede en underminering af de enorme redningspakker, hvis Tyskland måtte trække sig.
Forfatningsdomstolen giver ifølge det tyske nyhedsbureau DPA “ingen blankocheck til fremtidige redningspakker”. Kendelsen kan gøre det sværere for Euro-zonens største økonomi at gribe hurtigt ind ved fremtidige kriser.
Tyskland har betalt hovedparten af den 819 milliarder kroner store redningspakke, som EU og Den Internationale Valutafond (IMF) vedtog for Grækenland sidste år.
Samtidig står Tyskland for den største andel af den redningsfond på næsten 6000 milliarder kroner, der skal forhindre krisen i at brede sig.
Sagsøgerne i sagen er tre økonomiprofessorer. De mener, at det er i strid med både Tysklands forfatning og EU-traktaterne at bruge penge fra det tyske statsbudget på at redde andre Euro-lande.
/ritzau/
Kommentarer
Jamen, så passer pengene. Bankerne er tilnærmelsesvist reddet og den græske stat har sat skub i neoliberale ‘reformer’. Landet kan nu roligt kan udtræde af euro’en; skulle der indtræde en bankerot vil det være til at overse. For finanskapitalen, altså.
Denne kommentar er anbefalet af: