Frankrig forbyder nu religiøs bøn på gader, stræder og fortove, hvilket rammer tusindvis af troende muslimer, der savner plads i de ofte overfyldte moskéer i Paris.
Forbuddet mod gadebøn har været en mærkesag for den yderliggående højreleder Marine Le Pen.
Hun hævder, at gadebøn-fænomenet er beviset på, at Frankrig er ved at blive løbet over ende i en islamisk invasion.
Den franske regering har givet efter for kravet, men har som plaster på såret tilbudt muslimerne midlertidige bygninger, blandt andet en nedlagt brandstation, som provisoriske moskéer, inden der kommer en mere permanent løsning.
Indenrigsminister Claude Guenan truer med at indsætte politiet, hvis nogen trodser forbuddet og ruller sin bønnemåtte ud på gaden, hvilket ofte finder sted på vejen Rue Mryha i den franske hovedstad.
Kritiske røster hævder, at regeringen har indført forbuddet i et forsøg på at høste stemmer fra den yderste højrefløj inden præsidentvalget, der finder sted om syv måneder.
Der bor omkring fem millioner muslimer i Frankrig, og selvom kun en tiendedel praktiserer deres religion aktivt, har manglen på moskeer tvunget mange til at rulle bønnemåtterne ud på gader og fortove.
I det sekulære Frankrig, hvor kirke og stat er stærkt adskilt, bliver udfoldelse af religion i det offentlige rum generelt set ned på, skriver nyhedsbureauet Reuters.
/ritzau/Reuters
Kommentarer
Så deres egen forfejlede byplanlægning skal nu skydes borgerne i skoen. Stort, virkelig format.
Og så får Dansk Folkeparti altid skudt i skoene, at de er racister… Var det ikke i Schweiz, hvor deres pendant til DF for nogle år siden havde en valgplakat med tre hvide får, der sparkede et sort over grænsen? DF er jo de rene lam i europæisk sammenhæng.
Bedst som man gik og troede at de østeuropæiske horder af hjemmerøvere var Europas store problem har det indavlede Frankrig endnu et skævt bud på ikke-eksisterende problemer der udnævnes til at vælte al verdens gang.
Denne kommentar er anbefalet af:
Tragisk, lige så sygt som alle DF forslag!
og det i et kulturland som Frankrig, jeg græmmes.
Amen siger jeg bare….nå nej… det er sikkert også forbudt i forbudsfrankrig!
Religion bør være en privatsag, er det ikke det muslimerne agiterede for i Italien, da de ville have forbudt kors i skolen og som de forøvrigt også gerne vil have forbudt i Frankrig. Nææ lige for lige når venskab skal holdes! Hvis jeg gik ned her på gaden og begyndte at bede i fuld offentligthed til gud, så ville jeg få en røvfuld af mine muslimske naboer, såå…….
Sayan Sarkozy slår til igen mod Israels fjender ..
Til Mads Kjærgården :
Der er måske ikke nogle tomme Kirker der hvor du bor ?
Mads kjærgård, hvis det er øje for øje, ender alle med at være blinde. Andres fejl, legitimere intet. Tværtimod skyder man sin egen sag i grus.
Denne kommentar er anbefalet af:
Jeg græmmes.
@ Robert N. Gjeertsen
” Sayan Sarkozy slår til igen mod Israels fjender … ”
Næ, han slår til mod det franske DF, det hedder FN. Sådan gjorde han også i 2006 og med stor succes.
Lidt ligesom Rasmussen (II) og (III), blot med den forskel, at han faktisk snuppede vælgerne fra FN … prisen er dog stadig stort set den samme :
Uanstændig politik.
Og franske katolikker som ofte slår korsets tegn for sig, må jo så også finde sig i at blive arresteret, ikke sandt. Eller hvad med de processioner i det katolske Frankrig som finder sted igennem året, bl.a. i forbindelse med påsken og måske også med julen.
Nu var det altså ikke muslimerne, der modsatte sig kors i de italienske skoler; en finsk voksen kvindelig ateist var det. Muslimer har nemlig generelt ingen problemer med religiøse symboler i det offentlige rum, kun ateister synes at have dette.
Andreas A: Plakaten med de hvide får, der skubber det sorte ud, stammer fra Vlaams Belang’s kongres i april i Antwerpen om indvandring. Irish Times skriver om det.
- Mht. forbud om at bede i det offentlige rum: Den franske indenrigsminister Claude Guéant fisker ganske rigtigt stemmer fra det yderste højre, Le Front National/FN, og han gør det så ofte, at FN’s leder Marine le Pen sidste år foreslog, at Guéant kunne få et medlemskort til hendes parti. Hertil svarede Guéant: “Hvis jeg nogensinde modtager dette kort, vil jeg straks sende det retur til fru Le Pen, jeg har intet til fælles med hendes ideer og hendes parti”.
11.9. i år kom Guéant i stærk modvind - både fra venstre og højre - efter sin udtalelse om indvandrere i Marseille, der stammer fra Comorerne: «Jeg kan fortælle, at i Marseille er der en betydelig indvandring fra Comorerne, og den er årsag til megen vold. Jeg kan ikke sætte tal på”.
Reaktionerne: De Grønnes rådmand i Marseille beskrev Guéants ord som “en oprørende racistisk fornærmelse” og opfordrede ham til ”at træde tilbage, da han vanærer republikken.” Også borgmesteren og viceborgmesteren i Marseille protesterede over stigmatiseringen. Den 14.9. beklagede Gueánt, at hans ord kunne have såret nogen.
Denne kommentar er anbefalet af: