København
Lokoformand afviser: Vi er ikke for dyre
Fagforening afviser, at lokoførerne kun arbejder knap to timer dagligt, som det fremgår af rapport.
Formanden for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salmonsen, kan slet ikke genkende de tal for lokoføreres sparsomme arbejdstid, som er gengivet i en ny DSB-rapport.
- Vi kører væsentligt mere, end der står, siger Ulrik Salmonsen.
I DSB-rapporten står der, at den gennemsnitlige lokofører i fjern- og regionaltrafikken kører tog i kun en time og 45 minutter i løbet af en gennemsnitlig arbejdsdag, mens lokoførernes årsløn ligger på 525.000 kroner.
- DSB er den dårligst betalte operatør, vi har i Danmark. Så vi ville ikke have noget imod, at DSB gik fallit, og vi fik en privat operatør, for så ville vi få bedre lønninger, siger Ulrik Salmonsen.
Han siger, at lokoførerne er på arbejde otte-ni timer hver dag.
- Og vi er effektive i hele perioden, siger lokoformanden, der afviser, at lokoførerne vil gå ned i løn.
Ulrik Salmonsen, der frygter i hundredvis af fyringer, siger, at forbundets medlemmer hellere vil køre for en virksomhed, der ikke i “den grad nedgør sit eget personale”.
- Vi har ligget vandret i luften hele vinteren for at få trafikken til at hænge sammen. Vi har 35 årsværk i overtid, som ikke er afspadseret. Vi har 40 mand, der konstant er på overarbejde, siger Ulrik Salmonsen, der betegner de gengivne tal i DSB-rapporten som bestilt politisk arbejde.
/ritzau/
Kommentarer
Kan man stole på konsulentbureauets rapport?
Det ville jeg ikke. Det er blevet hyret af finans- og transportministeriet, og så skriver konsulenterne næppe noget, der går ordregiveren (Venstre) imod.
Især ikke når man ser hvem der sidder i selskabets bestyrelse: En tidl. forsvarschef, en direktør fra Lego, en stor erhvervsadvokat, hertil et par udenlandske økonomiprofessorer fra skoler, hvor erhvervslivets top uddannes.
En second opinion er absolut nødvendig.
Denne kommentar er anbefalet af:
Togpersonalet omfatter togkontrollører, som tjekker billetter, samt de medarbejdere, der kører rundt med en servicevogn i IC3- og IC4 togene og serverer kaffe og snacks.
B.T. er i besiddelse af lønstatistik fra Transportministeriet, hvor det er angivet, at togpersonalet får en årsløn på 496.145 kr. i gennemsnit. Så er det dog også med pension og det hele.
Den løn gælder for tjenestemænd. For overenskomstansatte er årslønnen 435.982.
Lokomotivførere, der er ansat på tjenestemandsvilkår, får årligt 529.569 kr. inklusive pension. Men da lokoførerne ikke arbejder mere end knap to timer på en normal arbejdsdag giver det en timeløn på 1350 kroner.
Bilag 11 på http://www.tpodsb.dk/files/Dokumenter/Overenskomst…
En lokomotivfører med 10 års anciennitet eller mere ville i følge overenskomsten for 2008 tjene godt 307.000 kr. Læg så 6% i pensionstillæg oven i. Det i er ca. 20.000 i følge mit hoved. Der er langt op til de 525.000 kr. Dvs. lokoførerne er smurt ind i overtid pga. personalemangel. Jeg kan ikke læse tallene anderledes.
Ergo må ledelsen fejle stort. Det skal så gå udover de ansatte, der skal have sparket.
Denne kommentar er anbefalet af:
@Peter
De tal må være uddaterede. Hvis man går ind på blivlokofoerer.dsb.dk, kan man se, at man får løn under de kun 10 måneders uddannelse på 25000 om måneden eller 300000 om året. Når man er færdig får man 33500 i DSB og 37500 i DSBFirst. Dvs. 400000-450000. Hertil må antages forskellige tillæg og lønforhøjelse med anciennitet. Det gør vel de 525000 ret opnåelige.
Andreas Andersen
Den er ikke forældet. Der gælder til og med 31 marts i år og er den nyeste OK på www.tpodsb.dk. Det kan være, at en ny OK er ved at blive forhandlet på plads.
@Peter
Ok, så er der en mærkelig uoverensstemmelse imellem de tal og tallene fra DSB’s reklameside for uddannelsen.
Andreas -det er fordi DSB gerne vil have ansøgere til stillingerne. Og grunden til lønnen under uddannelse er 25.000 kr. Pr måned i de perioder hvor der køres, er aften, nat og weekendtillæg er medregnet.
I lønstatestikkerne er medtaget alle arbejdsmæssige tillæg, kørerlærer tillæg, aften, nat, weekend tillæg, overarbejde, osv osv
en advokat tager 2000,- i timen plus moms, der synes jeg togførerne er mere værd.
Denne kommentar er anbefalet af:
jammen hvor skal alle ikke bare tjene over en halv mio. DSB kan konkurrenceudsættes. Det er det ikke i dag og derved følger lønningerne ikke markedsvilkårene. Hvis statsvirksomheden privatiseres skal jeg heller ikke betale til dette fallitbo over min skat, samtidig med at jeg skal betale endnu mere til inkompetance via en betalingsring. Jeg har fået at vide, at det er Jernbaneforbundet som selv laver vagtplanerne, hvilket er endnu mere grotesk.
Denne kommentar er anbefalet af:
Førerløse tog er set.
Ander Fjog & Co. satte driftige togskinner i udbud, uden at have togførere, derfor kunne fagforeningen presse lønnen op helt på markedets vilkår.
Jeg tænker altid lidt på hvad de konsulenter - der fastslår andre tjener for meget - selv tjener.
Denne kommentar er anbefalet af:
Rikke -der er danoget du misforstår. For det første at privatisering af jernbanedrift fjerner statens betaling.
Staten betaler et firma f.eks. Arriva for at køre tog i vestjylland eller selskabet DSB hvor staten dog er eneaktionær.
Lønningerne i DSB steg da Arriva (som efterfølgende er købt op af Deutche Bahn) konkurrenceudsatte DSB. Arriva tilbød højere lønninger end DSB. Det samme slete da DSB og det private firma First konkurrence udsatte DSB og SJ -lønningerne steg
Og nej Lønnen er ikke over 500.000 kr.
Kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig at en loko fører har en ‘grundløn’ på 529.569,- eller det der tilsvarer en timeløn sats på 1350,- ?? Det ville i så fald, gi min kære veninde en indkomst på en million danske kroner i august månede hvert år, hvor hun runder 750 timer, nå ja plus alle tillæg så bliver det jo meget mere, men lad nu det ligge. Hvis vi ikke har tillid til at staten selv kan finde ud af dette, så tør jeg vel næsten ikke nævne at der findes flere ‘dsb’er’ derude, vi kunne jo delvist spørge indtil hvad en kabin ansat som blev ansat på de gamle kontrakter tjener. Jeg har selv været der og jeg kan gerne fortælle at mine årsløn på en vel at mærke reduceret stillings procent lå over 500.000 med tillæg inkluderet, ingen overtuds arbejde. Så hvis vi vil derhen hvor der blir skovlet flest penge i minus forretninger, så har vi et stort arbejde foran os
Tja tænker at man burde rydde nogle af alle de bestyrelser af vejen, hvad skal vi med dem? Og vi kan også spare alle de millarder staten giver ud på konsulenter. Derefter kan vi så altid se på, hvad “fodfolket” tjener. Personligt tillader jeg mig at tvivle på at nogen kun arbejder 1 1/2 om dagen. Du kan dårligt nå at køre fra Hillerød til Køge.
Denne kommentar er anbefalet af:
Bjarne Thyregod og andre. Hvis logoførene på Arriva er pengene værd - altså arbejder fuld tid, er fleksible etc. så skal de have tilsvarende matchende løn. Under alle omstændigheder arbejder ingen logofører i DSB eller Arriva på markedsvilkår, så længe virksomhederne er statsstøttet og endnu engang (DSB) reddes af yderligere statskroner. Hvis det frie marked skulle kunne fungere skal en privat vognmand kunne konkurrere med busser eller flytrafikken lige så - ja endda mig som billist. Men sådan hænger det ikke sammen, da alle tre aktører i stedet beskattes hårdere.
@ Rikke Jakobsen
Det er prøvet, at have privatiseret infrastruktur. Det virker kun i tilfælde, hvor der i så fald bliver meget ringe dækning. Ingen vil anlægge skinner. Yderområderne vil ikke blive forbundet og brugerne vil ikke spare en krone
De eneste, der vil tjene på det er bilfabrikanterne!
Denne kommentar er anbefalet af:
@Janus
Din simplificering af, hvordan infrastrukturen virker tjener ikke rigtigt noget kvalificeret formål.
Der er masser af eksempler på, at private aktører kan gøre det ligeså godt - eller bedre - som det offentlige og endda billigere……..
I øvrigt er det vel ikke voldsomt overraskende, at en fagforeningsmand siger, at man ikke tjener for meget – det modsatte havde været en nyhed :o)
Janus - vognmænd har før forsøgt sig med hurtigruter (bus), men bliver slået af statsstøtte og chikane - og nu også ekstra bilafgifter. Linje 888 eksisterer stadigvæk, men ikke kortere ruter, som kan bruges i arbejdsøjemed.